General Milley sagde mere end “undskyld”

I en tale til afslutningen ved National Defense University tog forsvarschef, general Mark Milley afstand til den rolle, som han var kommet til at spille sidste mandag efter demonstranter blev ryddet fra pladsen foran Det Hvide Hus, for at præsident Trump kunne lave en fotosession ved en lokal kirke. Men det var ikke det eneste, som general Milley understregede i sin tale. Han understregede også vigtigheden af den liberale verdensorden – den verdensorden som præsident Trump søger et opgør med.

Forsvarschef Mark Milley endte i sidste uge som brik i et politisk spil, hvor han fulgte præsident Trump på tværs af Lafayette Park foran Det Hvide Hus, som netop var blevet ryddet for demonstranter. Dette blev foreviget til fotografier, som senere blev delt af præsidentens pressehold. På den måde kom forsvarschefen til at indgå i en indenrigspolitisk kontekst på en uhensigtsmæssig måde.

Denne optræden sagde forsvarschefen undskyld for i en tale til National Defense University. Men der var mere i talen end en undskyld for begivenhederne på Lafayette Park. Der var også et forsvar af den liberale verdensorden, som præsident Trumps dagsorden om ”America First” ellers på mange måder søger at udfordre og ændre. Vi er altså tilbage i en situation, hvor præsidenten og hans primære militære rådgiver har fundamentalt forskellige syn på verdensordenen og USA’s rolle i den. Det kan skabe fortsat forvirring om den amerikanske kurs.

Et forsvar af en verdensorden

Det er nemlig værd at bemærke, at generalen i sin tale kom med et forsvar af den liberale verdensorden – den verdensorden som præsident Trumps ”America First” dagsorden søger at udfordre. I sin tale sagde generalen følgende: ”The international order born from the ashes of the Second World War is under assault. The world has enjoyed unprecedented economic development and relative peace and stability since more than 150 million people were killed in the conduct of Great Power War in the 31 years between 1914 and 1945. Twice before in history that I’m aware of – from 1648 to 1750 and 1815 to 1914 – there was an international order established on the continent of Europe. Both lasted about 100 years. We are now in the 75th year of the current order and it is under stress. We are in the return of great power competition and we need to remain in competition and prevent the return of great power war.”

Dette er en argumentation, som vi fra talrige beretninger fra Trump-administrationen ved at fremtrædende ministre og rådgivere har prøvet overfor præsidenten. Det mest berømte tilfælde var en briefing, som blev arrangeret i Pentagon med oplæg fra forsvarsminister James Mattis, udenrigsminister Rex Tillerson og forsvarschef Joseph Dunford. Her blev der også talt om ”arven fra ’the greatest generation’.” Mødet endte, da præsident Trump rettede en tirade mod sine ministre og militære ledere for at være svage og ”globalister”, og at de netop eksemplificerede hvordan USA var blevet snydt i årtier af andre lande.

Milley stiller sig dermed på række med disse tidligere rådgivere og det brede udenrigspolitiske miljø i USA, hvor USA’s alliancesystem og aktive deltagelse i internationale organisationer ses som værende essentiel for sikring af amerikanske interesser og velstand.
Vi har altså endnu en gang at gøre med et arbejdsforhold mellem præsidenten og hans primære militære rådgiver, som har udgangspunkt i vidt forskellige verdensbilleder. Udfordringen ved dette er, at det efter al sandsynlighed vil betyde en fortsættelse af den noget rodede sikkerhedspolitiske linje, som Trump-administrationen har lagt for dagen siden januar 2017. Denne linje har nemlig netop været præget af modsætningsforholdet mellem præsidentens verdensbillede og hans rådgiveres. Det har igen og igen betydet, at præsidenten er kommet med udmeldinger, som i første omgang kommer bag på militæret, og i nogle tilfælde hvor præsidenten så efterfølgende overtales til at gå imod sin egen beslutning. Det har betydet en zigzag kurs fra verdens stærkeste militære magt i en periode hvor stabilitet er essentiel i en verdensorden under forandring.

Undskyld for politisk optræden

Det var selvfølgelig ikke så mærkeligt, at opmærksomheden har været rettet mod forsvarschefens undskyldning. Det er højst usædvanligt, at en forsvarschef på denne måde går ud og undskylder for sine handlinger.

I første omgang udsendte forsvarschefen et brev til militæret, hvor han understregede befolkningens ret til at demonstrere fredeligt uden indblanding fra staten. Dette blev set som et direkte modspil til præsident Trumps trusler om at indsætte enheder fra det stående militær mod demonstranterne.

Torsdag holdt general Milley en bemærkelsesværdig tale til den afsluttende klasse ved National Defense University. Det som har fået mest opmærksomhed i talen, var generalens undskyldning for hans optræden sidste mandag. Som generalen sagde til både klassen og den brede offentlighed: ”As many of you saw, the result of the photograph of me at Lafayette Square last week, sparked a national debate about the role of the military in civil society. I should not have been there. My presence in that moment and in that environment created a perception of the military involved in domestic politics. As a commissioned uniformed officer, it was a mistake that I have learned from, and I sincerely hope we all can learn from it.”
Dermed understreger han vigtigheden af en tendens, som begyndte under forsvarschef, general Martin Dempsey i 2011. Han efterfulgte en meget offentlig og aktiv forsvarschef, men general Dempsey var overbevist om, at det var mere i militærets interesse, hvis forsvarschefen trådte mere i baggrunden og understregede den apolitiske karakter, som militæret gerne skulle have. General Milley og hans forgænger general Joseph Dunford har fulgt klart i Dempseys fodspor, og vigtigheden af at holde sig under radaren er blevet understreget under præsident Trump. Her har tilgangen nemlig været, at jo mindre man udtalte sig offentligt, des mindre anledning ville man kunne give præsidenten til at blive sure på militæret.