Kongressen.com
Analyse

Den uønskede amerikanske indblanding i Rigsfællesskabet

USA har altid haft en interesse i Grønland grundet den strategiske position i Arktis, som særligt nu igen betyder meget. Desværre så agerer Trump administrationen nu på en meget udiplomatisk måde som risikerer at slå store skår i forholdet mellem USA og Danmark.

”Det er fuldstændig upassende,” udtaler SF’s udenrigsordfører Karsten Hønge til Altinget om USA’s seneste handlinger med det danske rigsfællesskab. Udtalelsen kommer i forbindelse med at det er kommet frem at USA gennem ambassadør Carla Sands i marts tilbød Færøerne hjælp i kampen mod coronavirussen. På overfalden lyder det som en fin og medmenneskelig ting at tilbyde, men der er seriøse problemer med den måde det gik til, en måde som nu kommer op igen. For det forventes at USA i dag officielt annoncerer en enorm investering på 82 millioner kroner i Grønland.

Grunden til at disse ellers så positivt lydende sager er problematiske, er at USA har valgt at handle uden at gå igennem det danske Udenrigsministerie, der ellers varetager det danske rigsfællesskabs interesser med resten af verden. Det kan altså meget nemt ses som at USA forsøger at skubbe Danmark af banen for at få større indflydelse over den arktiske region, uden nogen mellemmand. Det har ikke overraskende skabt gevaldig vrede hos en række af de danske partier endnu inden offentliggørelsen, og er, som Karsten Hønge sagde til Altinget; ”ekstremt provokerende, at vi har en tæt alliancepartner, der så åbenlyst går ind og puster til splittelse i rigsfællesskabet.”

Inden man går længere ind er det nok meget godt at vi lige får opsummeret hvad der er sket inden for den seneste tid. I august sidste år udtalte præsident Trump at han gerne ville købe Grønland fra danskerne. Udtalelsen blev modtaget af mange som en absolut joke, men statsminister Mette Frederiksen viste sig som en mådeholdig statsperson overfor Trumps ellers opsigtsvækkende optræden og udtalte at Grønland ikke kunne sælges eftersom det ikke var ejet af Danmark. Episoden ledte til at Trump aflyste et ellers længe planlagt statsbesøg til Danmark og Grønland. Dog blev det senere oplyst at USA ville genåbne deres konsulat i 2020 i Grønland, hvilket ville give dem en konstant diplomatisk tilstedeværelse.

Nu er det så kommet frem at USA som sagt i marts i år tilbød Færøerne hjælp mod coronavirussen, noget der overrasker når man tænker på hvordan USA har håndteret pandemien i deres eget land. Problemet med samtalen var dog at dette blev tilbudt uden at statsministeren og Udenrigsministeriet var blevet varskoet og inddraget. Det er ikke acceptabelt at andre lande, heller ikke en ellers nært allieret som USA, blander sig i rigsfællesskabets interne forhold hvor de bevidst arbejder uden om de officielle kanaler og forsøger at så splid. Det er noget USA burde være meget klar over, hvilket gør handlingen dertil mere fornærmende, særligt når man tænker på hvor tæt en alliance vi ellers har. Dertil kan man jo tænke lidt over hvordan USA ville reagere hvis en af deres allierede forsøgte samme nummer på dem – de ville nok heller ikke være særligt fornøjede.

Det bringer os derfor til det nyeste træk fra amerikanerne, forberedelsen af en økonomisk hjælpepakke til Grønland som officielt bliver lagt ud i dag. Den officielle udmeldelse kommer få dage efter at ambassadør Carla Sands i en kronik i Altinget først udlagde ideen. Kronikken var en overordentlig salgstale der fremlagde hvorfor USA ville være den foretrukne partner i Arktis og hvorfor Rusland og Kina skulle holdes langt væk. Kronikken indeholdte bl.a. de forventelige argumenter fra USA såsom at ”Amerikas vision er baseret på gennemskuelighed, samarbejde og demokratiske værdier”, at ”Rusland har en aggressiv opførsel og en forøget militarisering”, og at ”Kina betragter Arktis som endnu et sted, hvor man kan promovere regimets rovgriske økonomiske interesser og autoritære værdier.” Man kan diskutere hvorvidt Ruslands oprustning er aggressiv eller kun til at for at beskytte en nu åben flanke i deres land, men ordene omkring Kina er nu meget rammende. Det der dog var opsigtsvækkende ved kronikken, var det der kom efter de fordømmende ord om de andre stormagter – nemlig hjælpepakken til Grønland. Sands skriver at ”den amerikanske regering er ved at udarbejde en substantiel pakke med økonomisk støtte, der kan give fornyet energi til væksten i Grønland”, og at ”det snart genåbnede konsulat i Nuuk bliver vores udgangspunkt for en forøget, daglig omgang med det grønlandske folk.” Tiltaget bliver nævnt som at skulle være et forsøg på at styrke forholdet mellem USA, Grønland, og Danmark, men måden hele ideen blev lagt frem på er mildt sagt udiplomatisk.

Karsten Hønge udtaler i forbindelse med kronikken til DR at ”de [USA red.] kan ikke true sig til Grønland. De kan ikke købe Grønland. Nu forsøger de så at massere den grønlandske offentlighed, så det på et tidspunkt skal falde dem naturligt at vælge USA som samarbejdspartner. Det er helt uhørt.”

Fremfærden bliver kaldt for ‘uhørt’ og ‘forkastelig’ af SF og Dansk Folkeparti, men som de grønlandske partier, Inuit Ataqatigiit og Siumut påpeger så har Grønland nævnt de er ”open for business” og at man endnu ikke kender til de betingelser som kommer med pakken og derfor ikke kan sige blankt nej. Som Aki-Matilda Høegh-Dam fra Siumut udtalte til DR så ”ved [vi] for lidt om, hvad USA vil, til bare at sige ‘nej tak’. Jeg synes, det er vigtigt at træde et skridt tilbage og erkende, at Danmark også er afhængig af andre lande. Lad os lige klappe hesten og se, hvad der kommer på bordet.”

Så langt så godt, det er skønt at se en allierede vil investere i Grønland, men som Aaja Chemnitz Larsen fra Inuit Ataqatigiit siger så er det vigtigt at man ikke ender med at stå i gæld til dem. Derudover er hun, ligesom så mange andre, fortørnet over at man hverken i det grønlandske eller danske parlament er blevet orienteret om amerikanernes planer. Selv Søren Espersen undrer sig og mener det en katastrofe hvis ikke den danske regering er blevet inddraget – for så er USA gået markant længere, end man kan tillade sig.

Som det ser ud nu har USA klaret at gøre samtlige danske og grønlandske partier forargede over den måde de har valgt at bringe dette på banen. Det er en uanstændig måde at behandle ens allierede på, sådan at forsøge at splitte deres interne sammenhold. Det er klart at USA er bekymret over udviklingen i Arktis – de har sovet gevaldigt i timen og nu hvor Arktis åbner sig op, er både Kina og Rusland langt foran dem. Det kan derfor ikke undre at de søger større indflydelse og vil sikre sig en så stærk position som muligt i regionen. Til dette formål spiller Grønland en meget stor rolle, som det eneste sted med amerikansk tilstedeværelse med undtagelse af Alaska der ligger afsides. Den anden grund er de mange ressourcer som forefindes i Arktis, som de selvfølgelig vil have fat på, og lige så vigtigt, afholde de andre stormagter fra at styre. Det er fuldt forståeligt og som en nært allieret er de bedre at have i området end Kina og Rusland – det er ikke realistisk at kunne holde stormagterne væk mere. Men det her sæt at bedrive diplomati på er ikke svaret. Sådanne fordækte handlinger, der har til grund at skabe splid, er en usømmelig måde at agere på og bestemt ikke noget man burde forvente en nært allieret at gøre. Det er direkte kontraproduktivt og en dertil ekstremt provokerende handling overfor hele rigsfællesskabet. USA er gået over streget og bør betænke sig grundigt inden de tager nogen lignende fremtidige handlinger.

Læs også

Murdoch, Pecker og Sinclair: Her er Trumps medie-venner

Lars Græsborg Mathiasen

Amerikanske Twitter-brugere vil genåbne USA – eller er det bots?

Katrine Villarreal Villumsen

USA trækker sig fra endnu en international aftale

Philip Chr. Ulrich

Joe Biden – One Term President?

Mads Høeg-Mikkelsen

Dyster udvikling for USA-Kina forholdet

Philip Chr. Ulrich

Corona-krisen tvinger kandidaternes kampagner online

Katrine Villarreal Villumsen