Connect with us

Hi, what are you looking for?

Kongressen.comKongressen.com

Feature

Florida – Amerikas politiske paradoks

I dette års vigtigste primærvalgsstat finder du strand og sump. Rodeostævner og cowboystøvler mellem 6000 m2 indhegnede palæer og parkeringspladser til yachts. Overpiercede kroppe og graffiti på gademure blander sig med plastik-kroppe og pumpede mænd i tangatrusser. Velkommen til Florida. Hvor præsidentkandidater overlever eller bliver overflødige.

Florida er et paradoks.

Den sydligste stat i USA er alt andet end en sydstat. Det er staten, der efter skandalen om den såkaldte ”butterfly ballot” introducerer en 10-siders lang stemmeseddel.

Her kan du lovligt kan skyde og slå et andet menneske, hvis du føler dig truet, men hvis du affyrer et advarselsskud står du til flere år i spjældet. To gange har Florida valgt Rick Scott til statens højeste politiske embede. Manden, der under hans tid som direktør for hospitalskæden HCA systematisk svindlede pensionister ved at overfakturere staten og senere indgik det dengang største svindel-forlig i amerikansk historie.

Det er staten, der på trods af dens diversitet bedst er kendt som den perfekte karikatur på amerikansk stupiditet; punchlinen i politiske vittigheder, hvor dine fordommene bliver bekræftet.

Og på samme tid er the Sunshine State USAs smeltedigel.

En multietnisk og kulturel lava-suppe. En sammensmeltning af aktivisme og apati. Et flammehav af politisk obskurantisme.

Eller som komedieserien 30 Rock proklamerer: Florida er USA’s penis.

”Ligesom enhver penis, er Florida meget kompliceret. Cubanerne i syden er ultrakonservative. Det centrale Florida er domineret af jødiske pensionister, seriemordere og skabshomoseksuelle Disney-prinser. I norden er vælgerkorpset umuligt at forudse. Det er en kombination af ældre enspændere, strandbumser, buspassagerer, der løb tør for kontanter, sumpfolk og pirater.”

Lukket primærvalg og flere stemmemuligheder
Så hvad skal du holde øje med, når valgresultaterne tikker ind? Og hvad kommer til at få en betydning for, hvem der vinder?

Lige så karikeret 30 Rock beskriver Florida, så har serien ret i en ting. Groft sagt er delstaten delt ind i tre områder rent politisk: syd-, central- og nord-Florida.

I den sydlige del af staten finder du de tre mest befolkede og venstreorienterede amter. Broward, West Palm Beach og Miami-Dade er hvor størstedelen af de demokratiske stemmer kommer fra. Det centrale Florida er bedre kendt som I-4 korridoren. Regionen er fyldt med svingvælgere, der i 2004 stemte på Kerry og i 2008 gik til Obama. Det nordlige Florida er bedst kendt som det sydlige Georgia med universitetsbyen Tallahassee som den demokratiske afviger. Det er ærkekonservative vælgere, der politisk minder mere om resten af det sydlige USA.

Før vi dykker ned i en analyse på begge sider, så er der nogle fundamentale faktorer, vi skal kigge nærmere på.

Primærvalget i Florida er lukket. Det betyder, at det kun er registrerede demokrater og republikanere, der kan stemme i de respektive valg. Og modsat mange af de hidtidige valg, så har vælgere ikke mulighed for at skifte deres registrering, når de går i stemmeboksen. Som vælger er du kun tilladt ved stemmeboksen, hvis du er registreret hos et af de respektive partier en måned før valget. Det betyder, at du kommer til at se eksempler på strategiske stemmer. Mere end 25.000 vælgere skiftede parti før 15. februars deadline ifølge Dr. Daniel A. Smith.

Desuden spiller evnen til at stemme tidligt en essentiel strategisk rolle for kampagnerne. Selvom den officielle valgdag er i dag, så har mere end 2 millioner floridianere allerede sat kryds ved deres kandidat. Specielt brevstemmer spiller en vigtig rolle. Som jeg før har skrevet, så bruger kampagnerne en stor mængde tid på at overbevise sporadiske vælgere til at brevstemme.

En finurlig konsekvens er, at du kan regne med en række stemmer til kandidater, der allerede er droppet ud. Mere end 70.000 vælgere havde allerede sat deres kryds før Jeb Bush droppede ud sidste måned, ligesom Ben Carson formentlig kommer til at få en anseelig portion stemmer.

Forvent en Clinton-sejr
Clinton er overvældende favorit til at vinde. Hun fører komfortabelt med 28,6 procentpoint ifølge RCPs gennemsnit, og selvom meningsmålingerne som bekendt blev gjort til skamme i Michigan, så er der gode grunde til at være skeptisk overfor en gentagelse.

Historisk set er det Clintons terræn. Hun slog Obama tilbage i 2008, og Florida er ikke en stat, der er kendt for at levere de store politiske overraskelser i demokratiske primærvalg. Staten holder sig traditionelt til den førende kandidat. Det skete i både 1992, 2000 og 2004.

Desuden er diversiteten stor i blandt demokratiske vælgere. Mange tror, at latinoer spiller den afgørende rolle i Florida, men det er sorte, der typisk svinger staten. 19 procent af vælgerne var afroamerikanere i 2008, mens blot 12 procent identificerede sig som latino. Det er særligt haitianere i sydlige områder som Plantation, North Lauderdale og Lauderdale Lakes i Broward County og vælgere fra Caribien i Miami-Dade, der udgør de demokratiske vælgere. 40 procent af de demokratiske stemmer kommer fra de tre tidligere nævnte amter: Broward, West Palm Beach og Miami-Dade.

Desuden finder du flere grå hår og høreapparater i Floridas befolkning end i resten af USA. Clinton klarer sig bedre blandt vælgere over 60, og du kan forvente, at de kommer til at udgøre en pluralitet i vælgerkorpset. Et godt eksempel er Tamarac, et stort indhegnet pensionistnabolag, hvor den eneste bus kører til biblioteket, der også er det lokale stemmested.

Samtidigt var blot 9 procent af demokratisk primærvalgsvælgere mellem 18 og 29 år i 2008, og det er netop den gruppe, som Sanders har haft størst succes hos.

Clinton profiterer også fra en organisatorisk fordel i Florida. Clinton har længe haft otte kontorer i staten og tæt på 50 medarbejdere i field. Desuden begyndte super PAC’en ”Ready for Hillary” allerede at organisere frivillige og identificere supportere i 2008, og da valget startede gav de Clinton-kampagnen alt data. Det er uvurderligt, når du skal have folk til stemmeurnerne. Særligt i en stat på stor som Florida med så lang en stemmeperiode. Sanders kampagne har ifølge Tampa Bay Times blot tre kontorer og fire medarbejdere til sammenligning og havde ikke en tilstedeværelse før marts i år.

Hvis valget ikke bliver kaldt til Clintons fordel lidt efter klokken 1 dansk tid, begynder rynkerne i Clintons hovedkvarter. Men regn med, at den tidligere udenrigsminister slår Sanders. Stort.

Og fordi Florida er en af de tungeste stater i forhold til delegere, kan det meget vel være staten, der gør det umuligt for Vermonts senator at indhente hendes forspring.

Trump fører i Florida
Symbolikken er slående.

Den 15. marts, 44 før Kristi fødsel, bedre kendt som The Ides of March, markerer dagen, hvor Julius Cæsar blev myrdet, og Romerriget officielt udviklede sig fra en republik til et kejserdømme.

Hvis Trump triumferer i Florida og klarer sig godt i de andre stater, kigger vi måske en dag tilbage på 15. marts, 2016 som dagen, hvor det republikanske parti overgik til én hersker og enden på the Grand Old Party.

I Florida tager vinderen det hele. Med 99 delegerede på spil kan en sejr til Rubio, Kasich eller Cruz være resultatet, der afholder Trump fra at tage et flertal med sig til konventet og blive republikanernes nominerede. Selvom det stadig ville være muligt for ham, så formindsker et nederlag forretningsmandens vej til et delegere-flertal markant.

Trump ligner en vinder i nat. Her er et hovedrystende eksempel på hans støtte. Konventionel viden siger, at de seneste dagens uro i Chicago kunne få folk til at trække deres støtte fra Donald Trump. Men Floridas logik vidner om det omvendte. Ifølge en måling fra Monmouth University blandt republikanske vælgere var der 62 procent, der sagde, at det ikke havde nogen betydning for deres stemme. 11 procent sagde, at det gjorde dem mindre tilbøjelige til at stemme på Trump, mens dobbelt så mange, 22 procent, sagde, at det gjorde det mere sandsynligt, at de ville stemme på ham.

Samtlige målinger i 2016 spår ham til at vinde komfortabelt. Hans nærmeste kandidat er Marco Rubio. Selvom vi højst sandsynligt skal finde vinderen mellem de to, så mangler senatoren rent ud sagt opbakning i sin hjemstat. Sidste gang Rubio var foran i en måling var i januar– desværre for ham snakker vi om januar 2013.

Desuden er Ted Cruz kynisk begyndt at føre kampagne i staten. Der er ingen tvivl om, at Marco Rubio vil være tvunget til at droppe ud, hvis han taber Florida. Det tyder altså på, at Cruz’ strategi er at gå efter stemmer, som Rubio afhænger af. Særligt den cubanske og puertoricanske vælgergruppe i Miami-Dade er i spil.

Resultaterne fra andre stater taler også til Trumps fordel. I det nordlige Florida finder du som nævnt de ultrakonservative vælgere. Det er vælgerne, der stemte på Gingrich og Santorum i 2012 og Huckabee og Romney i 2008. De deler politisk ståsted med resten af syden, og statsgrænsen skal du ikke tillægge den store betydning. Stemmefordelingen i Georgia og Alabama varsler, hvordan vælgerne i the Panhandle, som regionen også kaldes, tænker.

En analyse fra MCI Maps viser, at de tænker Trump. 21 af de 67 amter i Florida deler mediemarked med Georgia og Alabama. Det drejer sig om Mobile/Pensacola, Tallahassee/Thomasville og Jacksonville/Brunswick. Og Trump står som klar vinder med henholdsvis 47, 46 og 45 procent af stemmerne i de respektive markeder.

Geografisk ligner han også en vinder. I Lee County virker det også som om, Trump rammer en nerve. Det sydvestlige amt rummer et af de hårdest ramte områder for boligkrisen, og det bliver interessant at se, om vælgerne passer med Trumps hidtilværende koalition. Hele 39 procent af registrerede republikanere har stemt i Lee County på nuværende tidspunkt sammenlignet med 26 procent i hele staten og 27 procent i Miami-Dade, der er Rubio-land.

Så hvor skal de andre kandidater satse deres energi?

Det republikanske primærvalgs vigtigste region består af Tampa og Orlando i I-4 korridoren. Næsten halvdelen af de republikanske vælgere kommer fra det centrale Florida. Hold særligt øje med Pasco County, der bredt nyder anerkendelse som den mest nøjagtige bellwether — et område, der forudser det overordnede valgresultat. Her træffer du alle de mulige grupper af republikanske vælgere fra forstadshusmødre, veteraner, landmænd, pensionister alle sammen inden for en radius på 40 kilometer. Fra liberale i Land O’Lakes til nogle af de mest konservative i Dade City. Pasco er amtet, der er kommet tættest på de seneste republikanske valg på statsniveau, og det er et af de første steder, der rapporterer sin resultater. Hvis det er tæt her, er det et godt tegn for den republikanske ledelse.

Rubio har to potentielle lyspunkter. Antallet af brevstemmer er solidt i Miami-Dade. Desuden peger en nylig meningsmåling på, at han fører to-til-en over Trump blandt vælgere, der havde stemt tidligt. Vælgere, der stemmer tidligt udgør omkring halvdelen af de republikanske vælgere. Altså kunne Rubio potentielt have en føring på over 160.000 stemmer før i dag, der ville overkomme en stor Trump-sejr senere. Desværre for Rubio snakker vi kun om 80 adspurgte vælgere i målingen, og derfor virker den konklusion lige så håbløs, som Jeb Bush’ kampagne.

Florida eller kaos
Florida spiller den vigtigste rolle i det republikanske primærvalg i år. Det er forskellen mellem Trump som vinder eller et åbent konvent. Hvis ikke ledelsen stopper Trump her, står republikanerne sandsynligvis tilbage med en af de mest kontroversielle nomineringer i moderne amerikansk historie. En snæversynet demagog. En frastødende racist. En modbydelig islamofob. En kvalmende sexist. Partitoppens værste mareridt.

Florida er blevet et symbol på deres sidste forsøg på at stoppe New Yorkeren. Efter længe at have afstået fra at udfordre Trump har den seneste uge vrimlet med koordinerede angreb mod hans person og opfordringer fra tidligere partiledere til at stemme på alternativer. Selv Rubio gik så langt som at opfordre vælgere i Ohio til at stemme på rivalen John Kasich, der i øjeblikket står til at vinde sin hjemstat.

Og midt i ledelsens alt for sene, aggressive indsats for at stoppe ham og med alle iagttageres øjne rettet mod solskinsstaten, erklærede Floridas tredje mest magtfulde republikaner, attorney general Pam Bondi, mandag eftermiddag sin officielle støtte til Donald J. Trump.

Paradoksalt?

Næ.

Det er Florida, vi taler om.

Søren Dal Rasmussen er uddannet journalist fra Syddansk Universitet og MA i 'Elections and Campaign Management' fra Fordham University i New York. Han er medforfatter til bogen 'Krigen på Capitol hill' og har bidraget til bøgerne 'PræsidentPortrætter', 'Glimt Af Et Præsidentvalg' og 'JFK100'. Bor til daglig i Washington D.C. og er tilknyttet Kongressen.com som politisk analytiker.

Click to comment

You must be logged in to post a comment Login

Leave a Reply

Læs også:

Copyright © 2021 Kongressen