Kongressen.com
Analyse Sikkerhedsrådet

Dyster udvikling for USA-Kina forholdet

Hård retorik mellem de to lande følges i øjeblikket op af udviklinger på det militære område. USA står overfor en omfattende deployering af missiler til Asien for at modvirke kinesisk overlegenhed på det område, og amerikanske krigsskibe har vist støtte til Malaysia, som i øjeblikket er i en konfrontation med Kina i Det Sydkinesiske Hav. Bag alt dette lurer en større grad af afkobling af amerikansk økonomi fra Kina for at mindske afhængigheden af Beijing.

Danmark er endt i midten af et storpolitisk skænderi mellem USA og Kina med Grønland og Arktis som arena. På det seneste har et i forvejen anstrengt forhold udviklet sig i en markant mere negativ retning på baggrund af Corona-epidemien. Vi ser nu et stigende militært kapløb i det vestlige Stillehav og en yderligere forværring af forholdet på det storpolitiske plan.

Det vakte stor opsigt, da Trump-administrationen trak sig fra nedrustningstraktaten, INF, i oktober 2018. Aftalen var indgået mellem USA og Rusland med henblik på nedrustning og afspænding i Europa ved et forbud mod udvikling og deployering af landbaserede mellemdistance-missiler. Et af argumenterne som blev fremført af administrationen var, at Rusland alligevel ikke levede op til aftalen, og derfor var der ikke nogen grund til, at USA var det. Som vi også skrev her på Kongressen.com dengang, så var der dog en anden stormagt som lå til grund for USA’s udmelding af INF. Kina har i lang tid brugt mange ressoucer på udvikling af netop denne typer missiler, og fordi de ikke var underlagt INF-traktaten, så var det intet problem. Nu begynder vi at se tegn på, at USA svarer igen på det område. Reuters har nemlig kunne fortælle, at i løbet af det næste års tid regner amerikanerne med at begynde at sende mellem- og langdistance missiler til regionen – inkl. anti-skibsmissiler.

Samtidig har den amerikanske flåde for anden gang på en uge sejlet forbi et malaysisk boreskib, som er blevet chikaneret af kinesiske fiskebåde og kystvagtskibe, fordi Kina gør krav på farvandene, som Malaysia også gør krav på. Tilstedeværelsen af amerikanske krigsskibe havde til hensigt at vise overfor Kina, at man ikke accepterer kinesisk pres i form af chikane og krigsskibe mod andre parter i området.

Men bag det øgede militære kapløb i regionen er der flere problemer på det storpolitiske plan mellem de to lande.

Præsident Trump truer med at forlade den ”fase et” handelsaftale, som blev indgået mellem de to lande tidligere i år, men samtidig ser vi også tendenser til, at man i Trump-administrationen vil lægge større fokus på at mindske amerikansk afhængighed af kinesisk produktion. Dette kan lede til et forsøg på en større grad af afkobling af amerikansk økonomi fra Kina, hvilket igen kan få globale økonomiske konsekvenser.

Sikring af ”supply chains” og produktion hjem til USA

En af de lektier som Trump-administrationen helt tydeligt har taget fra Corona-krisen har været, at USA er alt for afhængigt af Kina på en række områder. Det går ikke, at man er afhængig af produktion i Kina af værnemidler til hospitalspersonale, eller at medicin primært produceres i Kina.
Dette spørgsmål ligger i forlængelse af en længerevarende tendens, som vi har set i den amerikanske sikkerhedspolitiske debat i et stykke tid, nemlig en kobling til sikkerhedspolitik af flere og flere ting, lige fra teleindustri, medicinalindustri eller noget helt andet. Det er en kobling, som amerikanerne også i stigende grad har presset europæerne til at erkende, hvilket vi i Danmark i høj grad har set i debatten om 5G og brugen af Huawei.

Man må derfor i den kommende tid forvente en større debat om, hvad der udgør kritisk infrastruktur i USA (ligesom vi for nyligt har set det fra statsminister Mette Frederiksen her i Danmark), og hvordan denne kan sikres mod afhængighed af en global supply chain, som risikerer at være sårbar overfor en krise med Kina.
Denne debat vil give indikationer af den vej, som USA kunne tænkes at gå, og om man kan finde en mellemvej mellem præsident Trumps økonomiske rådgiver, Peter Navarros ønske om en næsten fuldstændig afkobling af amerikanke økonomiske interesser fra Kina og status quo.

Et militært kapløb i gang

Der er et omfattende juridisk opgør i gang i Det Sydkinesiske Hav, hvor en række lande gør krav på store områder af farvandene, hvor forventningen er, at man vil kunne udvinde store mængder naturressourcer. Her gør Kina krav på et stort område indenfor det som kaldes ”nine dash line”, som overlapper med andre landes territoriale krav.

Omkring 2015 præsenterede Kina et dybt problematisk fait accompli i Det Sydkinesiske Hav, da man konstruerede en række kunstige øer. I første omgang lovede man fra kinesisk side, at man ikke ville militarisere øerne, men det er netop hvad der er sket. Øerne fungerer nu reelt som usynkelige hangarskibe, og er en vigtig del af Kinas målsætning om at sikre kontrollen med det man i første omgang kalder ”first island chain” og på længere sigt indenfor ”second island chain”.

Et andet problem for USA i kapløbet med Kina om at være den dominerende magt i det vestlige Stillehav har været den kinesiske udvikling af mellemdistance missiler og især anti-skibs missiler, som kan true især amerikanske hangarskibe.

Reuters kunne for nyligt rapportere, at USA nu følger op på sin udgang af INF-traktaten og begynder at deployere missiler til regionen og bl.a. udstyre enheder fra marinekorpset med anti-skibsmissiler, og altså begynde at støtte den amerikanske flåde i denne opgave.

Det Sydkinesiske Hav

Et af de lande som Kina har territoriale uoverensstemmelser med, er Malaysia. De to lande har gennem de sidste måneder haft en mindre konfrontation kørende, som for nyligt er eskaleret. Et boreskib, West Capella, er gennem længere tid blevet chikaneret af både kinesiske fiskebåde og kystvagtsskibe – en velkendt kinesisk taktik i Det Sydkinesiske Hav, hvor sådanne skibe reelt udgør en paramiltær styrke for Beijing, således at man bedre kan benægte statslig styring.

Den seneste udvikling på det område er, at amerikanske krigsskibe af to omgange er sejlet forbi det malaysiske boreskib for at markere sin støtte til at skibet frit bør kunne befinde sig, hvor det gør. Den 12. maj sejlede krigsskibet USS Gabrielle Giffords forbi, og en uge før havde USS Montgomery gjort det samme. Operationerne viser en fortsat amerikansk villighed til at støtte de øvrige nationer rundt om Det Sydkinesiske Hav i deres indsats for at sikre en juridisk afgørelse af spørgsmålene.

Den overordnede tendens som tegner sig i forholdet mellem USA og Kina er af et forhold som i forvejen var anstrengt i kraft af, at Kina er udpeget som den primære strategiske konkurrent, og man forsøger fra amerikansk side at håndtere denne udvikling. Dette sker i stigende grad ved en distancering til Kina og med et større fokus på hårde midler, end vi har set det før.

Læs også

Jon Stewart kaster sig ind i veteraners kamp for hjælp

Philip Chr. Ulrich

Senatorer i svingstater under pres efter RBG’s død

Simon Fjordvang Brenøe-Jensen

Prisen for støtten til Trump er et misset genvalg

Simon Fjordvang Brenøe-Jensen

Har din virksomhed en strategi for Trumps genvalg?

Torsten Jansen

Pandemien svækker amerikanske universiteters tiltrækningskraft

Johs Rasmussen

Kampen om Amerika: Vestkysten står i flammer, Biden er på stoffer

Kongressen