Kongressen.com
Analyse

Et splittet Amerika kan kun se to farver i stemmeboksen

Valget i 2016 var historisk: Grænserne blev skubbet ift. hvad man kan tillade sig at sige som præsidentkandidat, Trump vandt præsidentvalget men fik ikke flest stemmer, russisk indblanding, rallies hvorfra det rungede: ”lock her up”. Listen over, hvorfor 2016-valget var historisk, er uendelig lang.

Men en historie man ofte glemmer at fortælle er, at det med 160 km/t bragede USA ind i en ny epoke – en epoke hvor amerikanerne kun ser rødt eller blåt. Valget i 2016 var et opgør med ”split-ticket voting”.

Traditionelt set har det ikke været unormalt, at man stemte på forskellige partier ved henholdsvis præsidentvalg og valg til officielle statsembeder som f.eks. senator eller guvernør.
Det er det fænomenet ”split-ticket voting” dækker over – at man stemmer på forskellige partier til forskellige embedspositioner.  

Som man kan se i grafen nedenfor, så har der været perioder inden for de sidste fyrre år, hvor majoriteten af staterne stemte på forskellige partier til henholdsvis præsident- og senatsvalget. Den tid er slut nu. Ved valget i 2016 kulminerede en tendens, der havde været under opsejling siden 80erne: For første gang siden senatsvalgsproceduren blev lavet om i 1913, var farven på staterne fuldstændig ens ved både præsident- og senatsvalget. Det vil med andre ord sige, at var der flertal for Trump i en stat, så var det også en republikansk senator der blev valgt (og omvendt med Clinton og demokraterne). 

Note: Andelen af stater er udregnet på baggrund af hvor mange stater der har været til senats- og præsidentvalg i samme år. Medregnet er ikke ’independent’ senatorer, fordi de ikke har kunnet stille op til præsidentposten. Data er trukket fra Federal Election Comission. 

Valget i 2016 vidner således om, at partipolitik er blevet en langt mere afgørende faktor ved amerikanske valg, end det tidligere har været. Det kan til dels skyldes, at der er større forskel på demokraterne og republikanerne i dag, end man har set tidligere, hvilket taler ind i narrativet om de stigende ideologiske kløfter i USA. Man må heller ikke glemme, at der ved valg til Kongressen også kan ligge en evaluering af den siddende præsident og være udslagsgivende for, hvor krydset bliver sat. Hvis det er tilfældet, så bliver senatsvalget 2020 afgjort af amerikanernes holdning til Trump. 

Èn ting er sikkert – det USA, vi har set udvikle sig under Trumps præsidentperiode, er ikke blevet mindre splittet, end det var før det historiske valg i 2016. Med andre ord: Det er svært at forestille sig, at det billede vi kommer til at se d. 3. november, når amerikanerne går til valg, bliver mindre fragmenteret, end det vi så sidst. Kan man i det nuværende politiske klima forestille sig en valgseddel, hvor der stemmes på Joe Biden som præsident og Mitch McConell til senatet? Ain’t gonna happen! Med andre ord: Split-ticket voting er dødt, og det er ikke på vej tilbage.

Læs også

Løbet er kørt, men Trump fortsætter sit juridiske spil

Emil Friis Lauszus

Nu er et godt tidspunkt at gense ens virksomheds dataoverførselsaftaler

Emil Friis Lauszus

Nordea: Investorerne drager et lettelsens suk

Kongressen

Kerry som klima-zar er godt nyt for det grønne Danmark

Anders Agner Pedersen

Biden spiller sikkert med Blinken som udenrigsminister

Anders Agner Pedersen

Kampen om Amerika – Alle præsident Bidens udnævnelser

Kongressen