Connect with us

Hi, what are you looking for?

Kongressen.comKongressen.com

Feature

Forandring, han leverede

Præsident Obamas sidste State Of The Union-tale blev som forventet en fremhævelse af de mange fremskridt, USA har oplevet de forgangne syv år. Og blev samtidig en opsang til amerikanerne om ikke at give efter for populistiske Trump-budskaber, men i stedet holde fast i grundlæggende amerikanske værdier

Lad os spole tiden syv år tilbage. Tilbage til januar 2009, hvor Barack Obama afløste George W. Bush som præsident. Præsident for et USA i dyb krise. Præsident for et USA i økonomisk krise. Præsident for et USA med stigende ledighed. Og præsident for et USA, hvis internationale anseelse havde lidt stor skade som følge af krigen i Irak.
´Change We Can Believe In´, lød Obamas løfte den gang til de mange begejstrede amerikanere, der taktfast råbte ´Yes, We Can´, når de så deres nye leder.

Lad os så spole tiden syv år frem. Til januar 2016. Scenen er Capitol Hill, og som traditionen byder er præsidenten inviteret af Kongressen til at aflægge rapport om unionens tilstand. Og eftersom det var Obamas sidste af slagsen, var det tid til at gøre regnebrættet op. Har han leveret forandringen? Og nej, det findes der i sagens natur ikke noget entydigt svar på. Spørger man præsidentens demokratiske partifæller, vil svaret nok være noget mere positivt, end hvis hans republikanske modstandere fik muligheden for at svare.

Grundlæggende må man dog sige, at Obama har leveret varen som præsident. Ud fra de valgløfter han i sin tid gav som kandidat, kan han godt være sin track record bekendt. Et faktum, der også gjorde, at præsidenten strålede af overskud lige fra det øjeblik han indtog talerstolen. For det går bedre i Amerika end det gjorde for syv år siden, da Obama tog over. Hvilket præsidenten fra flere vinkler, gjorde både Kongressen og amerikanerne opmærksomme på.

USA’s økonomi har det bedre i dag end for syv år siden. Ledigheden er faldet mærkbart de seneste år. Det lykkedes at få vedtaget sundhedsreformen. USA fører i dag en grønnere klimapolitik og er en del af COP21-aftalen. Homoseksuelles ret til ægteskab gælder nu i samtlige 50 delstater. Alt sammen ting, der er sket under Obamas ledelse. Med andre ord: forandring, præcis som han lovede det for syv år siden. Og nej, Republikanerne bryder sig ikke om Obamacare. Og er heller ikke enig i Obamas klimapolitik. Nøjagtig som flere af dem er modstandere af hans LGBT-politik. Men set ud fra perspektivet hos de mange vælgere, der i sin tid både valgte og genvalgte Obama som præsident, har han levet op til sine løfter. Hvilket nattens State Of The Union-talen var en klar påmindelse om.

På udenrigspolitikken lovede Obama også forandringer for syv år siden. Og også her kunne præsidenten i nat minde amerikanerne om, at han har holdt sit ord. Genetableringen af de diplomatiske relationer til Cuba, genopretningen af USA´s globale renomme, afslutningen af krigene i Irak og Afghanistan. Alle områder, som Obama i sin tid sagde, at han ville levere forandring inden for. Og hvor det, nøjagtig som med hans indenrigspolitiske løfter, må siges at være lykkedes. Igen, kan man så være enig eller uenig i hans dispositioner, men holdt op på, hvad han sagde, at han ville gøre, og hvad der er sket, har Obama også her leveret den forandring, han i sin tid varslede.

Talen i nat var derfor ikke den sværeste tale, Obama har holdt i sine foreløbig syv år som commander-in-chief. Ikke desto mindre måtte Obama dog erkende, at han især på et område ikke har leveret den forandring, han havde ønsket. Han har ikke formået at samle Washington D.C. Splittelsen mellem Demokraterne og Republikanerne er endnu dybere end den var før Obama tog over, og dysfunktionaliteten har ligget som en dyne hen over hovedstaden de seneste år. Til amerikanernes store frustration. Derfor forsøgte Obama i nattens tale at appellere til både Kongressen og amerikanerne generelt om at søge dialogen og samarbejdet på ny. Og advarede samtidig om at give efter for populister som Donald Trump, der forsøger at appellere til folks frustration over tingenes tilstand. Om det virker, vil den kommende tid vise, men at Obama er bekymret over præsidentvalgkampens foreløbige udvikling var tydeligt.

På lange stræk var talen som forventet en kombination af fremhævelse af syvs år bedrifter, kombineret med en visionær opsang om at holde kursen, selv når der om et års tid er ny kaptajn på broen. Det var i sig selv ikke så overraskende. Overraskende var det, at Obama kun i en enkelt sætning adresserede våbenspørgsmålet. I sidste uge lancerede præsidenten en række stramninger af våbenloven og da Det Hvide Hus forud for nattens tale meddelte at den ene af ærespladserne ved siden af Michelle Obama ville stå tom for at mindes de mange amerikanere, der hvert år mister livet på grund af skydevåben, var det forventet, at Obama ville fortsætte sin kamp for skærpet våbenkontrol, men nej. Bortset fra en enkelt sætning om, at han fortsat ønskede at beskytte Amerikas børn ved at dæmme op for de mange skudepisoder, glimrede våbenspørgsmålet ved sit fravær i talen. På samme måde som atomaftalen med Iran ikke var en del af de udenrigspolitiske bedrifter, Obama valgte at fremhæve.

Våben og Iran til trods, så ændrer det dog ikke på det samlede indtryk, at præsident Obamas 8. og sidste State Of The Union-tale blev startskuddet til fortællingen om Obamas eftermæle. Et eftermæle, som Obama selvfølgelig fortsat ønsker at udbygge i det sidste år, han har tilbage som præsident. Ikke mindst med ønsket om at finde en kur mod cancer. Men hvad end det sker eller ej, kan fortællingen Obamas eftermæle allerede nu begynde at tage form ud fra præmissen om, at Obama lovede forandringer og har leveret dem. Om man så bryder sig om de forandringer, han har stået for, og om man mener, at de er tilstrækkelige, ja, det vil uden tvivl bliver debatteret flittigt, både i det kommende år under valgkampen og i tiden efter Obamas embede slutter. Det er Obama helt på det rene med. Men at dømme ud fra nattens State Of The Union-tale, vil præsidentens svar konsekvent lyde: ´Amerika har det bedre i dag, end da jeg tog over. Jeg lovede forandring. Og det var forandring, amerikanerne kunne tro på.´

Anders Agner Pedersen er chefredaktør på Kongressen.com. Han er uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole og New York State University med speciale i amerikansk politik. Grundlagde Kongressen.com i 2012 og er en af landets mest benyttede USA-analytikere i både i tv og radio. Medvært på de populære podcastserier ‘POTUS’ og ‘Kennedyland’ og forfatter til flere bøger om amerikansk politik, blandt andet 'KENNEDY', 'De Største Taler' og senest 'Kampen Om Det Hvide Hus'. Skriver på en ny bog om amerikansk politik, der udkommer i 2025.

Click to comment

You must be logged in to post a comment Login

Leave a Reply

Læs også:

Copyright © 2021 Kongressen