Kongressen.com
Feature

Dengang militæret forandrede sig

Den amerikanske hær vidste ikke, hvad den skulle stille op med situationen i Irak i 2006. Derfor vakte det stor opsigt, da der udkom en ny feltmanual, som viste en alternativ vej for hæren i Irak. Den nye feltmanual dannede en stor del af grundlaget for en strategiændring fra begyndelsen af 2007, som ledte til et fald i volden i Irak. En ny bog fra feltmanualens hovedforfatter fortæller om hvordan denne feltmanual blev til. Kongressen.com har spurgt forfatteren om doktrinens udvikling og betydning.

Den amerikanske hær stod i 2006 i en situation i Irak, hvor man ikke kunne se en vej ud af den situation man var fanget i. Hærens doktriner havde ikke nogen løsninger, og fra politisk hold var der ikke nogen hjælp at hente, mens Irak var på vej i opløsning i en blodig borgerkrig.

En del af løsningen skulle findes i det amerikansk Midtvesten ved basen Fort Leavenworth. Her begyndte i 2005 en proces for at skabe en ny feltmanual, som kunne skabe en doktrinært fundament for en ny vej frem i Irak.
Under ledelse af generalløjtnant David H. Petraeus begyndte en kulturel forandring ved Fort Leavenworth, hvor man i højere grad havde fokus på oprørsbekæmpelse. Oprørsbekæmpelse var noget den amerikanske hær havde valgt at fornægte i kølvandet på Vietnam-krigen, fordi man så det som en af årsagerne til nederlaget i Sydøstasien. Oprørsbekæmpelse kræver nemlig blandt andet, at man sender tropper ud blandt befolkningen og engagerer i civile genopbygningsopgaver. I den amerikanske hærs selvforståelse, så var det ikke en opgave for hæren.

Derfor var det en kulturel revolution, som Petraeus satte i gang, da han beordrede at man skulle have skrevet en feltmanual om oprørsbekæmpelse, som ville kunne støtte operationerne i Irak.

Som hovedforfatter til den nye feltmanual valgte Petraeus en gammel klassekammerat fra militærakademiet West Point: Conrad Crane.
I dag er Conrad Crane ansat ved US Army War College, og efter mange år i militæret og i den akademiske verden har han en omfattende indsigt i de forandringer, som skete i de år i det amerikanske militær.
Crane beskriver i sin nye bog ”Cassandra in Oz. Counterinsurgency and Future War”, processen frem til den nye manual FM 3-24 Counterinsurgency blev udgivet i december 2006. I løbet af den første måned efter offentliggørelsen blev den downloadet halvanden million gange og blev sågar anmeldt i litteratursektionen i The New York Times. Crane beskriver også hvordan den umiddelbart efter blev implementeret i Irak.

Kongressen.com har spurgt Conrad Crane om udviklingen af doktrinen og dens betydning.

Hvis du skulle forklare en dansk civilist hvad idéen eller idéerne bag FM 3-24 var, hvordan ville du så gøre det?
Den nye doktrin fokuserede på at beskytte befolkningen, fostre den lokale regerings legitimitet, forfølge flere indsatsområder ud over kampoperationer i en kompleks kampagneplan, indarbejde socio-kulturelle faktorer i efterretningsindsamling og generelt have en mere holistisk tilgang til modern krigsførelse. Og det dominerende tema var ”Learn and Adapt”, eftersom der er ikke er to situationer, som er ens, og de forandrer sig konstant.

Hvorfor var der et behov for en feltmanual som FM 3-24 i 2006?
FM 3-24 var en indsats fra den amerikanske hær og marinekorps for at udvikle et koncept til krigsførelse, for at håndtere de nye former for oprør som man så i Irak og Afghanistan. Værnene havde ikke kun mistet meget af den ekspertise, man havde opbygget i Vietnam æraen, de mødte også nye sæt problemer mod en koalition af fjender med forskellige metoder og mål. De fleste af de ting som blev beskrevet i feltmanualen, var allerede udviklet gennem erfaring og bevist i felten, men den nye feltmanual standardiserede og spredte de bedste tanker ud i værnene.

Udgivelsen af FM 3-24 er ofte krediteret for at have spillet en central rolle i stabiliseringen af Irak. Ville den stabilisering som blev set efter troppeforøgelsen i januar 2007 være sket, hvis ikke FM 3-24 var blevet udgivet?
Den nye doktrin var en af flere faktorer, som stabiliserede Irak. Ved at være engageret i udviklingen af FM 3-24 så klargjorde general Petraeus sine tanker om, hvordan situationen i landet skulle håndteres. Det gav ham en drejebog, som kunne vise tropperne hvad der skulle gøres. Det var også et effektivt informationsvåben som overbeviste det amerikanske militær, det amerikanske folk og deres ledere, og vores fjender at vi nu vidste hvordan man skulle udkæmpe denne type krig succesfuldt. Det hjalp også at flere enheder involveret i troppeforøgelsen allerede havde været stationeret i Irak af flere omgange, og havde lært mange svære lektier gennem erfaring.

Efter mere end et årtis krig i Irak og Afghanistan, så lader det til at der spreder sig en konsensus blandt politikere i Washington D.C. at USA ikke skal engageres i længerevarende stabiliseringsoperationer. Det blev endda understreget i Defense Strategic Guidance fra 2012. I din bog beskriver du indsatsen for at gøre hæren bedre til at lære og omstille sig. Hvordan klarer hæren sig nu med at indsamle, analysere og sprede lektierne fra Irak og Afghanistan? Har denne indsats mistet fokus i takt med den dalende politiske interesse?
Desværre er interessen i oprørsbekæmpelse dalende. Undervisning i det er reduceret i hæren, og fokus er primært på at genvinde evner i konventionel krigsførelse. Hæren vil dog snart færdiggøre et meget ærligt og omfattende studie af Irak, og er også i gang med en tilsvarende indsats om Afghanistan. En revideret og forbedret version af FM 3-24 er blevet udgivet. Så der er meget godt materiale til rådighed til at lære fra, og det meste af de nuværende styrker har erfaring fra Irak og Afghanistan. Og vi vil få brug for den viden. Som jeg siger til folk i Washington: ’Vi har aldrig været i stand til aldrig at gøre dette igen’. Mange af de karakteristika som vi i dag kalder oprørsbekæmpelse, er i virkeligheden bare typisk for moderne krig mellem folket. De kan ikke undgås.

Man har igangsat en offensiv mod Mosul i det nordlige Irak. Med al den viden om oprørsbekæmpelse, og institutionaliseringen af doktrinen om oprørsbekæmpelse i både USA og europæiske lande, tror du at den internationale koalition vil være i stand til at støtte de irakiske styrker, når de skal udføre oprørsbekæmpelse i kampen mod Islamisk Stat?
Jeg tror alle NATO-lande er enige om og klar over kravene ved oprørsbekæmpelse. Det store problem vil blive irakerne. En af de ting vi missede med 2006-udgaven af FM 3-24 var at lokalregeringens interesser, ikke altid er de samme som vores, og nogle gange har lokale ledere agendaer, som modvirker effektiv oprørsbekæmpelse. Den nye doktrin ser bedre på disse dilemmaer. Vi må gøre en bedre indsats for at få den irakiske regering til at levere god regeringsførelse som fostrer den legitimitet, som leder til længerevarende succes i oprørsbekæmpelse. Det vil være den største udfordring for den internationale koalition.

Læs også

Tre spændende startups, du bør holde øje med

Simone Okkels

Mindeord: Ruth Bader Ginsburg

Kongressen

Boguddrag: Også i NFL skabte 11. september 2001 et ’før’ og et ’efter’

Kongressen

Negative kampagner gennem tiden

Dorte Rasmussen

Princeton-professor går til angreb på USA’s tyndslidte demokrati

Johs Rasmussen

Fra det gyldne kors til de blå-røde stater: Fem vigtige konventtaler

Mark Herron