Connect with us

Hi, what are you looking for?

Kongressen.comKongressen.com

Politisk analyse

Bloomberg, Patrick og den svære sene entré

De seneste fjorten dage har to nye kandidater meldt sig på banen og vil begge være Demokraternes næste præsidentkandidat. Først var det Massachusetts guvernøren, Deval Patrick, og blot 10 dage senere var det den tidligere borgmester i New York, Michael Bloomberg, der kastede sig ind i kampen. Skønt de to kandidater er semiprominente navne i det Demokratiske Parti, kommer deres indmeldelse i primærvalgkampen i sidste øjeblik, hvis de da ikke allerede er en postgang for sent ude.

Den 14. November meldte den 63-årige afroamerikanske guvernør fra delstaten Massachusetts, Deval Patrick ud, at han var kandidat til præsidentposten. Deval Patricks udmelding blev kulminationen på længere tids tiltagende spekulation om hans mulige kandidatur.

10 dage senere var det så, rigmanden, mediemogulen og den tidligere borgmester i New York City, 77-årige Michael Bloombergs tur til at besvare længere tids spekulation og rygter med et kandidatur. Bloomberg og Patrick, der begge er tæt associeret med Demokraternes seneste præsidentkandidater, Barack Obama og Hillary Clinton, bliver begge betegnet som moderate Demokrater, der dermed øger tyngden i den ellers tyndtbefolkede moderate fløj i det Demokratiske primærvalgsfelt.

”Den Nye Obama” stiller endeligt op
Deval Laurdine Patrick har allerede et langt liv i amerikansk politik og regeringsførelse bag sig. Som ung mand, dimitterede Patrick med udmærkelse fra Harvard Law School og blev kort tid efter hentet ind af den amerikanske borgerrettighedsbevægelse, NAACP’s juridiske fond, LDF. I sin tid hos LDF, var Patrick med til at sagsøge, Bill Clinton, der dengang var guvernør i Arkansas.

Bill Clinton bar dog tilsyneladende ikke nag og spottede et talent i den lovende advokat, der siden var blevet ansat hos et stort advokatfirma i Boston. Clinton udpegede nemlig Deval Patrick til posten som vicejustitsminister for borgerrettigheder, hvor Patrick udmærkede sig ved at forsvare Clinton administrationens politiske linje i en række racespørgsmål om positiv særbehandling af afroamerikanere, politiets profilering af afroamerikanere samt behandlingen af indsatte i Amerikas fængsler.

Efter tiden i Clinton administrationen og i det private erhvervsliv var Deval Patrick i 2005 klar til at stå på egne politiske ben. Her stillede han op til guvernørvalget i Massachusetts, hvor det lykkedes ham at slå prominente og garvede Demokratiske modstandere i en beskidt primærvalgkamp, og herefter at slå sin Republikanske modstander, og blive Mitt Romneys afløser i guvernørboligen i Dedham, MA.

Deval Patricks baggrund er ofte blevet sammenlignet med den tidligere Præsident Obamas baggrund. Begge er de afroamerikanere opvokset i Chicago, begge er dimitteret fra Harvard, og begge har profileret sig som alternativer til Mitt Romneys politiske linje, da denne i slut 00’erne og start 10’erne definerede det Republikanske Parti.

Sammenligningen blev meget håndgribelig i 2008, hvor Obama blev beskyldt for at plagiere Deval Patrick i sin tale til det Demokratiske konvent, og her blev Patrick den vigtigste person til at afvise kritikken. Siden har Patrick og Obama delt politiske allierede, og Patrick har af flere omgange været nævnt til jobs i Obama administrationen og blev en kort overgang betragtet som en mulig afløser til den afdøde højesteretsdommer, Antonin Scalia.

Patricks store udfordring i de kommende måneder bliver at markere sig i et i forvejen tætpakket Demokratisk felt samt at træde ud af Obamas skygge. Patricks beslutning om at stille op som præsidentkandidat skulle angiveligt være stærkt påvirket af råd fra Obamas inderkreds. Og skyggen fra Obama vejer tungt over kulissen. Patrick er nemlig ikke den eneste ”nye Obama,” samme prædikat har Pete Buttigieg fået, og samme prædikat var med til at knække nakken på Beto O’Rourkes kandidatur.

Bloomberg – Den nye Clinton?
Den 24. november meddelte den tidligere New York-borgmester og mediemogul, Michael Bloomberg, efter længere tids hvisken i krogene, at han også var kandidat til den Demokratiske nominering. Hvor Deval Patricks baggrund har trukket mange sammenligninger med Præsident Obama, så drager Michael Bloombergs baggrund sammenligninger med både Præsident Trump og dennes modstander ved det seneste valg, Hillary Clinton.

77-årige Michael Rubens Bloomberg er en institution i amerikansk erhvervsliv og New York’s lokalpolitiske liv. Han har siden 1980’erne opbygget et enormt forretningsimperium fra bunden baseret på finansielle analyser og erhvervsrettede medier med hovedsæde i New York. Bloomberg er med andre ord en selvskabt mangemilliardær og dreven erhvervsmand, ikke ulig den historie, Trump fortæller om sig selv. De to rigmænd vil dog meget nødigt associeres med hinanden og ingen af dem bryder sig sønderligt om sammenligningen.

Bloomberg var i sine unge år Demokrat. Men da Rudy Giuliani, der nu er Præsident Trumps personlige advokat, skulle have en afløser som borgmester i New York 2001, stillede Michael Bloomberg op for det Republikanske Parti og vandt. Her kom han fire år senere i prominent selskab, da han som den blot tredje Republikaner blev genvalgt til embedet, noget som kun de markante Republikanske skikkelser, Fiorello LaGuardia og Giuliani tidligere er lykkedes med.

Den politiske linje, Bloomberg fulgte blev dog mere og mere liberal i løbet af hans borgmestertid, og da han i 2009 igen var på valg, stillede han op som uafhængig. Bloomberg er senere vendt tilbage til det Demokratiske Parti, og i 2016 var Bloomberg og hans dundertale mod Donald Trump, en af Demokraternes hovedattraktioner ved konventet.

Bloomberg var et vigtigt element i Clinton-lejrens fortælling ved konventet i 2016, hvor Bloomberg skulle udstille Trumps overfladiske historie ved at vise sig som mere succesfuld og mere ægte. Bloomberg minder på nogen punkter om den kandidat, han arbejdede for i 2016. Han er en indflydelsesrig New York politiker med stærke forbindelser til den amerikanske erhvervselite.

Dette bliver også Bloombergs helt store udfordring, når han skal overbevise de Demokratiske vælgere. Bloomberg kommer ligesom Hillary Clinton nemt til at virke elitær og får svært ved at overbevise almindelige Demokratiske vælgere om, at han ikke bare er endnu en rigmand, der køber sig til magten, og som er i lommen på Wall Street.

Den svære sene entré
Både Bloomberg og Patricks indmeldelse i det Demokratiske primærvalg kommer i sidste øjeblik, hvis det da ikke allerede er ved at være for sent. De andre kandidater har nemlig været i gang længe med at få sig gjort genkendelige i den brede amerikanske befolkning.

Mange amerikanske vælgere begynder først i de kommende måneder at orientere sig om, hvem de vil stemme på. Her handler det for kandidaterne om at have gjort et grundarbejde og få sit navn ud til medier, annoncer og meningsdannere. Patrick og Bloombergs sene entré giver dem på kort sigt en masse opmærksomhed og bevågenhed, men på den lange bane vil de skulle lave et hårdt stykke arbejde for at indhente de andre kandidater. Dette gælder også, når det kommer til fundraising, hvor kandidaterne lige nu oplever en masse opmærksomhed, men på længere sigt skal arbejde endnu hårdere for at indhente de andre kandidater.

Michael Bloomberg er umiddelbart bedre rustet end Deval Patrick til at gøre en sen entré. Bloomberg har en stor egenkapital, han vil kunne gøre brug af, hvor Deval Patrick i højere grad skal lave klassisk fundraising med det hårde benarbejde. Her skal Patrick særligt sætte sin lid til at Obamas erfarne folk endnu engang giver ham en håndsrækning.

Bloomberg står også umiddelbart stærkere end Patrick, når det kommer til navnegenkendelse. Ifølge det amerikanske medie Morning Consult, har 88% af de adspurgte vælgere hørt om Bloomberg, mens kun godt halvdelen (53%) har hørt om Deval Patrick.

Tallene er dog ikke kun gode for Michael Bloomberg, da mange af vælgerne på forhånd har dannet en mening om ham, og da de er ca. ligeligt fordelt mellem vælgere, der godt kan lide ham, og vælgere, der ikke bryder sig om ham. Bloomberg ligger også trods en høj navnegenkendelse stadig efter Bernie Sanders, Joe Biden, Elizabeth Warren og Kamala Harris, og er mere upopulær end disse.

De to sent ankomne til festen skal således i arbejdstøjet og levere et mindre mirakel, hvis de skal ende med at blive Demokraternes kandidat ved konventet næste sommer. For selvom de Demokratiske primærvalgsvælgere er sene til at beslutte sig, så er tiden og momentum imod Bloomberg og Patrick.

Mads Høeg-Mikkelsen er cand.mag. i Amerikanske Studier fra Syddansk Universitet, hvor han har specialiseret sig i amerikansk politisk historie med særligt fokus på amerikanske politiske institutioner. Han har tidligere været udvekslingsstudent på Ohio University samt været ansat hos DR programmet ”Detektor.” Tilknyttet Kongressen.com som indenrigspolitisk skribent. Mobil: 22 93 97 71 Mail: mads.hm1993@gmail.com

Læs også:

Copyright © 2021 Kongressen