Connect with us

Hvad søger du?

Kongressen.comKongressen.com

Politisk analyse

Bye-bye, Buttigieg

Det er tid til at skrive nekrologen for Pete Buttigiegs præsidentkandidatur. Og her er det første, der skal stå: Alle havde forventet, at nekrologen ville være skrevet for længst.

SOUTH BEND, INDIANA.

Hvem skulle have troet, at en homoseksuel 38-årig tidligere borgmester for en mellemstor by i Midtvesten ville nå længere end Kamala Harris, Cory Booker, Beto O’Rourke og cirka 20 andre kandidater? Ukendt og med en efternavn, som folk stadig mishandler i forsøget på at udtale det, var Buttigiegs kandidatur et i den grad et langskud.

Alligevel endte Mayor Pete med at vinde caususet i Iowa, slutte lige efter Bernie Sanders i New Hampshire, og at være den nuværende treer i kampen om delegerede, der i sidste ende nominerer Demokraternes præsidentkandidat.

Men med en fjerdeplads i South Carolina og en skidt udsigt for Super Tuesday kom beslutningen om at trække sig altså søndag.

Butti-hvem?

Buttigiegs pludselige success som kandidat success blev i høj grad tilskrevet en “town hall” på CNN i marts 2019, hvor han svarede på spørgsmål fra vælgere. Han viste sin evne til at tale på intelligent vis om det meste, han blev spurgt om, og amerikanere blev solgt på historien om en ung og talentfuld borgmester, der opgav en lovende karriere og flyttede tilbage til sin hjemby, inden han i øvrigt tog en tur til krigen i Afghanistan, kom hjem og sprang ud som homoseksuel og genvandt borgmesterposten med 80% af stemmerne.

Og selv om South Bend med sine 100.000 indbyggere ikke giver sin borgmester de fundraisingmuligheder som kommer med jobbet som senator for Californien, slog Buttigieg de fleste af sine modstandere på den front gennem meget af 2019. Selv om han aldrig blev den største favorit til at vinde det hele, var hans moderate progressivisme populær især i de to tidligste stater, hvor Mayor Pete også brugte størstedelen af sine penge på reklamer og at skabe et kampdygtig organisation. Han vidste, at skulle langskuddet gå i kassen, skulle han smadre ind på scenen i Iowa og New Hampshire, hvor demografien var til hans fordel.

Let at sige, svært at udføre. Alligevel gjorde han det. Manden, som få kendte for et år siden, vandt Iowa. Men måden det skete på, er en del af forklaringen til, at Buttigieg nu må udgå, fortalte South Bend Tribune klummeskribent Jack Colwell Kongressen.

“Hvis det ikke havde været for alle problemerne med at få Iowa-resultaterne offentliggjort, havde han måske haft den største politiske historie i nationen med den sejr. Forsiden af aviserne, tophistorien på TV,” sagde Colwell. “Med den forfærdelige stemmetælling blev han frataget alt det.”

I stedet gik ugen efter Iowa med Præsident Donald Trumps frifindelse i Senatet og processhistorien om Det Demokratiske Parti i Iowa.

Dét skadede sandsynligvis Buttigiegs resultat ugen efter i New Hamphire, hvor en anden moderat kandidat – Amy Klobuchar – leverede en spektakulær debatpræstation, der også kan have spillet en rolle i, at Bernie Sanders slog Buttigieg med 1,7 procentpoint og blev kandidaten, alle ville slå. Derfra gik det nedad for Buttigieg, der aldrig slog igennem hos sorte vælgere, der for alvor kom til stemmeboksen i South Carolina.

Vejen mod en “Andrew Yang”

Da en hvid betjent i sommer skød og dræbte Eric Logan, en sort mand, i South Bend, blev Buttigieg kritiseret for sin håndtering af sagen. Betjenten, der ikke havde sit kamera tændt, blev ikke fyret. Det gjorde politichefen heller ikke. Det fik mange til at kigge på Buttigiegs beslutning om at degradere byens første sorte politichef i 2012, efter politichefen havde aflyttet andre betjente. Og selv et af Buttigiegs mest succesfulde projekter – “1.000 bygninger på 1.000 dage,” som fjernede 700 gamle huse og renoverede 400 – har fået kritik for at gå for hårdt til værks i sorte kvarterer.

Det er nogle af grundene til, at South Bends Black Lives Matter har sendt medlemmer rundt i landet for at følge “Mayo Pete” og protestere til hans rallies. Også i South Carolina.

Der var Buttigiegs 8,2% kun nok til en fjerdeplads, og ikke nok til at få bare én af statens 54 delegerede. Lørdag aften gik snakken på CNN så om, hvornår kandidater som Warren, Klobuchar og Buttigieg skulle trække sig, eller lave en “Andrew Yang,” som den tidligere kandidat Andrew Yang kalder det.

Cirka klokken 02:35 mandag dansk tid trådte så Buttigieg frem foran et par hundrede tilhængere i Century Center i South Bend. De vidste, at de ikke ville kunne lide beskeden denne aften, men alligevel mødte de op for at støtte deres tidligere borgmester – og måske for at se manden, der gik fra at være en nabo til at være en national politisk stjerne.

“Vi opnåede en top-fire placering i hver af de første fire stater, og vi skabte historie med sejren i Iowa,” sagde Buttigieg til et både opildnet og skuffet publikum. “Det beviste, at Amerika virkelig er ønsker en ny slags politisk med rod i de værdier, som vi deler.”

Både Buttigieg og hans mand, Chasten, talte om den betydningen den historiske kampagne har haft for mennesker, der ikke har følt, at verden har plads til dem.

“Livet gav mig nogle interessante oplevelser på vejen til at finde Pete,” sagde Chasten, der kæmpede for et holde tårer tilbage. “Efter jeg blev forelsket i Pete, fik han mig til at tror på mig selv igen. Og jeg sagde til Pete, at han skulle stille op, fordi jeg vidste, der var børn rundt omkring i dette land, der også havde brug for at tro på sig selv.”

Men både den tidligere borgmester og hans følgere må nu acceptere, at Buttigieg ikke bliver demokraternes bannerfører i 2020.

“Vores mål har altid været at hjælpe med at samle Amerika om at slå Donald Trump og at vinde æraen for vores værdier,” sagde Buttigieg. “Vi må indse, at den bedste måde at være tro over for de mål nu er at træde til side og hjælpe med at bringe vores parti og vort land sammen. Så i aften tager jeg den svære beslutning at suspendere min kampagne.”

Han vil ikke længere forsøge at blive præsident i 2020 valgkampen, sagde han, men han vil gøre alt for at hjælpe Demokraternes kandidat.

Det skabte stor jubel, men også “2024!” tilråb fra hans støtter, som Buttigieg endnu ikke har bedt gå til en bestemt kandidat.

Dog er det klart, at Buttigieg ikke kommer til at støtte Bernie Sanders, som han især i den seneste uge har advaret mod at stemme på. Buttigieg mener nemlig, at en kandidat så langt til venstre vil betyde, at Demokraterne får svært ved at holde på flertallet i Repræsentanternes Hus og ved at tage flertallet fra Republikanerne i Senatet.

Derfor virker det overvejende sandsynligt, at Buttigieg på et tidspunkt kaster sin støtte efter Joe Biden, der virker til at være den eneste moderate kandidat med en reel chance – alle andre har klaret sig dårligere end Buttigieg, og kloge hoveder spekulerer nu i, hvornår de mon trækker sig.

What’s next?

Om de tilråbende får ret i 2024-spådommen eller ej, tror Colwell, at Buttigieg er trådt ind på den nationale scene for at blive.

“Hvis en demokrat vinder valget, kan han godt blive minister,” sagde Colwell.

Vinder Trump, ser Buttigiegs umiddelbare fremtid mindre klar ud. Afskæringsdatoen for at stille op til Indianas guvernørvalg passerede for nyligt, og der er først valg til Senatet i 2022. Kongressen har Buttigieg afskrevet i årevis.

“Det er svært for en demokrat at vinde i Indiana, så jeg kan ikke se ham stille op som guvernør eller senator,” sagde Colwell. “Jeg tror, han holder sig til national politik, og han har en fremtid der.”

Men hvad skal der til, for at Buttigieg kan klare sig bedre nationalt i fremtiden?

“Jeg tror ikke han skal ændre meget,” sagde Colwell. “Han kom meget længere, end nogen turde drømme om, så jeg tror, den samme formel kan bruges igen.”

Skrevet af

Rasmus S. Jorgensen er uddannet journalist ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og University of Notre Dame. Han startede sin karriere i amerikansk journalistisk på Notre Dame Magazine, hvor han fortsat er freelanceskribent, og har siden været på South Bend Tribune. Han har tidligere boet i Arlington, Virginia, men er nu bosat i South Bend, Indiana, hvorfra han følger Midtvesten for Kongressen.com. Tlf. +1 (574) 318-6357 Mail: rschjorgensen@gmail.com

Læs også:

Copyright © 2021 Kongressen