Kongressen.com
Analyse Premium

Endnu en rigsret – falder hammeren denne gang?

Som den første præsident i amerikansk historie skal Donald Trump for anden gang for rigsretten. Det har et tværpolitisk flertal i Repræsentanternes Hus afgjort. Det store spørgsmål er: Falder hammeren denne gang?

I de mere end ti år jeg har dækket amerikansk politik, kan jeg ikke mindes ti dage mere hæsblæsende og hovedrystende, deprimerende og definerende end de forgangne ti dage i amerikansk politik.

I løbet af de forgangne ti dage har vi oplevet at flertallet skiftede i Senatet efter to historiske sejre til Demokraterne i Georgia. Vi har oplevet et hovedrystende stormløb på Capitol Hill, der endte med at koste fem mennesker livet. Vi har oplevet en ophedet debat om, hvorvidt vicepræsidenten skulle gøre brug af artikel 25. Vi har oplevet en præsident, der er blevet udelukket fra samtlige sociale medier. Og endelig har vi nu oplevet at den siddende amerikanske præsident, som den første i historien for anden gang bliver stillet for en rigsret.
Nej, det her er ikke hverdagskost i amerikansk politik, men i øjeblikket er det den virkelighed, vi lever i.

Sent i går aftes dansk tid, besluttede et tværpolitisk flertal i Repræsentanternes Hus sig for at stemme for beslutningen om at stille Donald Trump for en rigsret. Det er kun et års tid siden Trump sidst var for en rigsret. Den gang slog Republikanerne en jernring rundt om præsidenten. Nul medlemmer af Huset støttede rigsretssagen og kun en enkelt republikansk senator, nemlig Mitt Romney, stemte for at vælte Trump ved selve rigsretssagen i Senatet.

Sådan er det ikke denne gang. Ti republikanske medlemmer af Huset, blandt andet det højtstående medlem Liz Cheney – datter af tidligere vicepræsident Dick Cheney – stemte for en rigsretssag. Og i Senatet har den republikanske leder Mitch McConnell gjort det klart, at han ikke vil afvise at gå imod Trump denne gang. Sidste gang ville han ikke engang høre tale om, at der blev indkaldt vidner og gjorde i det hele taget hvad han kunne for at besværliggøre processen. Nu har piben fået en anden lyd.

I de seneste dage har mange spurgt, hvorfor Demokraterne overhovedet gider bruge tid på at stille Trump for en rigsret, når han er færdig som præsident om seks dage, den 20. januar. Det er der flere grunde til.

For det første skal man ikke tage fejl af, hvor dybe rystelser, det, der skete den 6. januar, har sendt gennem det politiske system i Washington og USA i det hele taget. Ønsket, både blandt de folkevalgte på Capitol Hill og i befolkningen, om at stille Trump til ansvar for det, der skete, er stort. Det, der skete, var så langt over stregen, at man ikke kan lade det passere, bare fordi Trump snart er fortid i Det Hvide Hus. Han svigtede sit ansvar, han var med til at opildne oprørerne og de handlinger skal han stå til regnskab for, uanset om han forlader Washington om få dage.

For det andet skal man ikke tage fejl af, at Demokraterne øjner en mulighed for at svække Republikanerne generelt. Lige nu prøver McConnell og co. at gøre det, der skete den 6. januar, til et isoleret Trump-anliggende. Ikke noget, der har med partiet generelt at gøre. McConnell er godt klar over, at denne sag ikke må eksplodere mere mellem hænderne på partiet end den i forvejen har gjort. Derfor gør man, hvad man kan, for at distancere sig fra Trump i håb om, at han alene tager skraldet og ikke river partiet med i faldet.

Alt dette er Nancy Pelosi, Chuck Schumer og Demokraterne udmærket godt klar over – og de er stærkt opsatte på, at dette ikke skal lykkes. Kan man få det her til at blive en sag, der handler om GOP og ikke kun Trump, så står man med endog meget gode kort på hånden frem mod midtvejsvalget i 2022 og det næste præsidentvalg i 2024.

Og netop de kommende års valg er endnu et vigtigt element i forhold til spørgsmålet om rigsretssagen mod Trump. For selv om Trump er væk om lidt, så kan man med rigsretssagen tilføre republikanske senatorer og kongresmedlemmer alvorlige banesår i de kommende års valgkampe. Tænk bare, hvilket angrebsvåben det vil være for enhver demokratisk kandidat, der står over for en republikaner, der ikke ville stille Trump for rigsretten, ved midtvejsvalget om små to år. Der skal ikke meget fantasi til at forestille sig, hvordan man vil kunne fremstille den pågældende republikaner som en, der holdt hånden over Trump og implicit derfor mener, at det, der skete den 6. januar ikke skulle have nogen konsekvenser. Lyder det som noget, der kunne tænkes at have en effekt? I den grad.

En del af de republikanere, der stemte imod rigsretssagen i går aftes, vil givet vis forsøge at undskylde sig med, at de stemte imod fordi de mente at processen var forhastet og der ikke havde været tid til at undersøge sagen ordentligt. Det argument kommer næppe til at flyve ret godt; nuancer er ofte det første, der går tabt i en valgkamp.

Blikket er nu rettet mod Senatet. For hvad gør Republikanerne der? Det ved vi af gode grunde ikke endnu, men alene meldingen fra McConnell om, at han ikke vil udelukke at dømme Trump gør, at den snart forhenværende præsident ikke skal vide sig alt for sikker på, at han også denne gang klarer skærene. Det er langt fra sikkert.

Skulle Trump ende med at blive dømt ved en kommende rigsretssag, vil det være historisk af flere grunde. Det er aldrig tidligere sket, at en amerikansk præsident er blevet dømt ved en rigsretssag. Richard Nixon var formentlig blevet det i forbindelse med Watergate i 1974, men han nåede at træde tilbage inden og blev efterfølgende benådet af Gerald Ford. Andrew Johnson var i sin tid kun enkelt stemme fra at blive væltet, men klarede den lige akkurat, og i tilfældet med Bill Clinton var der dårligt nok spænding om udfaldet.

Det må der til gengæld siges at være denne gang. Og perspektiverne for Trump, såfremt han bliver dømt, er ikke gode. For som en del af afgørelsen kan Senatet vælge at beslutte, at Trump ikke skal have muligheden for at stille op til valg igen. Det vil definitivt parkere ideen, Trump gennem længere tid har turneret rundt med, nemlig at han kunne finde på at stille op igen i 2024. Det kan den kommende rigsretssag punktere.

Hvor hurtigt selve sagen kommer i gang, er endnu usikkert. Sikkert er det dog, at den ikke er afsluttet inden Joe Biden på onsdag overtager ledelsen af Amerika. Lige nu arbejder Biden og Demokraterne på at finde en løsning, så der både kan køres rigsretssag mod Trump og laves øvrigt politisk arbejde, heriblandt ministergodkendelser, coronahjælpepakker med mere i Bidens første tid som præsident. Hvordan præcist det kan strikkes sammen, kan du naturligvis læse mere om her på Kongressen.com i den kommende tid.

For blot fjerde gang i den amerikanske historie og for anden gang på lidt over et år, er en amerikansk præsident på vej i rigsretten. Og nej, det er som sagt ikke hverdagskost. Men lige nu er det den virkelighed, vi lever i.

Allerede medlem? Log ind her. Har du ingen adgangskode, så klik på "glemt/mangler din adgangskode?" nedenfor:

Læs også

Dagen, hvor Washington blev Bidens

Kongressen

Schumer ny flertalsleder: Flittig og med forbindelserne i orden

Simon Fjordvang Brenøe-Jensen

Welcome Mr. President

Mads Høeg-Mikkelsen

Trumps sidste benådninger

Emil Friis Lauszus

Fra sammenbrud til sammenhold: Bidens inspirationskilder til indsættelsestalen

Mark Herron

Bidens indsættelse skiller sig ud på mange måder, men symbolikken er stort set den samme

Mads Oddershede