Connect with us

Hvad søger du?

Kongressen.comKongressen.com

Politisk analyse

Den store guide til det amerikanske præsidentvalg

Der sker enormt meget, når amerikanerne går til stemmeurnerne. Valgdeltagelsen tegner til at blive den største i over 100 år, og har man fulgt valgkampen er man næppe i tvivl om, at der er meget på spil ved dette valg. Der er meget at holde øje med i løbet af natten, når resultaterne kommer ind, så her er en guide til, hvor man skal kigge hen, og hvad man skal kigge efter.

De mange svingstater

Antallet af svingstater er særligt højt i år, hvilket skyldes mange faktorer, hvoraf de vigtigste er demografiske forandringer, der endeligt slår igennem i vælgerkorpset samt et politisk klima i opbrud. RealClearPolitics.com, der er et af de steder, man med fordel kan holde øje med meningsmålinger hos, regner med såkaldte 12 ”toss-up” stater, hvor mønten kan lande på begge sider så at sige. Samlet står disse 12 delstater for 197 valgmænd ud af de i alt 538 valgmænd. Af de 12 svingstater, skal du holde ekstra godt øje med:

Florida

Florida er altid enormt afgørende for, hvem der bliver præsidentkandidat og kun to gange siden 1928 er en præsidentkandidat blevet præsident uden Floridas valgmænd. Delstaten, der er Trumps adopterede hjemstat, er et kludetæppe af hvide seniorvælgere, afroamerikanere i den nordlige del og latinamerikanere i den sydlige del, og det gør, at valgene altid er tætte i Florida.

Særligt Floridas latinamerikanske vælgere er mere konservative og mere uforudsigelige end i resten af USA, og det er med til at gøre Florida til en svær delstat at forudsige. Det er da heller ikke umuligt, at vi får en gentagelse af 2000 valget, hvor valgkaos i Florida i ugevis holdt USA og verden i åndeløs spænding om valgresultatet.

En lille ekstra note om Florida er, at man skal være varsom med at konkludere for tidligt på valgresultaterne i delstaten. Florida tæller nemlig brevstemmer og ”early voting”-stemmer først, så her kan brevstemmerne nemt komme til at vise et forkert billede af valgresultatet i staten tidligt.

Pennsylvania

Pennsylvania var som tidligere nævnt sammen med flere andre såkaldte rustbæltestater med til at give Donald Trump sejren ved sidste valg. Pennsylvania er med sine 20 valgmænd den største af disse rustbælte svingstater, og de to kandidater ligger tæt, dog med en lille fordel til Joe Biden, der er født og opvokset i staten.

Pennsylvania er ligesom Florida en sammensat stat. Demokraterne sidder tungt på storbyen, Philadelphia i den østlige del af Pennsylvania, mens Trump sidder på landdistriktvælgerne og har gjort indhug hos arbejdervælgerne i stål- og mineindustrierne centreret omkring storbyen Pittsburgh. Pennsylvania ser også lige nu ud til at blive tungen på vægtskålen, hvis man skal tro FiveThirtyEight‘s forudsigelse. Samtidig er Pennsylvania en af de første svingstater, hvor stemmestederne lukker, og dermed giver Pennsylvania de første indikatorer på, hvordan valgresultatet kommer til at forløbe.

Michigan

Michigan var en af 2016 valgets helt store overraskelser. Staten havde ikke siden 1988 stemt Republikansk og blev betragtet som en sikker demokratisk stat. Trump var dog bedre end Hillary Clinton til at appellere til Michigans mange arbejdervælgere, der har lidt hårdt under bilindustriens nære kollaps.

Trump skal formentlig genvinde Michigan, hvis han skal blive genvalgt. Samtidig er det fremadrettet vigtigt for demokraterne at generobre Michigan og genopbygge deres blå mur i Midtvesten.

Texas

Texas er under normale omstændigheder lukket land for demokratiske præsidentkandidater, men flere forhold i staten har givet Demokraterne håb i USA’s næststørste delstat. Texas’ befolkningssammensætning har ændret sig i de seneste år sådan, at minoritetsgrupper som latinamerikanere og afroamerikanere nu udgør flertallet i Texas vælgerkorps, og samtidig bliver Texas mere og mere sururbaniseret.

Begge disse trends har givet Joe Biden og demokraterne håb om, at Texas’ 38 valgmænd nu faktisk kan komme i spil. Skulle Biden vinde i Texas, så er det så godt som umuligt for Trump at vinde, da han så vil være nødt til at vinde samtlige resterende svingstater.

Ohio

Ohio bliver måske den afgørende delstat, men lige nu står den til at blive den tætteste delstat. Ohio er samtidig den ultimative ”Bellwether,” altså en delstat, der kan forudsige, hvem der bliver præsident. Siden 1896 har Ohio kun to gange stemt på den ”forkerte” præsidentkandidat (i 1944 & 1960). Ingen republikaner er blevet præsident uden at vinde Ohio. Dette kommer formentligt også til at gælde Præsident Trump, der skal vinde Ohio, hvis han skal nå til 270 valgmænd.

Ohio, der ofte bliver kaldt et amerikansk ”mikrokosmos,” fordi delstaten er den der befolkningsmæssigt bedst afspejler USA som helhed, er den mest sikre stat, når det kommer til at forudsige præsidentkandidater. Når det så er sagt, så har Joe Biden mange veje til det Hvide Hus, der ikke går igennem Ohio, og dermed kan Ohios bellwether-status være i fare.

Udover Ohio er Florida en solid bellwether-stat, der kun har ramt ved siden af 2 gange siden 1928 (i 1960 & 1992). For de rigtigt garvede følgere af amerikansk politik kan man med fordel kigge på Vigo County i Indiana, og Coös County i New Hampshire, der begge kun har ramt ved siden af 2 gange siden slutningen af 1800-tallet. Vigo County er særligt interessant, da vinderen her siden 1956 også er blevet præsident, og da valgresultatet som regel ligger tidligt på aftenen.

Politisk ordbog: Forstå vigtige koncepter ved et præsidentvalg

Valgdeltagelsen

Som nævnt ovenfor tegner valgdeltagelsen til at blive den højeste i over 100 år. 90 millioner amerikanere har allerede stemt via brev eller ved såkaldt ”early-voting,” og det svarer til godt 3/4 af den samlede valgdeltagelse ved det seneste valg. Valgdeltagelsen er ofte en vigtig indikator på, hvem der bliver præsident.

I USA siger man, at ”solskinsvejr er demokratisk vejr, regnvejr er republikansk vejr.” Det dækker over det faktum, at demokraterne har et større potentielt vælgerkorps end republikanernes vælgerkorps, der dog oftere kommer op ad sofaen og ned til stemmeurnerne. Jo højere valgdeltagelsen er, jo bedre er det som tommelfingerregel for den demokratiske præsidentkandidat.

Brevstemmer

Der er i år rekordmange vælgere, der afgiver deres stemme per brev, og det er med til at ændre på dynamikken på valgdagen og ikke mindst valgnatten. I mange delstater må brevstemmer først tælles, når valgstederne lukker.

Mange steder i USA går processen med at tælle brevstemmer langsomt, særligt Maricopa County i svingstaten Arizona er notorisk i denne sammenhæng. Det langsomme tempo og de mange brevstemmer betyder, at vinderen på valgaftenen sagtens kan være en anden end vinderen, når alle stemmer er talt op, og derfor kan man nemt komme til at vente forgæves på vinderen, hvis man sidder oppe på valgnatten. Og af samme grund vil vi næppe se at nogle af kandidaterne erkender et nederlag på valgaftenen.

Rustbæstet

Langt den højeste koncentration af svingstater findes i det såkaldte rustbælte i Midtvesten omkring de store søer. Delstaterne Ohio, Pennsylvania, Michigan og Wisconsin står tilsammen for 64 valgmænd, og tidligere var de tre sidstnævnte delstater en del af demokraternes ”blå mur.”

Alle fire delstater gik dog til Donald Trump ved seneste valg, ikke mindst takket være en stærk appel til hvide arbejdervælgere. Biden skal vinde nogle af disse stater tilbage, hvis han skal gøre sig forhåbninger om at vippe Trump af pinden.  

Rød og blå mur

Man taler også sommetider om en ”blå mur”, og nogle gange også om en ”rød mur”, som er de sikre delstater, der udgør et startpunkt for kandidaternes vej til de 270. Donald Trump blev i 2016 valgt ved blandt andet at hive ”sten” ud af den blå mur. Joe Biden kan meget vel trække sten ud af den røde mur og samtidig skal han lukket hullerne i den blå mur. 

Blandt de nye svingstater ved dette års valg er Georgia og Texas, der under normale omstændigheder ville være off-limits for demokratiske kandidater og solide dele af den røde mur. Demografiske ændringer, voksende forstæder og utilfredshed blandt minoriteter med Trumps politik er dog alle med til at bringe disse delstater i spil.

Den blå mur giver også Joe Biden en fordel, da Joe Biden starter med godt 216 valgmænd, mens Donald Trump starter med 125 valgmænd i de såkaldte sikre stater. Det betyder, at Joe Biden har flere veje til de afgørende 270 valgmænd, mens Trump kan tåle færre nederlag i svingstaterne.   

Et spændende valg venter

Der er med andre ord mange forskellige ting at holde øje med og god grund til at holde sig vågen på valgaftenen. Selvom Joe Biden lige nu fører i meningsmålingerne og på early voting, så er det for tidligt at afskrive Donald Trump, og det er bestemt stadigt muligt for begge kandidater at blive præsident. Tilbage er blot at ønske alle et rigtigt godt præsidentvalg.

Mads Høeg-Mikkelsen er cand.mag. i Amerikanske Studier fra Syddansk Universitet, hvor han har specialiseret sig i amerikansk politisk historie med særligt fokus på amerikanske politiske institutioner. Han har tidligere været udvekslingsstudent på Ohio University samt været ansat hos DR programmet ”Detektor.” Tilknyttet Kongressen.com som indenrigspolitisk skribent. Mobil: 22 93 97 71 Mail: mads.hm1993@gmail.com

Læs også:

Copyright © 2021 Kongressen