Kongressen.com
Analyse Premium

Er vi klar til den næste pandemi?

En ny global pandemi kan være under opsejling. Pfizers danske chef, Lars Møller, ser nærmere på, hvad det kan få af betydning for virksomheder i USA og Danmark. Antibiotikaresistens er en udfordring vi skal tage meget seriøst for den er allerede i fuld gang. Heldigvis kender vi både årsagerne og løsningerne, men de nuværende betalingsmodeller står i vejen for den fremtidssikring, vi har brug for.

Af Lars Møller, Country Manager, Pfizer Denmark

Antibiotika er fundamentet for det moderne sundhedsvæsen. Det behandler infektioner som lungebetændelse og blodforgiftning effektivt, men bliver også hvert år brugt til at forebygge infektioner i forbindelse med titusindvis af operationer og behandlinger, for eksempel hofte- og knæoperationer, kejsersnit og kræftbehandling. Globalt taler vi om millioner af procedurer og behandlinger, der er afhængige af effektiv antibiotika.

Desværre er bakterier ekstremt tilpasningsdygtige, og de udvikler i stigende grad resistens mod de antibiotika, vi har på markedet. Det sker langsomt, men sikkert, og kaldes derfor ”den langsomme pandemi” af mange eksperter. I Danmark mærker vi endnu ikke meget til problemet, men i USA ser man ifølge Center for Disease Control hvert år 2,8 millioner resistente infektioner og 35.000 dødsfald. Globalt står det endnu værre til med omkring 700.000 dødsofre hvert år. WHO estimerer at 10 millioner mennesker kan dø af antibiotikaresistens hvert år fra 2050, hvis vi ikke handler. Oveni vurderer Verdensbanken, at udgifterne for verdenssamfundet vil svare til en 2008-finanskrise. Om året.

Der er altså gode grunde til at handle. Og der er tilmed global enighed om problem og løsninger, bl.a. mere rationel anvendelse af antibiotika i mennesker, dyr og landbrug (”stewardship”), forebyggelse af sygdomme (fx med vacciner) og udvikling af ny antibiotika, som bakterierne endnu ikke har krammet på.

Udvikling kan ikke betale sig

Alligevel skriver vi denne kronik. Hvorfor? Fordi det sidste punkt, udvikling af ny antibiotika, ikke er attraktivt i dag. Det kan simpelthen ikke betale sig at udvikle ny antibiotika, hverken for små eller store, danske eller udenlandske virksomheder. Det kræver en smule forklaring:

Udvikling af lægemidler er en notorisk risikabel forretning. Det tager typisk 10-12 år og koster mellem én og to milliarder dollars at bringe et lægemiddel på markedet . Det kræver altså meget stor risikovillig kapital og en mulighed for at kunne forrente investeringen, der som minimum kan dække omkostningerne ved udvikling og markedsføring. Men den forudsætning er ikke til stede, når det kommer til udvikling af ny antibiotika.

Det skyldes, at man gerne vil beholde ny antibiotika allerbagerst på hylden og bruge den så lidt som muligt. Det giver god sundhedsfaglig mening, for jo mindre man bruger de nye lægemidler, jo mindre mulighed får bakterierne for at udvikle resistens imod de nye lægemidler.

Men det betyder samtidig, at det ikke er praktisk muligt for virksomhederne at tjene deres investeringer hjem med den traditionelle forretningsmodel, hvor virksomhedens indtjening er direkte styret af forbruget. Flere start ups har forsøgt, men er gået konkurs. Og derfor er det meget svært for både biotek-firmaer og større medicinalvirksomheder forsvare investeringer i ny antibiotika overfor deres investorer.

Vi skal samarbejde om innovative betalingsmodeller

Vi er med andre ord nødt til at tænke nyt. For vi har brug for ny antibiotika, hvis vi skal undgå de skræmmende scenarier, som vi ifølge Verdensbanken og WHO risikerer uden handling.

Det bliver tit foreslået at lade det offentlige overtage opgaven med udvikling, produktion og markedsføring af ny antibiotika. For så er der jo slet ikke behov for nogen indtjening. Historisk har det bare ikke været en opgave, det offentlige har kunnet løse – det er både for dyrt og for usikkert.

Vi mener i stedet, at løsningen ligger i at nytænke af vores betalingsmodeller. Vi skal et sted hen, hvor betalingen for ny antibiotika afspejler dens værdi for verdenssamfundet, ikke kun deres produktionsomkostninger. Der er inspiration at hente i England, hvor man har introduceret en statslig abonnementsmodel specielt møntet på ny antibiotika. Men der er også gode muligheder for, at Danmark kan gå foran og udvikle modeller, der kan inspirere resten af verden.

Det kræver naturligvis et tæt samarbejde mellem myndigheder, virksomheder og de faglige miljøer. Men det burde kunne lade sig gøre. Vi kender problemet og vi kender løsningerne – nu skal vi handle. For vi kan godt bremse den langsomme pandemi, men vi kan kun gøre det sammen.

Allerede medlem? Log ind her. Har du ingen adgangskode, så klik på "glemt/mangler din adgangskode?" nedenfor:

Læs også

Kulmine-demokrat kan bremse grønne danske muligheder

Simon Fjordvang Brenøe-Jensen

Dos and don’ts for danske virksomheder, der vil til USA

Kongressen

Teknologisk brydningstid i bilbranchen ryster posen af danske underleverandører

Kongressen

Et groggy demokrati står stadig

Peter Keldorff

I Georgia fortsætter de med mudderkastningen

Dorte Rasmussen

Kampen om Amerika – Biden spiller sikkert med Blinken og Co.

Otto Lykketoft