Kongressen.com
Analyse Premium

Feel the Bern: Hvor langt er Sanders fra den danske rollemodel?

Den amerikanske venstrefløj søger i stigende grad inspiration i de skandinaviske landes modeller, særligt den danske, hvor skattepolitikken især virker tillokkende.

En sammenligning af Sanders’ skattepolitik med den danske model

Den ‘demokratiske socialist’, Bernie Sanders, har i det seneste årti skabt en massiv vælgerbase i det demokratiske parti, alt imens republikanerne synger klagesange over socialismens indtog i Washington.

Gallup lavede i 2019 en undersøgelse, hvor man adspurgte amerikanerne, hvad de syntes om ”socialisme”, og som det fremgår af figuren nedenfor, er der sket en stigning på 18%-point i andelen af amerikanere, som synes at en variant af socialisme vil være en god ting for USA.

Gallups undersøgelse løber dog hurtigt ind i en udfordring, når vi prøver at kontekstualisere amerikansk politik i en dansk forståelsesramme: Forstår de det samme ved socialisme, som vi gør i Danmark? Hvor venstreorienterede er de venstreorienterede amerikanere egentlig?

Sanders’ skattepolitik

For at undersøge det spørgsmål holder vi Sanders’ skattepolitik op imod den danske skattemodel.

Sanders’ platform er bygget op omkring budskabet om større beskatning af de rigeste i USA samt en generelt mere progressiv beskatning. Ifølge Tax Policy Center, vil Bernie Sanders skatteplaner øge de samlede skatteindkomster med omkring 8% af BNP inden 2030.

Idéen bag at øge skatteindtægterne er, at den amerikanske venstrefløj bl.a. ønsker at finansiere sundhedsprogrammet ‘Medicare for all’ gennem højere skattetryk for de rigeste.

Med Sanders’ skatteplan kommer USA tættere på de danske skatteindtægter, men som grafen nedenfor fremhæver, vil USA, alt andet lige, stadig ligge under gennemsnittet for OECD-lande, og langt under det danske niveau.

Sammenligning med dansk politik:

Selvom Sanders’ skatteplan af mange amerikanere bliver opfattet som meget radikal, er den det ikke umiddelbart i en dansk kontekst, når man blot kigger på ovenstående figur. 

Den store forskel i skatteindtægter skyldes blandt andet, at Sanders skattepolitik ikke inkorporerer højere afgifter på varer og tjenester. I Danmark har vi en momssats på 25%, i USA har de ikke nogen føderal momsafgift. Den forskel har Sanders ikke tænkt sig at lave om på. 

Det sætter ovenstående figur i et nyt perspektiv, fordi det reelt vidner om, at Sanders har tænkt sig at hive største delen af skatteindtægterne ind gennem direkte beskatning på indkomst og formue. Sanders claim-to-fame har været at stå stærkt på, at der skulle ske en meget større omfordeling mellem de rigeste procent, og resten af befolkningen. Tax Foundation lavede i 2015 følgende udregninger for Sanders’ skattemodel holdt op imod den danske model:

Sanders’ forslag om indkomstbeskatning vidner om, at han ønsker at skabe en større omfordeling mellem de rigeste og fattigste, også større end den vi ser i Danmark. Samtidig foreslår Sanders også en reel formueskat på de rigeste 0,1 procent amerikanere. I Danmark har vi ikke nogen formueskat – den afskaffede vi i 1997, og samtidig er der i skrivende stund kun ét parti, der går ind for en millionærskat på indkomst: Enhedslisten.

To historier:

Man kan altså fortælle to historier om de venstreorienterede demokraters skattepolitik ift. dansk politik: 

  • På den ene side er Sanders ikke tæt på at være på niveau med Danmark ift. skatteindkomster, hvilket bl.a. skyldes vores høje momsafgifter, og Sanders har ikke nogen planer om at ændre det.
  • På den anden side foreslår Sanders en progressiv indkomstbeskatning, hvor skattestrukturen er markant mere progressiv end den vi har i Danmark.

Det billede, der tegner sig, er derfor også en smule mudret: Når det kommer til omfordeling mellem rig og fattig, er den amerikanske venstrefløj meget villig til at agere progressiv venstrefløj, også i et dansk perspektiv, men når det kommer til beskatning på forbrug, er Sanders ingen steder at finde.

Allerede medlem? Log ind her. Har du ingen adgangskode, så klik på "glemt/mangler din adgangskode?" nedenfor:

Læs også

Trump står til at tabe – men han har i månedsvis varmet vælgerne op til en anden historie

Katrine Villarreal Villumsen

Digital fundraising er det nye sort

Camilla Sebelius Winther

Valget, der i virkeligheden er vigtigst for din virksomhed

Emil Friis Lauszus

Dyr kampagne: Kandidater sætter annonce-rekord på Facebook

Katrine Villarreal Villumsen

Kampen om Amerika: Slutspurten er sat ind

Kongressen

Ny bog: Rufus Gifford i Trumps og Bidens Amerika

Kongressen