Kongressen.com
Analyse Sikkerhedsrådet

Fem års menneskejagt sluttede i en tunnel i Syrien

I en tale til nationen kunne præsident Trump søndag fortælle, at lederen af Islamisk Stat, Abu Bakr al-Baghdadi var blevet dræbt i en militær operation i Syrien. En større styrke fra Delta Force var fløjet langt ind på syrisk territorium i otte helikoptere støttet af luftstyrker. Drabet er en sejr for præsident Trump, som han uden tvivl vil tage med på kampagnesporet frem mod november 2020.

I en meget detaljeret gennemgang fortalt præsident Trump søndag, at lederen af Islamisk Stat, Abu Bakr al-Baghdadi var blevet dræbt i Syrien. Præsidenten gav langt flere detaljer, end man normalt er vant til ved sådanne begivenheder både om opbygningen af den militære operation og selve aktionen på jorden. Denne gennemgang havde helt klar til formål at understrege den amerikanske magt som blev bragt i spil, understrege præsidentens militære lederskab og IS-lederens svaghed.

Det vellykkede angreb på al-Baghdadi er uden tvivl en politisk succes for præsident Trump og hans administration. Det er en fjer i hatten, som præsidenten vil kunne (og efter al sandsynlighed vil) pryde sig med i den kommende valgkamp, for at vise at han har levet op til sit valgløfte, om at være en hård og beslutsom Commander-in-Chief. Og der er ingen grund til, at han ikke skulle gøre dette. Hvis vi husker tilbage på valgkampen i 2012, så var præsident Obama dengang heller ikke bleg for, at minde vælgerne om Operation Neptune Spear, som endte i drabet på Osama bin Laden.

Offentliggørelsen af de to begivenheder, drabet på Osama bin Laden og drabet på al-Baghdadi, retfærdiggør da også en hvis sammenligning. Det var begge drabet på en fremtrædende terrorleder, som har været en fremtrædende fjende for USA. Men hvor præsident Obama stillede sig op og annoncerede drabet for nationen i en 10 minutter lang tale, for derefter at afslutte sin offentlige optræden. Det var en nøgtern tale, som præsenterede det faktum, at amerikanske specialstyrker havde dræbt Osama bin Laden, og at et kapitel i amerikansk historie dermed kunne sluttes.

Til sammenligning varede præsident Trumps pressemøde i næsten en time, hvor han også svarede på spørgsmål fra pressen, og gik markant mere i detaljer, end man hidtil har set ved lignende lejligheder. Dette pressemøde har allerede mødt kritik, både for det meget direkte sprog, som blev anvendt af præsidenten. Mange har f.eks. hæftet sig ved præsidentens forklaring om, at al-Baghdadi var ”whimpering and crying and screaming all the way” nede i den tunnel, hvor han ifølge præsidenten endte sit liv ”like a dog”. men også detaljeringsgraden i fortællingen møder kritik.

Mange detaljer ude allerede

Fra præsidentens tale ved vi, at de amerikanske specialstyrker ankom i otte helikoptere til det formodede gemmested for al-Baghdadi. Her sprængte de sig vej ind i bygningen i stedet for at benytte dørene for at undgå eventuelle fælder.
Man forfulgte IS-lederen ned i nogle tunneller, som man ifølge præsidenten vidste ikke havde nogen udgange, undtagen én som man havde dækning af. Jagten på lederen af IS sluttede, da han detonerede en selvmordsvest, som også tog livet af hans tre sønner – og en hund som de amerikanske styrker havde med sig.
Efterfølgende blev man på stedet i to timer for at indsamle efterretninger.

Man havde i forvejen annonceret en operation til Rusland, Syrien, Tyrkiet og Irak for at undgå, at de amerikanske helikoptere skulle blive angrebet på vej til og fra målet. Man blev dog beskudt ifølge præsidenten, men der var tale om ”local fire”, som hurtigt blev pacificeret.

Ifølge Reuters kom man på sporet af al-Baghdadi efter en af hans tidligere toprådgivere begyndte at give vigtig information om hans operationsmønstre til de irakiske myndigheder. Dette blev fulgt op i år med tilfangetagelsen af fire højtstående IS-folk, som fortalte om deres aftalte mødepunkter med al-Baghdadi. Det var her man blev peget i retning af Idlib-provinsen, hvor al-Baghdadi senere blev fundet. I Idlib-provinsen blev kendte rådgivere til IS-lederen observeret, og informationerne blev sendt til CIA, som kunne følge målene. Det sidste gennembrud kom, da en anden højtstående IS-leder blev fanget, og hans oplysninger var med til at indsnævre, hvor IS-lederen gemte sig.

Forsvarsminister Mark Esper bekræftede senere, at der var tale om en amerikansk styrke på under 100 mand, som havde angrebet al-Baghdadi, og at de fløj ind i CH-47 Chinook helikoptere. Anvendelsen af denne type helikopter viser også, at man ikke har været nervøse for at blive opdaget på indflyvningen til området. Dette passer i forlængelse af præsidenten Trumps kommentarer om, at man havde underrettet de øvrige aktører i området om en operation. Anvendelsen af Chinooks er i kontrast til angrebet på Osama bin Laden, hvor frygten for at blive opdaget af pakistanske radarsystemer, betød at man benyttede nogle nyligt udviklede Stealth-transporthelikoptere.

En CH-47 Chinook

Flere Pentagon-journalister har senere fundet ud af, at den styrke som angreb al-Baghdadi var den amerikanske specialstyrke 1st Special Forces Operational Detachment-Delta, som blot er bedre kendt som Delta Force. Enheden er en af de hemmeligste i det amerikanske militær, og officielt har den amerikanske regering ikke anerkendt enhedens eksistens men bruger alias ved omtale af operationer, som har involveret enheden. Alligevel ved man efterhånden en del om enheden fra bl.a. tidligere Delta-folk.
For overhovedet at komme i betragtning til Delta Force skal man have mange års erfaring fra de amerikanske specialstyrker, og man udvælges til optagelsen til Delta Force – det er ikke noget du kan søge. Mange af dem som bliver optaget i Delta Force er de mest erfarne og dygtigste fra to af den amerikanske hærs andre eliteenheder, U.S. Army Rangers og Green Berets.

Det har altså været en af de skarpeste enheder i det amerikanske militær, som søndag fløj ind i Syrien og angreb lederen af Islamisk Stat.

Også for mange detaljer

Det næsten timelange pressemøde har dog også fået kritik for at være gået i for mange detaljer om operationen.

Ved pressemødet kommenterede præsidenten bl.a. på IS-folkenes anvendelse af internetbaserede kommunikationsmidler, eller som præsidenten sagde: “They’re not — they’re very technically brilliant. You know, they use the internet better than almost anybody in the world, perhaps other than Donald Trump. But they use the internet incredibly well.” Ligeledes beskrev han, hvilke informationer man havde om det konkrete sted man skulle ramme (at der var flere tunneller). Denne oplysning er ifølge tidligere efterretningsfolk og specialstyrker ikke optimal at dele med omverdenen, da det kan give modstandere et indblik i de kapabiliteter, som USA bringer til en operation af denne art.

At præsidenten også delte, hvordan enheden sprængte sig vej ind i bygningen, hvor længe de var der, og hvad de gjorde bagefter og hvor længe er også normalt ting, som man ikke ønsker udbasuneret af hensyn til fremtidige operationer. Det giver nemlig et indblik i specialstyrkernes operationsmønstre, som fremtidige terrormål vil kunne forsøge at modgå.

Den sidste oplysning som i en artikel fra Politico påkalder sig vrede fra en tidligere soldat, er oplysningerne om ruterne som specialstyrkerne anvendte. Dette er den farligste del af operationen, som præsidenten også understregede, og derfor er oplysninger om vejen til og fra et operationsområde noget af det, som man holder tættest til kroppen. Men altså ikke ved dette pressemøde.

Det er værd at bemærke, at der også blev rettet skarp kritik af Obama-administrationen i sin tid, fordi man mente for mange oplysninger sev ud af administrationen om operationen mod Osama bin Laden. Den politiske gevinst ved sådanne operationer virker altså til at folk ikke overvejer operationssikkerhed for at kunne gennemføre lignende succesfulde operationer i fremtiden.

Overordnet set er der altså tale om en vigtig politisk sejr for præsident Trump og hans administration, som han uden tvivl vil tage med ud på kampagnesporet, ligesom hans forgænger gjorde det i 2012. Men som det er sket før, så har præsident Trumps gennemførelse af et pressemøde stået i vejen for en udelt positiv debat om noget, der i sidste ende er en vigtigt (om ikke andet symbolsk) skridt i kampen mod Islamisk Stat.

Læs også

Trumps Mellemøst-kurs giver Putin frit spil

Kongressen

Langvarigt primærdrama venter for Demokraterne

Mads Høeg-Mikkelsen

USA’s nyeste hangarskib plaget af problemer

Philip Chr. Ulrich

Er Tyskland og USA stadigvæk ”Wunderbar together”?

Kongressen

Begyndelsen på slutningen for USA i Mellemøsten?

Kongressen

Kampen om Atlanten er i gang igen

Philip Chr. Ulrich