Connect with us

Hi, what are you looking for?

Kongressen.comKongressen.com

Politisk analyse

Derfor raser striden om brevstemmer i USA

”Den eneste måde vi kommer til at tabe valget er, hvis valget bliver manipuleret.” Sådan sagde Præsident Trump ved et møde tirsdag i delstaten, Wisconsin, og dermed gentog Trump sin kritik af brevstemmer. Præsidentens modstand mod brevstemning har ført til bekymring blandt ledende demokrater om, hvorvidt Præsident Trump og hans administration vil ligge hindringer i vejen for brevstemmer ved valget til november. 

Mens man mange steder i USA kæmper med coronavirussen, er man begyndt at lede efter mindre smittefarlige alternativer til den fysiske afgivelse af stemmer. Udover nogle af vestlige delstater, der i adskillige år har afholdt valg primært gennem brevstemmer, diskuteres det i en række amerikanske delstater, hvorvidt man kan afholde efterårets valg via brevstemmer og dermed mindske smitterisikoen ved stemmeurnerne.

Alle amerikanske delstater giver allerede mere eller mindre mulighed for at stemme via brev, men langt de fleste delstater forlader sig primært på fysiske valgsteder, og derfor bliver et af de store spørgsmål frem mod valget, hvorvidt delstaterne kan håndtere en kraftig stigning i antallet af brevstemmer og ansøgninger om at brevstemme. 

Brevstemmer er en omdiskuteret valgmetode

Der er fem delstater, hvis valghandlinger allerede primært foregår via brevstemmer, det drejer sig om Colorado, Hawaii, Oregon, Utah og Washington, og hvor registrerede vælgere automatisk modtager en brevstemmeseddel med posten. Herudover stemte fire delstater, Arizona, Californien, Montana og New Mexico også primært via brevstemmer ved seneste midtvejsvalg.

I 34 amerikanske delstater er det muligt at brevstemme, uden at man behøver at angive en grund for at ville brevstemme. I de resterende delstater er det også muligt at brevstemme, men her skal man som vælger angive en grund, og i disse stater kan der være mere eller mindre restriktive krav for, hvad er en gyldig grund. 

Der er på trods af Præsident Trumps gentagne kritik af brevstemmesystemet meget lidt evidens, der tyder på, at brevstemmer fører til udbredt valgsvindel. Der er retfærdigvis en større sårbarhed for valgsvindel ved brevstemmer frem for fysiske stemmer i USA, men begge tal er så forsvindende små, at det er helt usandsynligt, at det alene vil kunne påvirke valget til november, det har adskillige eksperter og factchecking-medier allerede slået fast.

Når der er alligevel er en udbredt frygt for valgsvindel ved brevstemmer kan det skyldes, at de fem delstater, der afholder valg via udsendte brevstemmer, med undtagelse af Utah, alle er solide ”blå stater,” og at demokratisk succes kædes sammen med valgsystemet frem for vælgernes politiske ståsted.

Frygten for valgsvindel ved brevstemmer blandt præsidenten og hans kernevælgere, kan også skyldes en mistro til, at det amerikanske bureaukrati og postvæsenet i USA kan håndtere opgaven. Denne frygt har også en rod i det faktum, at det amerikanske postvæsen ikke har et ligegodt ry i USA, og at det amerikanske postvæsen i mange år har været genstand for nedskæringer og besparelser, der har udhulet kapaciteterne. 

Trumps generalpostmester under beskydning

Netop det amerikanske postvæsens nuværende forfatning er blevet centrum i striden om brevstemmer. De seneste dage har amerikanske medier bragt historier om nedskæringer og rationaliseringsøvelser. Postsorteringsmaskiner er blevet skilt ad flere steder og overtidsarbejde er blevet forbudt i postvæsenet. 

Disse handlinger bliver særligt af Demokraterne kædet sammen med et forsøg på at stække postvæsenets evne til at håndtere det forøgede antal brevstemmer nationalt, der må forventes. Presset på præsident Trumps nyligt udpegede generalpostmester, Louis DeJoy er derfor steget og DeJoy er blevet indkaldt til at vidne om hans ledelse. En opgave, der ikke er blevet nemmere efter, at præsident Trump på Fox News åbent indrømmede, at hans modstand mod at tilføre ekstra penge til postvæsenet faktisk er direkte sigtet mod at forhindre et nationalt brevstemmesystem. 

Forretningsmanden Louis DeJoy fra North Carolina har været generalpostmester siden starten af maj i år. Han er en af Trumps stærke politiske støtter og har gennem mange år været en trofast donor til det Republikanske Parti. Han betragtes af mange som en loyal Trump-støtte, der kan takke Trump for sin nye titel, og dette har ikke mindsket Demokraternes mistro overfor DeJoys motiver til trods for at DeJoy tirsdag meldte ud, at de nuværende ændringer ville blive udskudt til efter valget 3. november. 

Striden om brevstemmer kan slå dybe skår i tilliden til valghandlingen

Præsident Trumps udmeldinger omkring brevstemmer har allerede sat sindene i kog i USA. På den amerikanske venstrefløj ses Trumps kritik af brevstemmer ligesom præsidentens forslag om at udskyde valgdatoen som et forsøg på at klynge sig til magten. 

Flere steder spekuleres der i, hvorvidt Trump bevidst sår tvivl om valgets gyldighed, fordi han frygter at miste magten. Demokraterne er da også gået til modangreb på Trumpadministrationen. Udover at generalpostmester DeJoy er indkaldt til høringer i Repræsentanternes Hus, der må forventes at blive benhårde, diskuterer flere delstater, ledt an af Colorados statsanklager, et muligt sagsanlæg mod Trumpadministrationen.

Den Republikanske partitop har indtil videre holdt sig ude af slagsmålet om det amerikanske postvæsen, men der er allerede en tydelig brudflade mellem Demokrater og Trumps allierede, og endnu engang er det blevet understreget, hvor langt der er mellem parterne i moderne amerikansk politik. Denne splittelse og den megen misinformation om postvæsenet og brevstemmer, der florerer i debatten, skader den i forvejen lave tillid til politikerne og det politiske system i USA, og kan således have vidtrækkende konsekvenser fremadrettet.  

Mads Høeg-Mikkelsen er cand.mag. i Amerikanske Studier fra Syddansk Universitet, hvor han har specialiseret sig i amerikansk politisk historie med særligt fokus på amerikanske politiske institutioner. Han har tidligere været udvekslingsstudent på Ohio University samt været ansat hos DR programmet ”Detektor.” Tilknyttet Kongressen.com som indenrigspolitisk skribent. Mobil: 22 93 97 71 Mail: mads.hm1993@gmail.com

Læs også:

Copyright © 2021 Kongressen