Kongressen.com
Analyse Premium

Hårdt juridisk efterspil venter efter valget

De sidste par måneder er banen blevet kridtet op med mere end 300 retssager på tværs af nationen om spillereglerne for, hvordan valget skal afholdes. Alle venter i spænding på valgresultatet. Nu hvor optakten er ovre, er strategien skiftet fra at handle om reglerne til at handle om målene; hvilke afgivende stemmer er gyldige, og hvilke stemmer kan erklæres ugyldige og fjernes?

Hele debatten giver unægtelig associationer til præsidentvalget i 2000, men modsat dengang er demokraterne klar på, at det ikke bare er en teknikalitet, men et decideret politisk juridisk slagsmål. Begge sider er kampklar og har hyret hundredevis af advokater, som står parat til at forsvare og angribe gyldigheden af afgivende stemmer.

Banen er kridtet op
Retssagerne startes på laveste stats- eller føderale niveau, men de vil uomtvisteligt hurtigt ende på Højesterets bord, det er derfor værd at se på de hasteafgørelser, der har været før valget vedrørende rammerne for hvornår og hvordan der må stemmes, for at få en ide om hvordan dommerne muligvis vil stemme i kommende sager.

I en sag fra Wisconsin besluttede et flertal i højesteret at ingen stemmer der bliver modtaget efter kl. 20 d. 3. november skal tælles med i det endelige resultat. Heller ikke hvis brevstemmen er blevet sendt og stemplet af postvæsnet inden. Alle stemmer skal være modtaget og afgivet inden kl. 20. En lavere domstol havde ellers udvidet vinduet for modtagelsen af stemmer med seks dage.

Dommer Brett Kavanaugh skrev direkte i afgørelsen at stater har en interesse i ikke at tillade brevstemmer efter valgdagen, da tusindvis af ekstra stemmer ville kunne skabe kaos og usikkerhed da de potentielt kunne ændre valgresultatet.

Modsat Wisconsin besluttede Højesteret at brevstemmer, der er sendt før valgstederne lukkes, men først bliver modtaget efter er gyldige så længe de bare bliver modtaget inden d. 12. november i North Carolina og 6. november i Pennsylvania.

Pennsylvanias justitsminister beordrede efterfølgende, at alle valgsteder opbevarer brevstemmer modtaget efter d. 6 november separat fra de andre stemmer.

Pennsylvania er vigtig for begge kandidater, og det er ikke usandsynligt at højesteret ender med at kigge på valget i Pennsylvania igen. Specielt fordi dommerne ikke nåede til enighed, men endte i en 4-4 afgørelse. Nu er de ikke længere 8 dommere, og derfor vil resultatet bliver anderledes hvis sagen bliver taget op igen, hvilket dommer Samuel Alito, Neil Gorsuch, and Clarence Thomas har udtrykt som en mulighed.

De liberale v. de konservative
Ikke nok med at den juridiske bane er kridtet klart op, så står dommerne også tydeligt på hver deres side af midterlinjen.  Den konservative sides argumenter har været, at det kun er de lovgivende institutioner i staterne, som kan fastsætte reglerne for valget – ikke domstolene og slet ikke de føderale domstole. Kavanaugh skrev i sagen fra Wisconsin at en føderaldomstol havde fejlfortolket deres begrænsede rolle, “Federal courts have no business disregarding those state interests simply because the federal courts believe that later deadlines would be better,”.

Gorsuch skrev i en anden dom at ingen tvivler på udfordringerne ved at afholde et valg under en pandemi, men det betyder ikke, at dommere kan “improvisere” valgregler og erstatte dem, som er blevet vedtaget af staternes lovgivende forsamling.

Den liberale side står på samme måde som den konservative fuldkommen sammen og mener, at flertallet i sagerne har forsøgt at fratage et stort antal vælgere deres mulighed for at stemme midt i en farlig pandemi. Dommer Elena Kagan skrev i en mindretalsudtalelse, at hvis man sætter forfatningsmæssig retfærdighed op imod valgnøjagtighed, så bør beskyttelsen af retten til at stemme veje tungere under en sundhedskrise end at sikre en bestemt frist for indlevering af stemmerne, som blev i mere sikker tid

Og specielt til Kavanaughs kommentar om muligheden for at brevstemmer kunne ændre valgresultatet, skrev Kagan at intet kunne være mere udspekuleret og upassende ”than refusing to tally votes once the clock strikes 12 on election night. To suggest otherwise, especially in these fractious times, is to disserve the electoral process.”.

Amy Coney Barrett er valgt og sværget ind som højesteretsdommer, men har på grund af sagernes hastende karatker ikke haft tid til at kunne sætte sig godt nok ind i sagerne. Vi kan dog forvente, at hun vil være en del af sagerne efter valget, og utvivlsomt vil hun stå sammen med den konservative side og sikre et flertal for, at staterne selv vælger, hvordan man stemmer og hvilke stemmer der er gyldige. Republikanerne og den konservative side af højesteret skal dog holde for øje, at for megen indblanding i gyldigheden af stemmer kan give bagslag og måske endda være benzin på bålet for Biden og den mulige ’court packing.’

Kampen er allerede startet
Kampen er allerede startet, og ikke nok med at brevstemmer i Pennsylvania bliver opdelt fra andre, så de muligvis hurtigt kan blive fjernet i tilfælde af en ny domsafgørelse. Så har Trump-lejren i Nevada anmodet den lokale domstol at få fat i alle underskrifterne på de registrerede vælgere i ”Clark County”, et amt hælder til demokraterne og hvor Las Vegas ligger.  Det kunne sandsynligvis være første skridt på vejen mod et søgsmål om at underskrifterne ikke matcher dem på brevstemmerne. I Texas har republikanerne anmodet domstolene på både stats og føderalt niveau om at annullere mere end 100.000 stemmer som er afgivet i Huston, fordi de er blevet afgivet ved et drive-in valgsteder, som de mener er ulovlige. Højesteret i Texas har dog afvist sagen, og det samme har den føderale domstol, hvilket Republikanerne nu har appeleret.

Ingen af præsidentkandidaterne kan være sikre på, at det resultat de ser på valgnatten, er det endelige resultat. Mest sandsynligt er det, at Trump kommer til at stå som stor vinder d. 3. november, hvorefter han vil erklære sig genvalgt.

Som brevstemmerne lige så stille bliver registeret i dagene og ugerne efter, vil flere stater sandsynligvis rykke i Bidens favør. Men med Trumps udmelding på valgnatten vil der være skabt så stor tvivl om resultatet, at ingen er sikre og det juridiske efterspil vil for alvor starte.
Begge sider er klar til kamp, og jeg er sikker på at på trods af feje tricks, så vil folket blive hørt, og nationen slipper for at skulle igennem en endnu mere usikker proces, hvor den lovgivende magt i staterne pludselig kan bestemme uden at skulle lytte til folket, hvis de ønsker det.

Allerede medlem? Log ind her. Har du ingen adgangskode, så klik på "glemt/mangler din adgangskode?" nedenfor:

Læs også

Dagen, hvor Washington blev Bidens

Kongressen

Schumer ny flertalsleder: Flittig og med forbindelserne i orden

Simon Fjordvang Brenøe-Jensen

Welcome Mr. President

Mads Høeg-Mikkelsen

Trumps sidste benådninger

Emil Friis Lauszus

Fra sammenbrud til sammenhold: Bidens inspirationskilder til indsættelsestalen

Mark Herron

Bidens indsættelse skiller sig ud på mange måder, men symbolikken er stort set den samme

Mads Oddershede