Kongressen.com
Analyse Premium

Hvordan forbereder man sig på et præsidentskifte?

Hvis USA vælger Biden frem for Trump, skal danske virksomheder og netværksfolk lytte til en erfaren diplomat og forstå, at det bliver et komplet skifte fra top til bund på mandskabsfronten.

Af Jonas Parello-Plesner, USA-Kina analytiker bl.a. som non-resident Fellow på German Marshall Fund i Washington DC og direktør for Alliance of Democracies Foundation. Jonas har mødt alle fem nulevende præsidenter, rejst i 45 stater, og kender det amerikanske politiske establishment og embedsapparatet ud og ind efter at have arbejdet som dansk diplomat og tænketanksansat i Washington DC. 

Det amerikanske præsidentsystem er særligt ved at præsidenten ikke blot vælger sit ministerhold, men at også mange tusinde embedsfolk udskiftes. Det er i modsætning til Danmark, hvor vi har ordsproget om at ’ministre forgår men embedsmænd består’. I USA er det både ministre og embedsmænd der forgår, når en ny præsident indsættes hvert fjerde år i januar. Den faste og blivende stab i ministerierne er meget mindre. Alle topposter som tilsvarer danske departements- og afdelingschefer udskiftes. Et præsidentskifte – på trods af USAs demokratiske natur – kan derfor faktisk, sat på spidsen, sammenlignes med et ’regime skifte’. Der skiftes virkelig ud på hele holdet.

På grund af USA’s globale lederrolle og betydning for vores eksport er det særligt vigtigt for Danmark at være på forkant med hvem der bliver de nye beslutningstagere i administrationen. Det gælder også for danske virksomheder, hvis markedsforhold afgøres af amerikanske myndigheder. Også her skal der opbygges nye relationer til et nyt hold. 

Som dansk diplomat på ambassaden i Washington har jeg selv prøvet en overgang fra en præsident til en anden. Og det var virkelig en brat overgang nemlig fra præsident Obama til Trump i 2016. I månederne frem mod valget, gøres et stort arbejde for at opdyrke kontakter i begge præsidentkampagner og i de såkaldte transitionshold, der samler tusindvis af CV’er på mulige kandidater. 

Frem til 3. november 2016 var det klart forventningen baseret på meningsmålingerne, at Hillary Clinton ville vinde. Hendes team var også betydeligt nemmere at kortlægge og følge. Der var mange kendinge fra det demokratiske parnas, både helt tilbage fra Bill Clintons tid som John Podesta, der var præsident Clintons stabschef i det Hvide Hus og også var kampagneleder for Hillary Clinton i 2016. Der var den unge komet Jake Sullivan, som havde arbejdet for Hillary Clinton som udenrigsminister og var forudset at blive national sikkerhedsrådgiver. Michèle Flournoy var udset til at kunne blive den første kvindelige forsvarsminister. De overvejelser er jo alle nu kun af interesse for historiebøgerne. Trumps hold var sværere at følge, da han var og er en så utraditionel kandidat, der ikke kom fra en lang baggrund i det republikanske parti (Trump har jo også tidligere støttet demokrater inklusive Clinton-parret). Og en stor del af klassiske republikanske kontakter særligt fra Bush-administrationen endte blandt de såkaldte NeverTrumpers, dvs. republikanere, der skrev under på et brev om ikke at ville tjene i en Trump-administration.  Men det betød blandt andet der måtte rækkes ud i en række uvante kredse som eksempelvis netværket omkring det højreorienterede medie Breitbart, hvor udover Bannon flere kom ind i administrationen. Hen af vejen er Trump-administrationen dog også blevet befolket med en del klassiske republikanere. Eksempelvis kom både min kontakt fra hhv. Jeb Bush og Ted Cruz kampagnerne senere ind på nøgleposter i Trump-administrationen.   

Også her i 2020 er der brug for at kortlægge, hvem der kan forventes indsat på de forskellige områder startende fra ministerholdet. Men for et mindre land og for virksomheder kan det være ligeså væsentligt at kortlægge mulige afdelingschefer og lignende, som kan blive faste samarbejdspartnere. 

Biden kan forventes at trække kraftigt og ganske traditionelt på velkendte demokratiske personer. Faktisk nævnes Michele Flournoy også i 2020 som en mulig forsvarsminister under Biden. Og Jake Sullivan, der var en nøglerådgiver for Hillary Clinton, er også tæt knyttet til Biden og kan forventes en udenrigspolitisk nøglerolle. I sit valg af hold forventes Biden ikke at repræsentere stor fornyelse. 

Men også – i modstrid med meningsmålingerne. Det sås jo i 2016 – at Trump skulle vinde, vil det alligevel betyde en del udskiftning. Oftest skifter en stor del af ministerholdet og eksempelvis også ambassadører (også forventeligt tilfældet i Danmark) i en anden periode ligesom at henholdsvis Hillary Clinton og John Kerry var udenrigsministre under Obama i første og anden periode. 

Det er altså ikke blot en præsident, der bliver valgt den 3. november, men tusindvis af nye samtalepartnere. Fra valgets afgørelse fortsætter et kapløb for at dansk diplomati og danske virksomheder kan være på forkant med, hvem der indtager de forskellige ministerier fra 20. januar og frem. Og man kan faktisk heller ikke forvente, at nyt hold bare er klar den 21. januar. Faktisk tager den proces også en del tid, da ministre og højere embedsfolk skal bekræftes i Kongressen. Til gengæld giver Kongreshøringer gode fingerpeg om fremtidig politik. 

Også på netværksfronten er et amerikansk præsidentvalg derfor en stor udfordring.           

Allerede medlem? Log ind her. Har du ingen adgangskode, så klik på "glemt/mangler din adgangskode?" nedenfor:

Læs også

Trump står til at tabe – men han har i månedsvis varmet vælgerne op til en anden historie

Katrine Villarreal Villumsen

Digital fundraising er det nye sort

Camilla Sebelius Winther

Valget, der i virkeligheden er vigtigst for din virksomhed

Emil Friis Lauszus

Dyr kampagne: Kandidater sætter annonce-rekord på Facebook

Katrine Villarreal Villumsen

Kampen om Amerika: Slutspurten er sat ind

Kongressen

Ny bog: Rufus Gifford i Trumps og Bidens Amerika

Kongressen