De sidste ugers tid har naturligt nok været præget af det massive coronaudbrud, der har lagt Amerika ned. Langt de fleste amerikanske delstater er lukket helt eller delvist ned, og amerikanernes øjne er i øjeblikket rettet mod præsident Trump og de respektive guvernørers håndtering af pandemien. Samtidig er alt fokusset væk fra Demokraternes primærvalg, der kun kortvarigt fik en smule medietid ovenpå Bernie Sanders udtræden og Joe Bidens derpå følgende sejr, der har reddet Demokraterne fra at skulle tage stilling til, hvordan man afviklede de sidste primærvalg. Udfordringen bliver for de to partier, nu hvordan man afholder de nationale konventer.
Wisconsins primærvalg d. 7. marts stod kortvarigt som et skrækeksempel på, hvordan resten af de demokratiske primærvalg kunne være blevet. Først vetoede det republikanske flertal i Wisconsins delstatsparlament, den demokratiske guvernør Tony Evers’ beslutning om at aflyse fysiske afstemninger, og i stedet foretage valget udelukkende på baggrund af brevstemmer. Herefter forsøgte Evers så at udskyde valget til 9. Juni, men den beslutning blev afvist af først Wisconsins Højesteret, der fik opbakning fra den Amerikanske Højesteret.
Derfor blev valget afholdt, hvor Wisconsins vælgere med hjemmelavede mundbind og god afstand gik til stemmeurnerne i en valghandling, der mest af alt lignede noget fra en science fiction-film. Wisconsins afholdelse af valget har mødt massiv kritik, og den kritik er ikke blevet mindre efter at valgresultaterne, der af sikkerhedshensyn skulle offentliggøres tidligst seks dage senere altså 2. påskedag, reelt er uden betydning, da Bernie Sanders i mellemtiden har trukket sig fra valget.
Alaska har også i den forgangne uge afholdt valg i coronavirussens skygge. Alaska, der skulle have afholdt fysiske valg d. 4. april, valgte at lukke valgstederne, og i stedet forlænge fristen for at afgive brevstemmer. Her løb Joe Biden med sejren og 11 af delstatens 15 delegerede. De to valg i den kommende uge kan dog nemt gå hen at blive de sidste primærvalg, vi ser i denne omgang.
Bliver de udskudte valg til noget?
16 delstater og territoriet Puerto Rico har indtil videre udskudt deres primærvalghandlinger. Mange af delstaterne har udskudt deres valg til juni, ikke fordi de nødvendigvis tror, krisen er drevet over på daværende tidspunkt, men af frygt for at miste sin delegation. Demokraternes partiregler tillader nemlig DNC og mere specifikt DNC’s regelkomite at nægte delstaters delegationer plads ved konventet, hvis de er valgt efter d. 9. juni.
Det er endnu uvist, hvorvidt DNC har tænkt sig at håndhæve disse regler omstændighederne taget i betragtning. Selv hvis DNC er urokkelige, er det dog ultimativt konventet, der skal stemme om, hvorvidt afviste delegationer skal tilbydes en plads, og derfor er der næppe nogle stater, der kommer til at miste en plads ved konventet for at afholde valg for sent. Her vil DNC og Demokraterne generelt være meget bevidste om det signal, det ville sende.
Det næste spørgsmål bliver, hvorvidt man vil holde fast i at afvikle primærvalgene, nu hvor der reelt kun er en kandidat tilbage i feltet. Det kan virke som et enormt spild af resurser og ikke mindst en unødvendig risiko at løbe, hvis man holder valg om det bliver fysisk eller ved hjælp af brevstemmer, når der kun er en kandidat. Demokraternes regler er forholdsvis stramme på dette punkt, og giver ikke bare lige staterne mulighed for at udpege delegationer, der ikke har et demokratisk valgt mandat. Også her bliver DNC’s smidighed afgørende.
Hvis coronavirussen forsat har et stærkt tag i USA, når man nærmer sig konventet, kan det blive en sidste udvej, at demokratiske lokalpolitikere bliver nødt til at udpege delegerede i stedet for at afholde potentielt sundhedsfarlige valghandlinger. Der er ikke som sådan noget i vejen for at denne nødløsning kunne komme i spil, nu da feltet kun har en kandidat tilbage i Joe Biden, og man derfor ikke kan ”stjæle” nomineringen fra de andre kandidater.
Konventerne sætter tonen for partiernes politik
De to partier har allerede skubbet konventerne en måned, således at de nu holdes i august i stedet for juli. Spørgsmålet er dog om konventerne, som vi kender dem, med tusindvis af delegerede fra hele landet samlet på få kvadratmeters halgulv, kan afholdes forsvarligt og uden at udsætte delegerede, tilhørere, medier og ikke mindst kandidater for smitte.
Modsat i gamle dage, hvor mange delegerede kom til konventerne uden at være låst til en kandidat, er de delegerede i det særligt det demokratiske parti bundet til at stemme på kandidater, og der er derfor ikke den store grund til at de rent fysisk møder op. Her redder det Demokraterne, at der ikke bliver tale om et konvent, hvor resultatet stadig var uvist.
Konventerne har altid en stor symbolsk betydning for, hvordan stemningen omkring en kandidat og et parti er i starten af en valgkamp, men i år kommer konventerne til at have en stor signalværdi, og kommer til at være en prøve på, hvor alvorligt partierne tager coronakrisen. Tager partierne for let på krisen og åbner konventet for meget op, bliver det den historie, der klæber til kandidaterne. Omvendt kan partierne også komme til at virke for tynget af krisen og komme til at fremstå handlingslammede og frygtsomme.
Partierne skal således udover at finde praktiske løsninger, der gør det muligt at afholde konventerne på en sundhedsmæssig forsvarlig måde, også finde en balancegang, der både viser rettidig omhu og optimisme, og det er ikke sikkert, at denne balancegang er ens for partierne. Ens for de to store partier, er det dog at håndteringen af coronavirus og de sundhedsmæssige udfordringer, den skaber, bliver enormt afgørende for, hvem der bedst kan sælge sig til de amerikanske vælgere, og her bliver afholdelsen af de resterende primærvalghandlinger og konventerne afgørende for partiernes fortælling.
