Kongressen.com
Analyse

Den russiske misinformationskampagne er tilbage

De russiske trolde er tilbage, og de forsøger endnu engang at infiltrere den amerikanske valgkamp gennem platforme som f.eks. Facebook og Twitter. Men modsat valget i 2016, hvor russerne blandede sig i det amerikanske valg i stor stil, har Kreml i år omlagt strategien. Denne gang går misinformationskampagnen gennem Afrika, men målet er det samme.

I dag er det ingen hemmelighed, at russerne blandede sig i det amerikanske valg 2016.

Amerikanerne har derfor været på vagt og bekymret for, at dette skulle gentage sig igen i år, og nu tyder alt på, at det er sket.

Ifølge et fælles projekt mellem CNN og Graphika er der således tegn på, at russerne igen i år forsøger at få indflydelse på, hvem der bliver USA’s næste præsident.

Men denne gang har russerne lagt en ny strategi. Hvor størstedelen af russernes misinformationskampagne i 2016 viste sig at komme fra et kontor i St. Petersborg, viser russernes seneste indblanding nu at komme fra Ghana og Nigeria i Afrika.

Med andre ord; misinformationskampagnen er i år blevet outsourcet.

Flere tusinde amerikanere fulgte falske konti
CNN’s rapportering viser således, at Kreml har ansat unge ghanesere i 20’erne til at oprette Facebook-posts på engelsk.

De mange post er blevet sendt ud via f.eks. Facebook og er blevet brugt som et middel til at splitte amerikanerne på en række værdi-områder, bl.a. LGBT-politik, race-spørgsmål og politibrutalitet.

Over 200 falske konti var oprettet til formålet.

Facebook har siden oplyst, at platformen har fjernet 49 konti, 69 pages og 85 Instagram-konti.

Twitter har fjernet 71 konti, der tilsammen havde 68.000 følgere, lyder det.

Følelser får os til at engagere os med falsk indhold
Og netop antallet af følgere er bemærkelsesværdigt.

For selvom russernes infiltreringsstrategier i henholdsvis 2016 og 2020 er forskellige, er målet det samme: at skabe splid i befolkningen og spille forskellige grupperinger op imod hinanden.

Så selvom den russiske operation i 2016 kom fra Kreml, og den her i 2020 bl.a. går gennem Afrika, så er metoden den samme.

Gennem emner, der hos mange i forvejen danner de store følelser af forarg, enighed eller vrede, forsøger russerne at cirkulere indhold på de sociale platforme, som amerikanerne selv kan drible videre.

Tag f.eks. et emne som LGBT-rettigheder. I USA er sådan et emne ofte mere karikeret, end vi er vant til det herhjemme. Således er mange amerikanere enten hamrende enige eller hamrende uenige, og ofte er deres holdninger baseret på politiske overbevisninger, religiøse opfattelser eller race-betonede anskuelser.

Og er der noget, der får indhold til at bevæge sig på de sociale medier, og som får det til bryde igennem deres algoritmer, så er det følelser.

Når vi engagerer os med indhold på de sociale medier, er vi nemlig ofte drevet af vores følelser. Vi er glade, vrede, kede af det, sure, overraskede eller forargede over indhold, som vi dermed deler videre med nyt fortegn.

Og jo mere et stykke indhold er engegeret med på f.eks. Facebook – altså, f.eks. jo mere det er kommenteret, liket eller delt – jo mere omgår det Facebooks algoritme, og jo længere ryger det ud i nye feeds.

Nye, falske profiler kommer til
Således er indhold om LGBT-indhold godt indhold på Facebook. Det får os op af stolen og får os til at have en holdning. En holdning, der altså ofte medvirker til at få indholdet spredt yderligere.

Russernes mål er således at få indholdet spredt så meget som muligt. De falske profiler fra Ghana, som har sat indholdet i verden, kan nemlig blive slettet igen, når Facebook eller andre platforme opdager deres tilstedeværelse, og hvad de forsøger at udrette.

Men ifølge Facebook fulgte flere tusinde ægte amerikanske profiler allerede de ghanesiske profiler, da disse blev slettet.

Dermed har mange af disse ægte, amerikanske profiler fået indholdet direkte serveret i deres feeds, og dermed er de blevet opfordret til at tage stilling til indholdet og ikke mindst at sende det videre til deres venner og deres venners venner.

Og de amerikanske profiler kan Facebook ikke slette – heller ikke, selvom de således er med til at sprede misinformationer, der skal splitte befolkningen op mod november-valget.

Spørgsmålet er herefter, om der er mere på vej frem mod netop november-valget. Og svaret er ja.

Ifølge Darren Linvill, professor på Clemson University, og som hjalp CNN og Graphika med at tracke de ghanesiske svindlere, findes der endnu flere falske, russiske konti derude.

Alene sidste år hjalp Linvill Twitter med at lukke flere falske konti. Twitter lukkede disse konti. En uge senere var de erstattet af nye, falske konti.

Vi skal altså ikke forvente, at det er sidste gang, vi hører til russerne forud for november-valget.

Læs også

TikTok: Hvorfor vil Trump forbyde en danse-app?

Katrine Villarreal Villumsen

POTUS: Ulysses S. Grant

Kongressen

Meningen med USA’s tilbagetrækning fra Tyskland

Philip Chr. Ulrich

Det betyder en VP-kandidat for præsidentkampagnen

Camilla Sebelius Winther

Kampen om Amerika: Bidens VP-hovedpine og Trumps fejl

Kongressen

Rigtig god sommer fra alle os på Kongressen.com

Anders Agner Pedersen