Connect with us

Hi, what are you looking for?

Kongressen.comKongressen.com

Politisk analyse

Hvad gør USA i Syrien herfra?

Ifølge præsident Trump, er Islamisk Stat nu omsider bekæmpet i Syrien. Nu er det store spørgsmål, hvordan amerikanerne har tænkt sig at agere i det borgerkrigshærgede land?

Borgerkrigen i Syrien har nu raseret i 8 år, hvor oprørsgrupper har forsøgt at fjerne den autoritære præsident, Bashar Al-Assad, fra magten. Konflikten i Syrien kan på flere punkter sammenlignes med borgerkrigen i Yemen. For det første medførte borgerkrigen et magtvakuum som ikke umiddelbart blev udfyldt af syriske oprørsgrupper, men i stedet fik den internationale terror organisation, Islamisk Stat, muligheden for at slå igennem med deres salafistiske kalifatdrømme. Derudover, ligesom i Yemen, er borgerkrigen i Syrien blevet til en stedfortræderkrig, hvor lande så som Rusland, Iran og USA fører krig gennem lokale styrker og militser.

Nedkæmpelsen af Islamisk Stat

Under Obamas embede trænede og udrustede amerikanske specialstyrker irakiske styrker, syriske oprørsgrupper samt kurdiske militser som alle kæmper mod Islamisk Stat. Obama slog fast, at disse amerikanske styrker ikke ville blive involveret i væbnet kamp, men at de udelukkende skulle tjene det formål at træne og assistere lokale allierede. På denne måde kunne USA minimere deres militære indsats på jorden, og i stedet lade lokale styrker føre krigen mod Islamisk Stat. Selvom Islamisk Stat har bevist, at de kan skabe frygt på et internationalt plan, udgør terrororganisation ikke en stor sikkerhedspolitisk trussel, da de hverken har den økonomiske eller militære magt til at gå mod stater så som USA. Det er derfor bevidst, at USA har trænet lokale styrker og militser for at minimere brugen af amerikanske ressourcer mod terrororganisationen. Denne minimerede indsats skal også ses i lyset af de bekostelige og drænende krige i henholdsvis Afghanistan og Irak som har gjort det amerikanske folk krigstrætte.

Trump har i de første to år af sit embede videreført denne strategi i Syrien, men i december 2018 proklamerede Trump, at Islamisk Stat er så godt som besejret, og at han derfor vil trække USA’s cirka 2000 styrker tilbage fra Syrien. Trump gik dermed imod hans egne rådgivere, blandt andre forsvarsminister James Mattis, som tidligere har slået fast, at USA vil forblive i regionen for at forhindre, at Islamisk Stat blot regrupperer efter deres fald. Hvis regrupperinger bliver tilfældet som følge af en amerikansk tilbagetrækning, vil dette få store konsekvenser for de nuværende amerikanske allierede som kæmper mod Islamisk Stat. Ifølge den franske forsvarsminister, Florence Parly, er disse militser og styrker ikke er udrustet til at kæmpe mod Islamisk Stat, og regrupperinger heraf, uden amerikansk assistance. En amerikansk tilbagetrækning kan dermed give en livline til den isolerede terrororganisation, Islamisk Stat – et faktum der går mod Trumps eget valgløfte om at ”besejre ISIS”.  Dagen efter Trumps udmelding i december om at trække de amerikanske styrker ud af Syrien, forlod Mattis posten som forsvarsminister.

Efter stor modvind fra Trumps egen administration og parti som følge af Trumps udmelding, udtalte præsidenten senere samme måned, at han ikke havde nogen intentioner om at trække styrker tilbage fra Irak, hvor USA i skrivende stund har cirka 5200 tropper der træner og assistere lokale styrker. Ifølge Trump vil disse styrker blive i Irak, hvorfra de kan mobiliseres til Syrien hvis nødvendigt. Det skal i denne forbindelse understreges, at USA træner og assisterer flere lokale styrker i Irak end i Syrien i kampen mod Islamisk Stat. I Irak støtter USA den irakiske hær, de irakiske specialstyrker, kurdiske styrker, herunder det irakiske Kurdistans styrker og militærpoliti, samt den irakiske paraplyorganisation, Folkets Mobiliseringsstyrke. Situationen i Syrien er anderledes, da USA ikke har nogen interesse i at samarbejde med den russisk- og iranskstøttede autoritære leder, Bashar al-Assad. I Syrien har USA derfor kun trænet og assisteret forskellige ”moderate” oprørsgrupper, herunder kurdiske styrker så som Folkets Forsvarsenheder.

Inddæmning af Irans magt i regionen

Til trods for at USA’s støtte af lokale styrker der kæmper mod Islamisk Stat er større i Irak end i Syrien, er Trumps udmelding om at trække amerikanske styrker ud af Syrien stadig bemærkelsesværdig taget Trump-administrationens overordnet strategi i Mellemøsten i betragtning. Hvor nedkæmpelsen af Islamisk Stat i Syrien var omdrejningspunktet for Obama-administrationens engagement i landet, tyder det på, at Trump-administrationen har haft en anden strategi. Omdrejningspunktet for Trump-administrationens strategi i Syrien har været at inddæmme Iran, som de ser som en destabiliserende magtaktør i regionen, og som udgør en trussel overfor en af USA’s stærkeste og tætteste allierede i regionen, Israel. Denne strategi er også gennemtrængende i  administrationens uforbeholdne støtte til Saudi Arabien, som nævnt i denne tidligere artikel (https://www.kongressen.com/hvad-laver-usa-i-yemen/). For at mindske Irans magt i regionen har administrationen øget det økonomiske pres mod Iran i form af sanktioner, for at tvinge Iran til at tilbageholde sine aktiviteter i regionen. Derudover har administrationen beholdt deres styrker i Syrien, ikke blot for at træne og assistere lokale styrker i kampen mod Islamisk Stat, men også for at begrænse Irans adgang til oliefelter i nordøst-Syrien og dets aktiviteter på den strategisk vigtige grænse til Irak. Trumps udmelding i december skaber derfor undring omkring administrationens strategi i Mellemøsten, og forslaget modsætter Trumps egen kampagneløfte om at modstå Irans indflydelse i Mellemøsten – sådan en tilbagetrækning vil ikke blot forstærke Irans magt i Syrien, men henover hele regionen, hvilket vil få konsekvenser for regionens nuværende magtbalance og Israels sikkerhed.

Trump trækker udmelding i land – 400 styrker skal blive i Syrien

Store dele af Trumps administration er derfor ikke fortalere for en tilbagetrækning i Syrien. Blandt andet udtalte udenrigsminister Mike Pompeo, tilbage i starten af januar i år i den egyptiske hovedstad Cairo, at USA ikke vil forlade Mellemøsten og dermed lade Iran vinde indpas i regionen. Denne udmelding kom i kølvandet på, at de syriske kurdere havde udtrykt stor bekymring for en amerikansk tilbagetrækning, da dette kunne resultere i, at Tyrkiet ville forsøge at bekæmpe de syriske kurdere. Pompeo, som er kendt for ikke at bruge tid på humanitære katastrofer og på at udfase autoritære lederskaber, og som tidligere har forsøgt at trække sig fra Trumps udtalelse i december, fastslog, at USA og dets allierede vil ”udvise hver sidste iranske støvle” fra Syrien – hele 25 gange nævnte Pompeo Iran i sin tale.

Det tyder dog på, at den store modvind fra Trumps egen administration og parti har givet præsidenten lidt at tænke over. I slutning af februar aftalte Trump at lade cirka 400 ud af de nuværende 2000 amerikanske styrker blive i Syrien. Disse 400 styrker, som ifølge en højtstående embedsmand i Det Hvide Hus vil blive indsat på ubestemt tid, får som opgave at sikre, at Iran ikke forsøger at projektere deres magt henover landet eller forsøger at få adgang til de syriske oliereserver. Derudover skal disse styrker være med til at etablere en ”safe zone” i det område som stadig er sårbart overfor en genoplivelse af Islamisk Stat. Denne safe zone skal også sikre, at tyrkiske styrker ikke intervenerer i et forsøg på sikre, at kurdiske militser i Syrien ikke planlægger terrorangreb på tværs af grænsen.

Denne pludselige drejning i Trumps plan om at lade 400 styrker blive i Syrien kom kort tid efter, at europæiske allierede nægtede at stationere tropper i Syrien, så længe USA ikke ville gøre det samme.  Desuden truede USA’s allierede på jorden i Syrien, nærmere bestemt de kurdiske styrker, med at de ville løslade Islamisk Stat-krigsfanger, hvis de amerikanske styrker forlod landet.

Efter de kurdiske styrker den 23. marts rejste flag over Islamisk Stats sidste højborg i Syrien, byen Baghuz, erklærde Trump, at kalifatet er nedkæmpet i landet. I linje med Trumps politiske drejning siden præsidentens udtalelse i december, sagde Trump dog også, at terrororganisationen bag kalifatet stadig udgør en trussel, og at USA vil ”være på vagt indtil [Islamisk Stat] endeligt er besejret.”

Først ville Trump trække samtlige styrker ud af Syrien, så ville han sikre, at amerikanske styrker kunne mobiliseres fra Irak til Syrien, og nu har præsidenten altså indvilliget i at lade 400 styrker blive i Syrien. Efter hård pres fra Trumps administration og parti, de europæiske allierede samt de lokale allierede i Syrien, tyder det på, at Trump har fået øjnene op for, hvilke store følgeskader en amerikansk tilbagetrækning kan få i Syrien – og at sådan en tilbagetrækning går stik mod Trumps egne valgløfter. For det første vil en amerikansk tilbagetrækning resultere i, at Iran vil få adgang til syriske oliereserver og muligheden for at projektere deres magt, ikke blot i Syrien, med udover hele regionen. For det andet, som Mattis varslede, vil en amerikansk tilbagetrækning give Islamisk Stat, og andre salafistiske oprørsgrupper så som Jabhat al-Nusra, muligheden for at regruppere og vinde/genvinde fodfæste i et stadigt sårbart Syrien, eller i andre lande så som Libyen eller Yemen, som både al-Qaeda og Taliban tidligere har demonstreret.

Trods stor uro de seneste måneder omkring Trump-administrationens strategi i Syrien, tyder det altså på, at inddæmning af Irans magt i Mellemøsten, samt sikring af, at det nu fordrevne Islamisk Stat ikke regrupperer, forbliver Trump-administrationens politiske topprioriteter i landet. Det vil dog vise sig, om 400 amerikanske styrker er nok til at opretholde status quo i Syrien og omegn.

Stine Collin Nielsen er cand.mag. i Mellemøststudier med bachelor i Amerikanske Studier fra Syddansk Universitet. Hun har specialiseret sig i Amerikansk udenrigs- og sikkerhedspolitik i Mellemøsten. Stine har tidligere arbejdet hos tænketanken Atlantsammenslutningen, hvor hun har udarbejdet folkeoplysning om internationale sikkerhedspolitiske problemstillinger. Tilknyttet Kongressen.com som Mellemøstskribent. Mail: stinecollin@gmail.com Mobil: 30220958

Click to comment

You must be logged in to post a comment Login

Leave a Reply

Læs også:

Copyright © 2021 Kongressen