Kongressen.com
Analyse Premium

Pandemien svækker amerikanske universiteters tiltrækningskraft

USA’s internationale omdømme har taget skade de sidste par år og det kan have en negativ indvirkning på de amerikanske universiteters evne til at tiltrække spirende og etableret vidensbaseret arbejdskraft, både på den korte og den lange bane. Det kan påvirke danske virksomheders muligheder i USA.

Corona-pandemien har sat gang i en række nye problemer, hvad angår det amerikanske arbejdsmarked. Et af de mere oversete problemer, som ikke desto mindre er vigtigt at være opmærksom på som dansk virksomhed med interesse i USA, er at de amerikanske universiteters intellektuelle tiltrækningskræft svækkes både nu og fremadrettet. De lukkede grænser gør det ganske enkelt sværere for unge, både fra Danmark og resten af verden, at komme ind i USA for at studere, forske eller arbejde på eller sammen med amerikanske universiteter. Universiteter, som mange danske virksomheder samarbejder med.

USA har siden afslutningen på 2. verdenskrig været et epicenter for internationale forskningssamarbejder, og fra 1970’erne og fremefter har studerende og forskere fra alle verdenshjørner i stigende grad immigreret dertil for at deltage i kortvarige såvel som længerevarende forskningsprojekter. Men de kosmopolitiske karaktertræk, som de amerikanske universiteter ellers har været med til at gøre til en fast bestanddel af videnproduktionens moderne infrastruktur, har været svære at få øje på siden landet lukkede sine grænser i marts. Spørgsmålet er nu, om det, der umiddelbart ligner Trump-administrationens politiske drøm om at isolere USA fra resten af verden, inklusiv Europa, kommer til at have negative konsekvenser for de amerikanske universiteters fremtidige evne til at tiltrække viden og intellektuelle ressourcer fra andre lande.

Præsidentvalget kan være nøglen

Den siddende føderale regerings blakkede image, både nationalt og internationalt, forvrænger af og til analyser af komplekse amerikanske samfundsforhold, hvor de enkelte parter – f.eks. universitetssystemet – ikke tilskrives nok egenrådighed. Der er ofte en tendens til at man nogen gange glemmer, at USA ikke er et fuldkommen lovløst samfund. Tag eksempelvis ICEs overlagte forsøg på at fjerne internationale studerende og medarbejdere fra universiteterne denne juli måned: Der gik ikke mere end et par dage, før det amerikanske immigrationsbureau havde advokater fra Harvard og Massachusetts Institute of Technology på nakken, og inden udgangen af juli havde ICE trukket deres nye regelsæt tilbage, da dette undergravede en række af de immigrerede universitetsstuderende og -ansattes juridiske rettigheder.

Alligevel kommer det forestående præsidentvalg til få en enorm symbolsk betydning for den højere amerikanske uddannelsessektors internationale status og – som et produkt deraf – tiltrækningskraft. Hvis Trump-administrationens uddannelsespolitiske linje fortsættes efter den 3. november, kan man sagtens forestille sig, at mængden af vidensbaseret international arbejdskraft i USA vil falde. Derudover er der også en række juridiske og materielle forhindringer, der i indeværende øjeblik yderligere isolerer det amerikanske universitetssystem. For eksempel har medarbejdere og studerende verden over i løbet af sommeren haft svært ved at få de nødvendige immigrationsdokumenter i hænde, da amerikanske ambassader og konsulater først for nylig har genoptaget deres immigrationstjenester. Den symbolske isolation som den siddende administrations offentlige retorik ofte peger hen imod, har under coronakrisen manifesteret sig som en reel barriere for udlændinge, der søger mod USA.

Yderligere isolation vil ramme de offentlige universiteter hårdest

Det er selvfølgelig svært at forudsige, hvordan enkeltpersoner og det internationale samfund som helhed reagerer på den indelukkethed, som den føderale regering har begæret under pandemien. Økonomisk stærke og prestigefyldte institutioner som Harvard, Princeton og Yale kommer næppe til at opleve en nedgang i hverken deres internationale profil, eller hvor ombejlede de er at have som arbejdsgiver. Men der er en reel risiko for, at mange af landets offentlige universiteter – nogle mere prominente end andre – vil miste en del af de intellektuelle ressourcer, som årligt indhentes fra udlandet. Den højere amerikanske uddannelsessektor kan altså ende i en situation, hvor fælles international videnproduktion og forskningssamarbejder på tværs af landegrænser primært koncentreres på få institutioner, og hvis det er tilfældet, vil det amerikanske universitetssystem unægtelig miste meget af den ballast, som førhen har gjort landets universiteter til attraktive arbejdspladser.

Allerede medlem? Log ind her. Har du ingen adgangskode, så klik på "glemt/mangler din adgangskode?" nedenfor:

Læs også

Jon Stewart kaster sig ind i veteraners kamp for hjælp

Philip Chr. Ulrich

Senatorer i svingstater under pres efter RBG’s død

Simon Fjordvang Brenøe-Jensen

Prisen for støtten til Trump er et misset genvalg

Simon Fjordvang Brenøe-Jensen

Har din virksomhed en strategi for Trumps genvalg?

Torsten Jansen

Topmøde: Kristian Jensen

Lars Græsborg Mathiasen

Kampen om Amerika: Vestkysten står i flammer, Biden er på stoffer

Kongressen