Kongressen.com
Feature Premium

“I dag beviste vi, at vi kunne. Den 20. bliver meget værre!”

Ugen, hvor USA, Washington og verden blev rystet af stormløbet mod Capitol Hill, nærmer sig sin afslutning. Vores DC-reporter Jacob Frellesvig dækkede begivenhederne og ser tilbage på nogle dystre dage i amerikansk historie

Af Jacob Frellesvig, DC-reporter, Kongressen.com

WASHINGTON D.C.: En blå himmel troner over Washington, men på trods af det gode vejr er gaderne tomme. Butikker er lukkede, og de få mennesker, jeg møder på min vej, kigger ned i jorden.

Stilheden i byen, der altid er præget af liv, er nærmest øredøvende og står i stærk kontrakt til de voldsomme uroligheder dagen forinden.

I dag er byen i sorg.

På min færd gennem Washington ser jeg to søvndrukne Trump-støtter foran et hotel. De er ved at pakke deres bil, højst sandsynligt på vej hjem. Bag bilen hænger et lad på 5 meter, hvor der med kæmpemæssige bogstaver står ”Trump Unity”. På andre skilte står der ting som ”Build That Wall” og ”Stop The Steal”.

Jeg overhører, hvordan en kvinde iført en trøje med et stort billede af Trump, er i gang med at forklare to mænd iført MAGA-hatte, hvordan urolighederne i går ikke var Trump-støtternes skyld. Det var den yderste venstrefløj, der havde forklædt sig som Trump-støtter, og angrebet Capitol for at få Trump til at se dårlig ud.

Mændene nikker entusiastisk.

Da jeg når den scene, som Trump i går afholdte sine tale fra, kan man høre fuglekvidder, mens et par mænd er ved at pakke scenen væk. En politimand marcherer rundt tæt ved og giver mig et venligt nik.

Det er svært at forestille sig, at der på dette tidspunkt i går var sort af vrede mennesker, der alle var kommet for at marchere mod det valgfusk, som de mente, at præsidenten var blevet udsat for. Den såkaldte ”Save America March”.

Det var her, at verdens mest magtfulde mand for under et døgn siden opildnede tusindvis af mennesker til at marchere mod kongressen og protestere.

Gad vide om han vidste, at dagen senere skulle udvikle sig til en begivenhed, der vil gå over i amerikansk historie.

Giv ikke Trump-tilhængerne, hvad de er kommet for: konfrontationer
Den efterhånden velkendte og normaliserede rutine med at forberede sig på en stor demonstration begyndte for mange erhvervsdrivende i D.C. allerede om mandagen, hvor butikker satte store træplader op for deres vinduer og meddelte, at de ville lukke ned på dagen for marchen.

Samtidig havde både borgmesteren, men også flere venstreorienterede grupper bedt alle borgere om at blive inden døre med devisen om ikke at give Trump-tilhængerne, hvad de er kommet her for: konfrontationer.

Det var da også en særlig stemning, der prægede byen i dagene op til. De lokale holdt vejret, mens store grupper af Trump-støtter var begyndt at komme til byen, hvor de kørte rundt i store biler monteret med Trump-flag og dyttede. Nede omkring Det Hvide Hus var der en anspændt stemning, hvor grupper af midaldrende mænd gik rundt og kiggede ondt på alt og alle. De lignede ikke lokale.

Min ven fortalte mig senere på aftenen, at han tidligere havde været nede og løbe en tur ved Det Hvide Hus, og han blev flere gange antastet af Trump-støtter, der buede og huede af ham, fordi han havde maske på.

Der var ingen tvivl om, at det var nu, at Trump-tilhængernes kamp for ”frihed” skulle stå.

» Husk, vi er i fjendtligt territorie!«
Jeg elsker at gå rundt nede i The National Mall, som er en kæmpe stor smuk park midt i Washington. Parken er fyldt med politisk historie og løber hele vejen fra Kongressen, hvor utallige præsidenter er blevet svoret ind, og ned til Lincoln Memorial, hvor Dr. Martin Luther King holdte sin berømte I Have A Dream tale. Parken er tæt på Det Hvide Hus, The Surpreme Court og alverdens museer.

I midten af parken ligger The Washington Monument, som er mit yndlingssted i parken, fordi den er hævet over jorden, så man får et godt udsyn over byen.

Da jeg i går stod tæt ved monumentet kunne jeg næsten ikke forstå, hvordan dette centrum for demokrati var blevet forvandlet til en stor kampplads for Trump mod netop demokratiet.

Fra monumentet og så langt øjet rakte, var der mennesker. Tusindvis af pro-Trump flag prægede luftrummet, mens råbet »Stop The Steal« højlydt lød.

Da jeg bevægede mig ned mellem menneskemængden, for at komme tættere på scenen, blev jeg pludselig skubbet til side. Omkring 25 mænd i skudsikre veste, hjelme og militæruniformer kom marcherende to-og-to på en snorlige linje.

Det var ikke militæret eller politiet. De var Trump tilhængere.

Pludselig blev mændene tvunget ud af deres formation fra et ryk i menneskemængden. En ordre faldt prompte fra en af de bagerste mænd:

»Hold formationen tæt! Ingen plads mellem hinanden. Husk, vi er i fjendtligt territorie«

Da jeg så mig om, kunne jeg godt se, at jeg havde bevæget mig væk fra de familier, jeg tidligere stod med oppe ved monumentet. Væk var klapstole og børnene. Hernede var folk iført hjelme, militstøj og en mand cirka 20 meter fra mig stod med et kæmpe sydstats-flag.

Længere fremme stod en stor gruppe Proud Boys, en neo-facistisk og ekstrem højreorienteret gruppe. De var iført deres sorte trøjer med gul skrift og skulede ondt.

Ved siden af dem stod en gruppe ekstreme kristne – såkaldte pro-lifers – der mener, at abort er den største synd i verden, mens de ofte også er imod homoseksuelles eksistens.

Da jeg bevægede mig videre fangede mit øje et flag med bogstavet Q, som er varemærket for de såkaldte QAnons. De er en højreorienteret konspirationsteori gruppe, der mener, at en hemmelig sekt af satan-tilbedende, kannibalistisk, pædofile styrer landet – med blandt andet Barack Obama og Hillary Clinton i spidsen. Ifølge dem er Donald Trump det modsatte og holder denne hemmelige sekt fra magten.

Gruppen af QAnon tilhængere havde medbragt et stort skilt, hvor der stod ”The Storm is here”. Skiltet bekræftede mine bange anelser om mulige uroligheder senere.

I QAnon-miljøet tror mange nemlig på, at der kommer en storm, som skal fjerne alle Trumps fjender. Flere steder på nettet har jeg dagene forinden læst, hvordan QAnon tilhængere mener, at dagen i dag var starten på denne storm. Derfor skulle de være klar til kamp.

»Fremad! Vi skal tage vores hus tilbage«
Jeg holder på min cykel 1 kilometer fra Kongressen, mens hujen og råb gjalder udover Pensylvania Avenue. Ti-tusindvis af Trump-støtter er ved at gøre præcis det, som Trump har sagt de skulle – de er ved at marchere mod Kongressen. Som små myrer slanger menneskerne sig op ad vejen, så langt øjet rækker.

På Twitter kunne man tyve minutter inden se, hvordan horder af Trump tilhængere kæmpede mod politiet, som forgæves forsøgte at holde stand oppe ved Kongressen.

»Fremad! Vi skal tage vores hus tilbage,« råber en kvinde tæt ved mig. Menneskemængden jubler og råber taktfast »Vores hus, vores hus, vores hus.«

Jeg vidste fra Twitter, at politiet lige nu var ekstremt pressede oppe ved Capitol, men hvor galt ville det ikke ende, når titusindvis af forstærkninger var på vej til de allerede voldelige demonstranter.

Jeg trøstede mig dog ved, at Washington er en af de mest sikrede byer i verden. Demonstranterne ville ikke have en chance, tænkte jeg.

Kongressen under belejring
»De har smadret siden af bygningen! Vi er kommet ind!« råber en mand. Han er iført en hjelm, bærer solbriller og en maske, der er malet som det amerikanske flag.

»Hvorhenne?« råber en høj mand med langt skæg. Han står fem meter væk sammen med tre andre mænd, der alle er iført identisk militærtøj. I hænderne har de lange pinde og på hoved har de hjelme. Den ene mand bærer en gasmaske.

»Det er på den side, « råber manden tilbage og peger over på østsiden af Kongressen.

»Hvad fanden venter vi så på? Afsted!« bliver der råbt, og mændene baner sig vej gennem en allerede tætpakket menneskemængde.

Foran Kongressen råber og skriger folk, og et kæmpe Trump-flag hænger ned fra Kongressens hovedindgang. Der er mennesker over det hele, og politiet er totalt fraværende. Røg, der ligner tåregas, har lagt sig henover menneskemængden.

Jeg bevæger mig rundt af vest-siden af Kongressen. Hegn er væltet, ting er smadret og det er tydeligt, at her, hvor jeg går nu, har der været kampe.

En mand går forbi siger til sin ven »Fuck, det der tåregas gjorde sgu ondt, men det var det hele værd. Så du hvordan de løb? «  Hans ven griner.

Da jeg runder et hjørne kan jeg se en stor folkemængde stå omkring kongressen. De står på et sted, som ved jeg, at der normalt ville være adgang forbudt for normale mennesker. Jeg har set, hvordan der normalt står op mod 50 politibetjente lige der og holder øje med alle turister, der gerne vil have et billede af Kongressen.  

I stedet vejer Trump flag vejer tung over området, og pludselig begynder den store menneskemængde at synge de velkendte ord fra den amerikanske nationalsang:

And this be our motto: “In God is our trust”:
And the star-spangled banner in triumph shall wave
O’er the land of the free and the home of the brave.

» I dag beviste vi, at vi kunne. Den 20. bliver meget værre!«

En bredskuldret, overvægtig mand ved siden af mig råber » Se!«, mens han med opspilede øjne peger mod et vindue i Kongressen. Et smil former sig på hans mund.

Bogstavet Q står skrevet med rød skrift på et skilt, som en mand inde i Kongressen holder op mod vinduet. Under ham kommer en anden man til syne og vinker. Han holder et andet skilt oppe: ”Trump 2020,” står der.

Folkemængden eksploderer i jubel. Kongressen er stormet og Trump-tilhængerne er nået så langt op som på tredje sal i Kongressen.

Cirka 30 minutter senere hører jeg igen jubel, mens fire mennesker kommer gående ud af en sidedør fra Kongressen. Folk klapper af dem og dunker dem i ryggen, mens en mand råber »Vi gjorde det fandme!«

Fyren, der netop kom ud af Kongressen, er klædt i en Trump-hue, men ser ellers forholdsvis normal ud. Han står ved siden af en kvinde, som han kom ud sammen med. De er kærester og kommer fra Pittsburgh i Pensylvania, fortæller de.

Manden smiler smørret, da jeg spørger ham, hvad han har i hånden:

»Haha, vi måtte jo have nogle suveniers med derinde fra!« Han fremviser stolt en form for brandslukningstæppe. Imens begynder kvinden at vise mig videoer af, hvordan de inde i Kongressen har tvunget politiet tilbage, der løber for deres liv, mens folk kaster flasker efter dem.

Så viser hun mig et selfie, som parret har taget derinde. Kvinden får et kys på kinden på billedet.

Da jeg spørger, om de endte med at blive jaget ud griner de bare:

»Vi skred bare, fordi vi ikke gad være derinde mere. Vi blev ikke jaget ud. «

Efter en kort pause siger han:

»Men i dag beviste vi, at vi, folket, kan tage magten. Tro mig, den 20’ende (indsættelsen af Biden som præsident, Red.) bliver meget værre. Vi kommer igen!«

Allerede medlem? Log ind her. Har du ingen adgangskode, så klik på "glemt/mangler din adgangskode?" nedenfor:

Læs også

Dagen, hvor Washington blev Bidens

Kongressen

Schumer ny flertalsleder: Flittig og med forbindelserne i orden

Simon Fjordvang Brenøe-Jensen

Welcome Mr. President

Mads Høeg-Mikkelsen

Trumps sidste benådninger

Emil Friis Lauszus

Fra sammenbrud til sammenhold: Bidens inspirationskilder til indsættelsestalen

Mark Herron

Bidens indsættelse skiller sig ud på mange måder, men symbolikken er stort set den samme

Mads Oddershede