I Danmark siger vi ofte til hinanden, at vi ikke vil have ”amerikanske tilstande”. For selvom de fleste af os er vokset op med stor respekt for og tillid til den demokratiske verdens ubestridte leder, har vi samtidig vores forbehold.
Debatindlæg af Lizette Risgaard, formand for Fagbevægelsens Hovedorganisation
Vi har svært ved at acceptere, at der i USA er så stor ulighed mellem rig og fattig, at syge mennesker skal betale for behandling og de ofte barske forhold, på det amerikanske arbejdsmarked.
For eksempel er det hårrejsende at være vidne til, hvordan verdens største online virksomhed, Amazon, med hård hånd slår ned på de amerikanske lønmodtageres forsøg på at danne fagforening.
Ikke bare Amazon, men en lang række andre amerikanske virksomheder hyrer såkaldte unionbusters i dyre domme for at true lønmodtagerne til ikke at organisere sig.
Fornylig måtte medarbejderne på et kæmpe Amazon-lager med 6000 ansatte i Alabama finde sig i at blive chikaneret på det groveste, fordi de forsøgte at danne en fagforening, der kunne tage kampen op mod Amazons kyniske metoder.
De ansatte blev af professionelle unionbusters tvunget til ”undervisning” i, hvorfor de skulle stemme nej til en fagforening, og de blev bombarderet med sms’er med usandheder om konsekvenserne ved at stemme ja. Resultatet blev som Amazon ønskede. Et flertal stemte nej til at oprette en fagforening.
Det helt uacceptable klima for fagligt arbejde i USA har resulteret i en faglig organisering på kun knap 7 procent i den private sektor. Og resultaterne er synlige: Mange amerikanske lønmodtagere må på grund af en lav lovbestemt mindsteløn have flere jobs for at klare sig, ferie er typisk noget man selv skal betale for, og arbejdsmarkedspensioner er en by i Rusland.
Vi er stolte af vores trygge velfærdssamfund
I Danmark aftales lønnen mellem lønmodtagere og arbejdsgivere gennem overenskomster – og selv den laveste mindsteløn i Danmark er væsentlig højere end den amerikanske. Samtidig med, at de fleste lønmodtagere i Danmark har mindst 6 ugers ferie om året, betalt barsel og opsparing til pension via arbejdspladsen.
Jeg tror ikke, der findes mange danskere, som ønsker at bytte – heller ikke selvom amerikansk skat isoleret set er lavere end den danske. Vi elsker vores trygge velfærdssamfund med ordnede forhold. Mange af os praler af det, når vi er på ferie: Fri og lige adgang til uddannelse og sundhed, høj løn og gode jobs. Tryghed og lighed. Det er Danmark!
Nødvendigt at hejse et flag
Men jeg bliver desværre nødt til at hejse et flag! For vores relativt gode lønninger og arbejdsforhold kommer ikke af sig selv. Og de er ikke en selvfølge. Danske lønmodtageres rettigheder er resultatet af 150 års hårdt og vedholdende arbejde. Et arbejde, som aldrig bliver færdigt. Der er stadig brug for, at vi står sammen om at sikre ordentlige forhold for lønmodtagerne. Det vil der også være i de næste 150 år.
For vores rettigheder som lønmodtagere er hele tiden under pres. Det bliver vi mindet om nu, i de her dage med sager om Nemlig.com, Wolt og nu senest James Butler (alene navnet!), der helt skamløst udnytter lønmodtageres behov for et job.
De er ikke alene. Det er også – udenlandske som danske – entreprenører, brodne kar i transportbranchen, rengøringsbranchen, landbruget, gartnerier og jeg kunne blive ved, som har et syn på deres medarbejdere, der burde høre en fjern fortid til.
De gør, hvad de kan for at presse citronen med grotesk, lave lønninger og alt for lange arbejdsdage med ringe sikkerhed. Man kan tænke ”vi er kommet langt i Danmark, nu er kampen forbi”. Men desværre nej! Vi er kommet længere end i de fleste andre lande, men kampen er ikke forbi.
Langt størstedelen af det danske arbejdsmarked er dækket af overenskomster, som sikrer ordentlige vilkår. Langt de fleste danske arbejdsgivere har et godt samarbejde med medarbejderne. Men der vil altid være nogle få, der – i forskellige forklædninger – vil forsøge at presse medarbejderne mest muligt. Derfor vil fagbevægelsen altid være relevant. Til at stå imod det pres.
Vigtigt at organisere sig
Derfor er det helt afgørende at alle – unge som ældre – organiserer sig i fagforeninger. Vi har præcis som dengang for 150 år siden, brug for at stå sammen, og sikre respekt for lønmodtagerne og vores rettigheder. Sammen står vi stærkere.
Og selvom der er lang vej fra USA til Danmark, har ikke mindst globaliseringen vist, at vi kæmper samme kamp. I fagbevægelsen i Danmark bakker vi helhjertet op om de amerikanske lønmodtageres ret til at stå sammen og organisere sig.
Til sidst vil jeg sige til Amazon og andre virksomheder, amerikanske som danske: At tryne medarbejdere bør høre fortiden til – ikke fremtiden. Virksomheder fra hele verden er velkomne i Danmark, men det bliver på danske vilkår. Og jeg kan love, at det vil vi i fagbevægelsen stå fast på – som vi har gjort i 150 år, som vi gør i dag, og som vi vil gøre fremover.
