Connect with us

Hi, what are you looking for?

Kongressen.comKongressen.com

Politisk analyse

Hvor produktiv bliver Biden? Det afgør vælgerne i Georgia

Lørdag blev Joe Biden af de amerikanske medier udpeget som President-elect. Demokraterens kamp om magten i Washington er dog ikke helt slut endnu. Nu venter to meget tætte omvalg til Senatet i Georgia, som afgør hvor stort modspillet bliver til Biden og hans dagsorden i Washington.

Med præsidentvalget afgjort står Det Demokratiske Parti overfor en stor udfordring i Georgia, der var en af de afgørende svingstater. De siddende republikanske senatorer David Perdue og Kelly Loeffler er blevet tvunget ud i omvalg i et scenarie, hvor både de – og deres demokratiske modstandere kan se frem til enorme kapitalindsprøjtninger.

Grunden til, at vi står i denne situation, findes i Georgias valgsystem, som dikterer, at en kandidat skal have mere mindst 50 procent af stemmerne for at kunne blive erklæret som vinder af et valg. Systemet, som oprindeligt blev skabt for bl.a. at underminere afroamerikanske vælgeres indflydelse på valgresultaterne i Georgia, medvirker, at kandidaterne bliver nødt til at udvide deres vælgerkoalitioner, så de kan sikre sig bred opbakning fra vælgerne.

Derfor står den siddende senator David Perdue, som lige præcis ikke klarede skærene med 49,8 %, nu overfor et omvalg mod demokraten Jon Ossoff, der blev spået bedre chancer, end det resultat de to kandidater nu står med inden anden – og afgørende – valgrunde. Det er overraskende, at valget går til anden valgrunde, da der reelt set kun var tre kandidater at stemme på; Ossoff, Perdue og libertarianeren Shane Hazel, som med sine 2,3 % af stemmerne var med til at skubbe det usædvanlige tætte valg mellem de to førende kandidater i retningen af et omvalg.

Specialvalget

Mens at det er en overraskelse, at valget mellem Perdue og Ossoff blev så tæt, kan man ikke sige det samme om Georgias specialvalg til Senatet. Denne plads, som vinderen allerede skal forsvare igen om to år, blev ledig, da republikaneren Johnny Isakson ved årsskiftet valgte at gå på pension.

En erstatning blev fundet i form af forretningskvinden Kelly Loeffler, som guvernør Brian Kemp valgte at udpege på trods af stærke ønsker fra Trump-administrationen om at udpege kongresmedlemmet Doug Collins i stedet. Selvsamme Collins valgte derfor at udfordre Loeffler for at blive republikansk kandidat.

Hos Demokraterne blev det meget hurtigt tydeligt, hvem partiet ønskede at satse på som håbet, der kunne vinde sædet hjem. Præsten Raphael Warnock, som prædiker i Martin Luther Kings kirke, blev således hurtigt støttet af nationale profiler som præsident Carter, præsident Obama og de-facto-lederen af partiets progressive fløj, senator Bernie Sanders.

Samtlige kandidater stod overfor hinanden i et stort primærvalg, hvor det var demokraten Warnock og republikaneren Loeffler, som gik videre til anden runde med henholdsvis 32,9% og 25,9% af stemmerne.

Ny svingstat

Valgene i Georgia får enorm betydning for såvel Demokraterne og Republikanerne, og derfor kommer vi til at se enorme mængde af ressourcer rulle ind i Georgia. Udfaldet af præsidentvalgkampen har endegyldigt cementeret delstatens status som en svingstat, hvor begge partier kan gøre sig forhåbninger om at vinde valg i fremtiden – og derfor vil begge partier forsøge at gå efter sejre i delstatens to senatsvalg.

Georgias nyvundne status som svingstat skyldes en enorm indsats fra adskillige vælgerregistreringsgrupper. Her er en af frontkæmperne tidligere guvernørkandidat Stacey Abrams. Hun lancerede efter sit nederlag til modkandidaten Brian Kemp et stort initiativ kaldet Fair Fight Action med det formål at registrere adskillige vælgere i Georgia. Dette gjorde hun blandt andet i et samarbejde med Raphael Warnock, som fra 2017 til 2020 var formand for New Georgia Project, en lignende organisation.

Det centrale spørgsmål, som går igen frem mod valgdagen er; hvem formår at motivere sine støtter til at møde op ved stemmeboksene? Fremmødet ved afstemningsstederne bliver således afgørende for, hvordan resultaterne kommer til at se ud. Derfor er det vigtigt for Demokraterne såvel som Republikanerne at få deres baser til at møde op ved valgstederne.

Budskaberne er soleklare for begge partier. Demokraterne har brug for at drive i folk i byerne og forstæderne til afstemningsstederne med en besked om, at Biden har brug for både støtte fra såvel Repræsentanternes Hus som Senatet for at gennemføre sine mest ambitiøse politikker.

Ligeså simpel er opgaven for Republikanerne. Her er det stærkeste argument, at et republikansk flertal i Senatet er en absolut nødvendighed. Et flertal til Det Republikanske Parti i Senatet vil således medføre, at det vil være muligt at føre tjek med de handlinger som Biden vil forsøge at forfølge.

Valgkampen er kun lige kommet i gang – igen! Og der venter vælgerne i Georgia to lange måneder.

De kan forvente adskillige besøg af nationale profiler, som vil gøre alt for at tippe valgene til deres fordel i en delstat, der blevet overraskende tæt.

Simon Brenøe-Jensen er tilknyttet Kongressen som indenrigsskribent med særligt fokus på Senatet. Han har tidligere arbejdet i Europa Parlamentet samt i kommunikationsenheden på den danske ambassade i Washington DC.

Læs også:

Copyright © 2021 Kongressen