Connect with us

Hvad søger du?

Kongressen.comKongressen.com

Politisk analyse

Har præsident Trump sat militæret ind?

Præsident Trump truede mandag aften med at sende det amerikanske militær ind mod demonstranter, hvis ikke delstaterne ikke fik situationen under kontrol. Det har præsidenten ret til i henhold til Insurrection Act, og han behøver i sidste ende ikke guvernørernes tilladelse. Men lige nu er der ”kun” tale om National Guard enheder, som er under guvernørernes kontrol, hvilket ikke er usædvanligt ved optøjer og naturkatastrofer.

Det ser voldsomt ud, når man ser billeder fra USA i disse dage af camouflageklædte soldater på gaderne i flere byer i USA. Samtidig står præsident Trump ved Det Hvide Hus og truer med at sætte militæret ind mod demonstranterne, hvis ikke guvernørerne får situationen under kontrol. Men kan præsidenten det, og hvad er det egentlig for enheder, som vi ser på gaderne i øjeblikket?

På nuværende tidspunkt er der tale om enheder fra den såkaldte National Guard. Dette er en reservestyrke ved siden af det stående militær, som kan støtte delstaternes myndigheder i krisesituationer eller f.eks. det stående militær i krigstid. Det betyder, at man ofte ser National Guard blive mobiliseret af guvernører for at hjælpe med at håndtere naturkatastrofer eller uro. Det er altså ikke usædvanligt, at National Guard spiller en eller anden rolle i de enkelte delstater. Det der er specielt i denne situation, er omfanget af mobiliseringen i 23 delstater på samme tid og selvfølgelig voldsomheden af de optøjer, som de skal være med til at standse.

Der er altså ikke på nuværende tidspunkt indsat enheder fra det stående militær, for præsident Trump har ikke påkaldt sig den nødvendige lovgivning, som ville kunne give ham lov til dette.

Beføjelserne til indsættelsen af militæret

Præsidenten har nemlig beføjelsen til at indsætte enheder fra det stående militær for at genoprette ro og orden i delstaterne. Den juridiske hjemmel finder han i Insurrection Act fra 1807, som senest blev anvendt i 1992 under Rodney King-optøjerne.

Denne lov er en undtagelse til Posse Comitatus Act, som ellers forbyder anvendelsen af enheder fra det stående militær at deltage i ordenshåndhævelse på amerikansk grund.
Præsidenten kan påkalde sig Insurrection Act, hvis en guvernør måtte bede om hjælp til at standse optøjer i en delstat, som delstatens myndigheder er ude af stand til at standse på egen hånd. Men der er også yderligere beføjelser til loven, som giver præsidenten lov til unilateralt at indsætte militæret, selv hvis en guvernør ikke har bedt om det først.

Her er det gavnligt at citere, det der i juridiske termer kaldes ”10 U.S. Code § 253.Interference with State and Federal law”:

The President, by using the militia or the armed forces, or both, or by any other means, shall take such measures as he considers necessary to suppress, in a State, any insurrection, domestic violence, unlawful combination, or conspiracy, if it—

(1) so hinders the execution of the laws of that State, and of the United States within the State, that any part or class of its people is deprived of a right, privilege, immunity, or protection named in the Constitution and secured by law, and the constituted authorities of that State are unable, fail, or refuse to protect that right, privilege, or immunity, or to give that protection; or

(2) opposes or obstructs the execution of the laws of the United States or impedes the course of justice under those laws.

Så hvis en delstat vurderes til ”at være ude af stand til”, ”fejler” eller ”nægter” at sikre rettighederne for borgerne i den enkelte delstat, så kan præsidenten beslutte, at han vil sætte enheder fra den stående styrke ind i sagen. Hvad der helt konkret menes med dette, er ikke nærmere defineret, men med historikken for tidligere præsidenter og den nuværendes forståelse af de magtbeføjelser som hører til embedet, så er det tvivlsomt, at man ville tage en snæver fortolkning af loven.

Men det er igen vigtigt at understrege, at præsident Trump altså ikke har påkaldt sig denne autoritet på nuværende tidspunkt!

National Guard og stående styrke

I øjeblikket er der altså tale om enheder fra delstaternes egne National Guards som er indsat i diverse byer.

Hver delstat har sin egen National Guard (med enheder fra hæren og flyvevåbnet) og desuden er der også enheder fra Puerto Rico, Guam, Virgin Islands og District of Columbia. I tilfældet med District of Columbia står National Guard enhederne herfra under præsidentens kommando. Medlemmer af National Guard kan enten være på reservebasis, hvor de indkaldes i løbet af året til træning eller fastansatte, som sørger for den grundlæggende struktur i styrken. Den rolle som National Guard har, er todelt. Som udgangspunkt er de enkelte guvernører chefer for deres National Guard enheder, og deres rolle er bl.a. at støtte delstaternes myndigheder, hvis der måtte være behov for det. Det kan være ved naturkatastrofer, ulykker, optøjer som vi ser det nu, eller ved pandemier som vi på det seneste har set National Guard hjælpe med håndtering af Corona-epidemien i USA.

Men der er også muligheden for, at præsidenten kan føderalisere National Guard enheder, og i sådanne tilfælde skal de støtte de føderale myndigheder. Det kan være ved større katastrofer eller i krigstid. Det skete bl.a. ved krigene i Irak og Afghanistan, hvor enheder fra National Guard i mange år har kæmpet side om side med enheder fra det stående militær.
En sådan føderalisering kan i henhold til lovgivning fra 2006 ske uden accept fra den pågældende guvernør.

Skrevet af

Philip Chr. Ulrich er udenrigsredaktør på Kongressen.com og har ansvaret for 'Sikkerhedsrådet'. Han er cand.mag. i amerikanske studier fra Syddansk Universitet med studieophold i Amsterdam. Han har tidligere arbejdet som fuldmægtig ved Institut for Strategi ved Forsvarsakademiet, og ved Civil-Military Cooperation Centre of Excellence i Holland. Forfatter til 'I Nationens Tjeneste. David H. Petraeus og USA i krig fra Vietnam til Islamisk Stat' som udkom ved Syddansk Universitetsforlag. Desuden har han skrevet udgivelsen 'Velkommen til Trumps verden' og været redaktør på bogen 'Præsidenter - fra Washington til Trump' fra Lindhardt & Ringhof. Han har også bidraget til en række andre udgivelser og bøger om amerikansk politik og historie.

Læs også:

Copyright © 2021 Kongressen