Kongressen.com
Analyse

I Georgia fortsætter de med mudderkastningen

USA’s præsidentvalg er afgjort, og analyser på både kampagnerne og udfaldet er i fuld gang. Mens man venter på de formelle procedurer, inden den nye præsident indsættes den 20. januar i 2021, rettes alles øjne i mellemtiden mod Georgia. I Georgia skal der nemlig være omvalg til delstatens to senatspladser, og udfaldet af det valg er afgørende for Bidens politiske råderum. Hvis man troede, at det alene var præsidentvalg, der var fulde med mudderkast, spænding og negative reklamer, kan man godt tro om igen.

Ved valget den 3. november 2020, endte ingen af kandidaterne til de to senatspladser i Georgia med over 50 procent af stemmerne. Som loven tilskriver i Georgia, skal der derfor være et omvalg den 5. januar i 2021. Til de to omvalg vil det være de to kandidater til hvert senatssæde der fik flest stemmer, der står på stemmesedlen. Det bliver Perdue (R) mod Ossoff (D) og Warnock (D) mod Loeffler (R). Perdue og Loeffler er de nuværende senatorer i delstaten.

Hvis demokraterne kan vinde de to resterende senatspladser i Geoergia, står den helt lige og så vil det være den kommende vicepræsident Kamala Harris, der er tungen på vægtskålen. I så fald vil Joe Bidens muligheder for at få gennemført sin politik være meget styrket. Vinder republikanerne blot et af de to senatssæder i Georgia, har de flertallet i Senatet, og de kan derfor stå i vejen for meget af den lovgivning og de udnævnelser der vil komme fra Bidens hånd.

Negative kampagner i lokale valg

Historisk set er kongress- og lokalvalg, hvad enten det er til Senatet, Repræsentanternes Hus eller guvernørposten, meget beskidte. I præsidentvalget fokuseres der i meget højere grad på hele pakken. Det handler her om, hvem der skal repræsentere hele USA, indenrigs- såvel som udenrigspolitisk. Derfor er præsidentkampagner en linedans, hvor der skal appelleres til stort set alle segmenter i det amerikanske samfund. 

I valg til Kongressen som de forestående senatsvalg, kan kandidaterne lukke helt op for godteposen, og gå i flæsket på modkandidaten – og især på dennes politiske ståsted. Boomerang-effekten virker helt anderledes i disse valg. Her skal man bevise, at man kan kæmpe og argumentere, så man på allerbedste vis kan repræsentere sin stat i den lovgivende forsamling. Og det har man i sandhed gjort gennem tiden. Her er blot to eksempler:

I 1998 kaldte den siddende senator fra New York, Alphonse D’Amato (R) sin modkandidat, Charles Schumer (D) (nuværende minoritetsleder i Senatet) for et putzhead – et jiddisch udtryk for en idiot. Schumer, der er selv er jøde, vandt 75 % af de jødiske stemmer i New York, og han blev ny senator for staten.

I 2018 var borgerne i New Jersey vidner til et sandt shit show. Den siddende senator, Bob Menendez (D) blev, af sin udfordrer, Bob Hugin (R), anklaget for at have forbindelser til mindreårige prostituerede. Den reklame blev hurtig faktatjekket og anset som det pure opspind. Men Hugin fortsatte ned ad samme spor. Han lavede en ny reklame med en mor, der gentog påstandene, og i reklamen var der også sneget billeder af den nu dømte sexualforbryder, Harvey Weinstein, ind. Menendez endte med at vinde valget.

Trump-effekten & valgdeltagelse

Som nævnt er der andre dynamikker på spil ved et senatsvalg end der er ved præsidentvalg. I år er der en overvægt af folk, der har afgivet deres stemme på grund af Trump. Enten fordi de var vilde med ham, eller fordi de aktivt stemte imod hans kandidatur. Hvad gør disse vælgere nu, alle de, der normalt aldrig stemmer, men som Trump fik mobiliseret i stor stil? 

Det er forventeligt, at der er flere der stemmer, når valg til Senatet ligger samme år som præsidentvalget. Derfor må man forvente, at stemmedeltagelsen bliver lavere til omvalget, end det var den 3. november. Uden Trump som motivator, vil en del vælgere simpelthen ikke møde op. 

Ossoffs, Warnock og demokraternes strategi

Demokraterne har momentum. De fik godt nok et meget skuffende valg til Repræsentanternes Hus på landsplan, men de vandt præsidentposten, og i Georgia fik de undertippede demokratiske kandidater til Senatet, Ossoff og Warnock, presset deres modkandidater ud i omvalg. Det er dog ikke fordi, der ikke bliver angrebet fra demokraternes side i denne fortsatte valgkamp. Blandt andet var en af de mest mindeværdige øjeblikke fra senatsvalgene i Georgia, da demokraten Ossoff kaldte sin modstander, Perdue, for en crook, under en af debatterne. Klippet gik viralt, og Perdue valgte at blive væk fra deres sidste debat.
På trods af at dette, kører demokraterne en meget mere positiv kampagne, hvor formålet er fremstå som the good guys i et yderst anspændt politisk miljø. Denne valgvideo fra Warnock viser tydeligt dette. 

Perdue, Loeffler og republikanernes strategi

Så meget for demokraterne. Spørgsmålet er hvad Perdue, Loeffler og resten af det republikanske parti nu gør?

Bakker de op om Donald Trumps påstande om valgsvindel, risikerer de at afskrække de republikanere, der ikke er fan af præsidentens konspirationsteorier. Og kan man både påstå, at der var massiv valgsvindel til Bidens fordel den 3. november, samtidig med man beder sine vælgere have tillid til selv samme valgsystem to måneder senere?
Bakker kandidaterne ikke op om deres partiformand og præsident, risikerer de at frastøde alle de vælgere, der indædt tror på, at der var valgsvindel, og at præsident Trump i virkeligheden vandt. Hvis de ikke bakker op, vil mange Trump-støtter måske se det som illoyalt. 

Derfor har de to kandidater gjort som størstedelen af de republikanske politikere: Bakket op om Trumps juridiske ret til at undersøge valget, uden selv eksplicit at påstå at der har været tale om reel valgsvindel. 

Valget synes at blive tæt, på trods af at Georgia de sidste mange år ofte har sendt republikanske kandidater til Kongressen. Kan republikanerne Perdue og Loeffler begejstre deres vælgere uden Donald Trump, eller rider demokraterne tilpas meget på den blå bølge til, at de også ender med at have flertal i begge Kongressen kamre? 

Georgia on my mind. Georgia on everyone’s mind.

Læs også

Welcome Mr. President

Mads Høeg-Mikkelsen

Trumps sidste benådninger

Emil Friis Lauszus

Farvel til løgnens mester

Peter Keldorff

Skyggerne hviler over Bidens indsættelse

Mads Høeg-Mikkelsen

Parallellerne mellem Trump og Nixon bliver stadig flere

Emil Friis Lauszus

Behov for endnu en hjælpepakke til amerikansk økonomi

Kongressen