Kongressen.com
Analyse

Bye, bye, Barr

Efter flere uger med rygter om et voksende fjendskab mellem Donald Trump og William Barr, er justitsministeren om en uge fortid på ministerholdet.

William Barr blev i 2019 nomineret af Trump og efterfølgende valgt til at overtage justitsministerposten efter Jeff Sessions, et job som den 70-årige Barr tidligere havde haft under George H. W. Bush administrationen. Den gang stod han blandt andet for koordineringen af terrorbekæmpelse under den første Golfkrig.

Han er blevet beskrevet som er en principfast mand med klare velovervejede holdninger, og det tætteste man kommer på en Dick Cheney i Trump administrationen.

Sammenligningen er på flere punkter ikke helt ved siden af, da Barr, udover at være en fortaler for teorien om næsten uhindret præsidentielmagt, har været en af de mest indflydelsesrige personer i Trump administrationen, og som altid har stået klar med en hjælpende hånd, når Trump har haft brug for den.

Præsidentens mand
Igennem de knap to år han har siddet på posten, har han vist sig at være en af Trumps mest loyale mænd, og ifølge kritikere har han politiserede posten og justitsministeriet i sådan grad, at det ikke er set siden Nixon administrationen.

Men inden Barr startede som justitsminister forventede de fleste, at han modsat de nye uerfarne ministre ville kunne genskabt lidt stabilitet i regeringen og ikke bare følge Trumps luner og dagsorden.

Forventningerne og forhåbningerne fra specielt demokraterne forsvandt dog hurtigt, da Barr kort efter start igangsatte en undersøgelse af undersøgelsen om Trump kampagnens forbindelser til Rusland.

Ruslandsundersøgelsen
Barr så Ruslandsundersøgelsen som et direkte angreb på præsidenten og hans mulighed for at udøve sit virke. Barr er som sagt tilhænger er teorien om præsidentens uhindret udøvende magt, og så derfor undersøgelsen som illegitim. Hvilket til stor glæde for Trump betød, at Barr gjorde hvad han kunne for at underminere Mueller-rapporten og ændre de sanktioner den havde medført.

Rapporten beskrev hvordan medarbejdere af Trump-kampagnen flere gange havde mødtes med russere, men at der ikke var oplysninger som kunne vise, at der var en sammensværgelsen mellem kampagnen og Rusland.  På trods af at rapporten ikke konkluderede, hvorvidt Trumps handlinger havde hindret undersøgelsesarbejdet, var Barr ikke bleg for at konkludere, at rapporten viste at der ikke var nogle beviser, for at Trump havde udøvet magtmisbrug.

Derudover krævede han at anklagemyndigheden mildnede den straf de søgte amod Trumps rådgiver Roger Stone, og han sørgede for at justitsministeriet ikke retsforfulgte Trump nationale sikkerhedsrådgiver Michael T. Flynn, på trods af at han havde erklæret sig selv skyldig i at lyve for FBI.

I maj 2019 bad Barr John Durham om at undersøge hvorvidt ruslandsundersøgelsen var igangsat lovligt, og om loven var blevet overholdt i forbindelse med indsamling af oplysninger fra Trump-kampagnen. Efterfølgende er Durham blevet forfremmet til ”Special Counsuel”, således at han kan forsætte sin undersøgelse under Biden administrationen. Indtil videre er der ikke fundet nogen tegn på ulovlige handlinger.

Generelt har Barr ikke været tilbageholden med at sige sin mening offentligt. Han har blandt andet beskyldt demokraterne at være ligeglade med de fastsatte politiske normer og i stedet føre en form for ”den brændte jords taktik” i deres evige modstand mod Trump og forsøg på at få ham dømt for en rigsretssag.  Demokraterne mener dog, at Barr, ved at blandt andet at have argumenteret for at anklagemyndigheden i Manhattan ikke skal have adgang til Trumps skatteoplysninger, at modsætte sig stævninger fra kongressens komiteer, og for at være med til at sprede ideen om valgsvindel gennem brevstemmer, har politiseret justitsministeriet i en sådan grad, at det har svækket både kongressen og domstolenes magt.

Biden og valgresultatet
Om det har været ideologiske sammenfald eller om bægeret er flydt over, er ikke til at sige, men de seneste par måneder har Barr og Trump ikke været på samme bølgelængde. Kontroverserne mellem dem kom til fuldskue, da Barr afviste at starte en efterforskningen af Biden-familien under valgkampen, og efterfølgende for ikke at offentliggøre at ministeriet var i gang med at efterforske Joe Bidens søn Hunter Biden.

Det sidste søm i kisten kom formentligt, da Barr offentliggjorde, at justitsministeriet ikke havde fundet nogle beviser på systematisk valgsvindel, der kunne ændre udfaldet af præsidentvalget.

Både Trump og hans personlige advokat Rudy Giuliani var hurtig ude og tale imod Barr og justitsministeriet, som de ikke mente, havde gjort noget som helst for at bevise, at der var foregået valgsvindel.

På trods af de seneste ugers uenigheder, der ultimativt har ledt til Barrs opsigelse, har begge parter kun haft gode ord at sige om hinanden.

Trump skrev på Twitter at de havde et godt forhold til hinanden og at Barr er en modig og utrolig troværdighed mand, der har udført et formidabelt stykke arbejde.

Barr brugte det meste af sin skriftlige opsigelse på at rose Trump, men også fortælle at han var stolt at have været med på holdet. Slutteligt skriver Barr at fortælle at han vil bruge den næste uge på at samle de sidste løse tråde op og at Justitsministeriet vil forsætte med at undersøge beskyldninger om valgsvindel.

Nuværende vice justitsminister Jeffrey A. Rosen vil overtage stillingen når William P. Barr officielt stopper d. 23. december.

Læs også

Welcome Mr. President

Mads Høeg-Mikkelsen

Trumps sidste benådninger

Emil Friis Lauszus

Farvel til løgnens mester

Peter Keldorff

Skyggerne hviler over Bidens indsættelse

Mads Høeg-Mikkelsen

Parallellerne mellem Trump og Nixon bliver stadig flere

Emil Friis Lauszus

Behov for endnu en hjælpepakke til amerikansk økonomi

Kongressen