Under præsidentvalget i 2016 kørte Trump-kampagnen en aggressiv Facebook-kampagne med skræddersyede annoncer målrettet særlige publikummer. Det skulle bringe Trumps politiske budskaber ud til det amerikanske folk og sikre donationer til at drive kampagnen for. Og strategien var som bekendt succesfuld. I 2020 er turen nu kommet til YouTube. Vil det sikre Trumps genvalg til november?
Da Trump i 2016 blev valgt som præsident i USA, skulle en stor del af Trump-kampagnens succes findes på Facebook.
Her havde præsidenten og kampagnen bag kørt aggressive annoncer med skræddersyede budskaber til udvalgte målgrupper for på den måde hele tiden at være til stede i de amerikanske vælgeres feeds som et alternativ til de traditionelle medier og en løsning på de problematikker, der splittede det amerikanske folk.
Den kampagnedel har Trump til dels gentaget i dette valgår, og det er vist efterhånden heller ikke gået nogens næse forbi, at Trump er enormt god til via sin Twitter at tilsidesætte pressen og styre sine egne politiske narrativer via den platform.
Men i år har Trump – for mange herhjemme helt ubemærket – kastet sig over et nyt socialt medie-territorium: YouTube. Og spørgsmålet er, om det træk kan give ham samme vind i sejlene som i 2016 og dermed være med til at sikre ham et genvalg d. 3. november.
Lad os tage et kig på det.
Trump når nye vælger-segmenter med YouTube
På YouTube er Trump repræsenteret med kanalen Donald J. Trump.
Og det er taktisk smart.
YouTube er verdens største søgemaskine efter Google. Du kender det måske fra dig selv. Du skal lære at binde et slips, hvad gør du? Søger efter en video på YouTube, der kan tage dig igennem de forskellige trin.
Du skal installere et bestemt program på din computer, hvad gør du? Søger efter en video på YouTube, der viser, hvilke faner og knapper du skal trykke på.
YouTube er i dag et slaraffenland af bl.a. hjælpsomme og ikke mindst visuelle ’tutorials’, der kan guide dig let igennem besværlige slipseknuder og computer-installationer, helt uden at du behøver bruge lang tid på at læse lange og komplicerede brugermanualer.
Derfor giver det også god mening for Trump, at hans kampagne nu har kastet sig over platformen.
I dag får en ud af fem amerikanere ofte deres nyheder fra sociale medier, viser undersøgelser fra Pew Research Center. Trump er altså til stede, hvor brugerne er, og det er i dag i høj grad på YouTube. I 2019 var det 73 % af amerikanerne, der brugte YouTube ifølge Pew Research Center. Sammenlignet var det 69 %, der brugte Facebook.
Ved at smide små videobider ud samt annoncer på YouTube, rammer Trumps kanal altså også ned i et helt nyt segment: helt almindelige amerikanere, der måske ikke vidste, de stod og manglede Trumps politiske budskaber, da de søgte efter en video, der skulle binde en slipseknude, men som nu på grund af YouTubes algoritmer får Trumps videoer foreslået som et alternativ til indhold, de måske gerne vil se.
Det er altså samtidigt et segment, han ikke nødvendigvis fanger via sin Facebook- eller Twitter-strategi. Og det virker.
I april i år havde Trumps kanal på YouTube 320.000 subscribers. I skrivende stund mindre end en måned før valget har kanalen nu 1,31 millioner subscribers!
Og det er der god grund til. Det ser nemlig ud til, at Trump har knækket YouTube-koden.
Trump narrer YouTubes algoritmer
Trumps kanal er bygget op som så mange andre YouTube-kanaler, men dykker man ned i de forskellige video-bidder, tegner der sig hurtigt et billede.
Der er nemlig tusindvis af videoer repræsenteret på kanalen.
Det er naturligvis videoer, som repræsenterer Trumps egne politiske narrativer.
Som f.eks. denne: ”There’s never been a president that has the military’s back like I do!”
Eller en bid med vicepræsident Mike Pence, der siger, at ”China is to blame for the corona virus” – noget han luftede under tv-debatten med Demokraternes vicepræsident-kandidat Kamala Harris, men som også blot er et lille my af den debat.
I stedet får den bid nu lov at leve et helt nyt, uredigeret og ikke-faktatjekket liv på YouTubes platform, hvor det bliver en selvstændig historie i sig selv i stedet for en del af en debat mod Kamala Harris.
Og at få lov til at leve, det gør Trumps mange videoer, og her skal det interessante ved Trumps YouTube-strategi netop findes.
Kigger man nærmere på Trumps mange videoer, vil man også opdage, at mange af dem er ca. 30 sekunder lange, og det er der en god grund til.
Flere brugerundersøgelser indikerer nemlig, at YouTubes algoritmer favoriserer kvantitet. Jo mere en kanal poster, jo mere vil YouTubes algoritmer formentlig også foreslå indholdet til platformens brugere.
Trumps katalog af i skrivende stund 2.941 videoer på hans kanal er altså en måde for Trump at pushe så mange videoer ud til så mange brugere som muligt. Brugere, der altså eventuelt får dem serveret som et forslag fra YouTube, når de er færdige med at se videoen om, hvordan de binder deres slipseknude.
Der er altså slående ligheder med Trumps 2016-strategi på Facebook, hvor Trump ligeledes overhældte Facebook-platformen med Trump-relateret indhold.
Trump Media vs. New York Times
Biden er naturligvis også repræsenteret på YouTube, og i august købte hans kampagne en anti-Trump annonce, der er set over 10 millioner gange.
Til sammenligning har Biden dog i skrivende stund kun 259.000 subscribers og kanalen byder ”kun” på 571 videoer. Der er altså noget vej op til Trump.
Og Trump har også allerede smidt en god pose penge efter at få lov til at blive repræsenteret på YouTube via annoncer i dagene efter præsidentvalget d. 3. november.
Med andre ord: Trump har på YouTube gang i en gentagelse af Facebook-strategien fra 2016, hvor en konstant, digital tilstedeværelse og hans politiske narrativ som alternativ skal få ham ud i flere amerikanske vælgerkroge.
Det er taktisk smart. For en undersøgelse fra Pew Research Center i år viser, at 26 % af de voksne amerikanere i dag får deres nyheder fra YouTube.
Trumps kampagne forsøger altså med sin nyeste YouTube-strategi at nå nye segmenter af amerikanske vælgere. Samtidigt er det endnu et taktisk skridt i retningen på at blive sit eget medie som et alternativ til de traditionelle og faktatjekkende journalist-medier.
Præsidentvalget d. 3. november vil så afsløre, om amerikanerne i sidste ende har lyttet mest til YouTube eller New York Times.
