Biden har lagt ud med at imponere – gentiltrådt Paris-aftalen og meldt ud, at man vi arbejde for en suspendering af patenter på vacciner. Desværre viser Biden administrationen langt fra samme nye toner, når det kommer til spørgsmålet om Israels besættelse og krig mod Palæstina.
Eva Flyvholm, medlem af Udenrigspolitisk Nævn for Enhedslisten
Mens Israel har kastet sine bomber over Gaza og blandt andre dræbt 58 uskyldige børn, har USA hele tre gange blokeret for, at den aktuelle udvikling kunne blive taget op i FN’s Sikkerhedsråd med henblik på at vedtage en resolution, som fordømmer både Israels og Hamas’ fremfærd. USA modarbejder aktivt, at den international arkitektur, som er udviklet som værn mod krig og ustabilitet, tages i brug, når opmærksomheden falder på Israel.
Mens bomberne falder i Gaza har Biden administrationen desuden bebudet, at man vil udmønte en våbensalgsaftale med Israel til en værdi af 735 dollars. Kongressen har 15 dage til at vurdere forslaget. Den massive støtte og bidraget til den israelske besættelse er ikke nyt. Siden Anden Verdenskrig har Israel været den største modtager af bistand fra USA. USA har allerede forpligtet sig til at give Israel 38 mio. dollars fra 2019-2028.
Biden har med situationen i Gaza alle muligheder for at vise, at der er nye boller på suppen ved fx at sige til Israel, at grænsen for hvad man kan slippe afsted med, er nået. At palæstinensiske og israelske liv har samme værdi. At prisen for fred og sikkerhed er, at man opgiver besættelsen og den systemiske undertrykkelse af et andet folk.
USA partiske tilgang til konflikten udgør en af de største barrierer for at tilvejebringe en retfærdig og varig løsning. USA er med sin stort set ubetingede støtte til Israel med til at give Israel grønt lys til at gennemføre sine angreb, som rammer civile også særligt børn hårdt. Israel ved at USA’s linje er lang og nedskalerer først sine militære angreb, når man fra Jerusalem vurderer, at det amerikanske smertepunkt er ved at være nået. Det er den som regel først skræmmende sent.
På tragisk vis er de mange tabte (palæstinensiske) liv et produkt af en årelang international og særlig amerikansk berøringsangst overfor Israel. En grad af hykleri, der kun ses få andre steder i vestlig udenrigspolitik.
I mange år har USA’s forhold til Israel handlet om amerikansk indenrigspolitik, hvor den pro-israelske lobby er særdeles magtfuld og særligt højredrejede kristne grupper forventer en meget pro-israelsk linje. Lidt samme udvikling har vi set konturerne af de sidste år i Danmark, hvor spørgsmål om forholdet mellem herboende muslimer og jøder bliver centrum for debatten. Det bør vi gøre op med. For det er netop konfliktens dybde og omfang som giver næring til disse konflikter og konspirationer – de må ikke blive konfliktens nye arnested.
USA burde for længst have gjort Israel det helt klart, at venskabet ikke er ubetinget. USA burde udvise lederskab og bruge sin indflydelse til at stille klare modkrav til Israel – også for Israels egen skyld. I mellemtiden bør EU komme ud af amerikanernes skygge, gøre op med sit eget skyldkompleks og sætte Israel stolen for døren. Og vi herhjemme bør, indtil USA ændrer linje, være ærlige for os og selv og andre omkring, at USA ikke er mægler, men en magtfuld part og medskyldig i, at den israelske besættelse kan forsætte ufortrødent.
