Kongressen.com
Analyse Premium

Dødvandet fortsætter i Washington

Med udsigterne til en splittet kongres, kommer dysfunktionaliteten til at præge amerikansk føderal politik i de kommende år – uanset udfaldet af præsidentvalget

Det er dagen efter dagen, og vi er så småt ved at være blevet en hel del klogere på, hvordan valgudfaldet ender og dermed også, hvordan de politiske udsigter for Washington DC er i de kommende år.

Status i skrivende stund er, at pilen peger på Joe Biden som vinder af præsidentvalget. Endnu er de sidste stemmer ikke talt færdigt op, men det tyder på at Obamas gamle vicepræsident til januar afløser Donald Trump i Det Hvide Hus. I sagens natur markerer det et tydeligt politisk skifte og et stilskifte ikke mindst, men som sagerne ser ud lige nu, så bliver det ikke nogen dans på roser for Biden at få sin politik igennem.

Grunden til skal findes på Capitol Hill, hvor kongresvalgene ser ud til at efterlade de to partier med flertallet i hver deres kammer – Republikanerne ser således ud til at bevare flertallet i Senatet, mens Demokraterne bevarer flertallet i Repræsentanternes Hus.

Det betyder at Joe Biden, såfremt han ender som amerikansk præsident, er afhængig af et republikansk kontrolleret senat, hvis han vil have sine indenrigspolitiske valgløfter indfriet. Løfter om blandt andet sundhed, uddannelse og klima. Det er i skrivende stund svært at se for sig, at den republikanske flertalsleder, Mitch McConnell, skulle være blevet grebet af en pludselig trang til tværpolitisk samarbejde, eksempelvis på sundhedsområdet. Her var McConnell allerede da Affordable Care Act blev vedtaget i foråret 2010 en intens modstander af reformen, og han har lige siden gjort hvad han kunne for at krøble den. Derfor bliver det næppe helt let for Biden at levere på sine sundhedspolitske løfter.

I det hele taget er der grund til at antage, at Biden vil få kamp til stregen af Republikanerne i Senatet. Det er nærliggende at antage, at McConnell ikke vurderer Biden som en stærk præsident og derfor også ser mulighederne for at tilbagevinde præsidentmagten i 2024 som værende gode. Derfor vil han næppe heller have den store lyst til at styrke Biden og Demokraterne – men tværtimod obstruere deres dagsorden i håbet om at det vil svække dem frem mod næste præsidentvalg i 2024. Og ja, det er tidligt at begynde at se frem mod 2024, men for at forstå, hvad der kommer til at ske i de næste år i amerikansk føderal politik er det helt afgørende.

Min klare vurdering er således at Biden, såfremt han som forventet ender som vinder af præsidentvalget, får en meget hård start som amerikansk præsident. Det republikanske senatsflertal vil uden tvivl gøre livet surt for Uncle Joe frem mod midtvejsvalget i 2022.

Som afsluttende sidebemærkning i den forbindelse er det værd at nævne, at det samme vil være tilfældet, hvis Trump, mod forventning, fortsætter i embedet. I det tilfælde vil det bare være med omvendt fortegn og således være det demokratiske flertal i Repræsentanternes Hus, der stikker en kæp i præsidenthjulet.

Med andre ord: det politiske dødvande fortsætter i Washington D.C. i de kommende år.

Allerede medlem? Log ind her. Har du ingen adgangskode, så klik på "glemt/mangler din adgangskode?" nedenfor:

Læs også

Kulmine-demokrat kan bremse grønne danske muligheder

Simon Fjordvang Brenøe-Jensen

Dos and don’ts for danske virksomheder, der vil til USA

Kongressen

Teknologisk brydningstid i bilbranchen ryster posen af danske underleverandører

Kongressen

Et groggy demokrati står stadig

Peter Keldorff

I Georgia fortsætter de med mudderkastningen

Dorte Rasmussen

Kampen om Amerika – Biden spiller sikkert med Blinken og Co.

Otto Lykketoft