Kongressen.com
Analyse Interview

Interview: “Trump bruger føderale henrettelser som politisk værktøj”

Det kom som lidt af en bombe, da justitsminister William Barr på vegne af Trump-administrationen i slutningen af august annoncerede, at den føderale dødstraf efter næsten to årtiers pause ville blive gennemført omkring årsskiftet. Jeffrey Fagan, juraprofessor ved Columbia Law School, er ikke i tvivl om hvorfor den drastiske ændring kommer nu. Det fortæller han i dette eksklusive interview med Kongressen.com.

Timothy McVeigh. Navnet siger dig nok noget, for det var ham, der stod bag bombningen af den føderale bygning i Oklahoma City i 1995, som kostede 168 mennesker livet og sårede næsten 700. McVeigh var også den første, der som dødsdømt ved en føderal domstol også blev henrettet af det føderale Amerika i 2001, efter man genindførte muligheden. Indtil da havde det føderale USA ikke henrettet en dødsdømt siden 1963, da Victor Feguer, der var dømt for kidnapning og mord, blev hængt.

To andre dødsdømte fanger – Juan Raul Garza og Louis Jones Jr. – kom siden på den liste over personer, der er blevet henrettet af den føderale administration. Det skete i 2001 og 2003. Men så stoppede henrettelserne igen. Debatten om, hvordan man tog livet af fangerne blussede op og modstanden mod eksekvering af dødsdomme tog til i styrke.

Udgangspunktet for modstanden er den samme, som blev taget op på delstatsniveau, nemlig metoden, der blev anvendt dengang. I 2005 udfordrede tre mænd, der sad på den føderale dødsgang, den anvendte “cocktail”-metode, hvor tre forskellige medikamenter (bedøvelse, åndedrætsstoppende og til sidst hjertestoppende medicin) var fremgangsmåden.

“Der havde været adskillige brutale og uhyrlige sager, hvor de dødsdømte led i forfærdelig lang tid, inden de til sidst afgik ved døden”, fortæller Jeffrey Fagan fra Columbia Law School. Han er blandt forkæmperne for afskaffelsen af dødsstraffen, blandt andet gennem 8th Amendment Project.

“Flere delstater har afskaffet dødsstraffen siden 2007 (New Jersey, New York, New Mexico, Illinois, Connecticut, Maryland, Delaware, Washington og New Hampshire – red.), så der nu er 23 delstater, hvor dødsstraffen er helt afskaffet. Samtidig falder antallet af dødsdomme rundt om i de delstater, der stadig tillader den ultimative straf. Blandt andet fordi, der er så meget kontrovers omkring eksekveringen af dødsstraffen,” forklarer Jeffrey Fagan.

Siden 1975 har mere end 1300 af de 1500 henrettelser været ved indsprøjtning af dødelige medikamenter. Men eftersom det har været svært at skaffe nogle af medikamenterne og fordi det har vist sig at være usikkert, om de dødsdømte fik en human henrettelse, har flere delstater sat henrettelserne i bero. Andre delstater såsom Texas, Georgia og Missouri er fortsat med henrettelser ved et enkelt medikament, pentobarbital.

“Problemet er dette medikament også har vist sig at være ekstremt inhumant og har i mange tilfælde medført frygtelige henrettelser, hvor de dødsdømte led i forfærdelig lang tid, inden de til sidst gik bort. Enkelte gange måtte man helt afbryde henrettelsen, fordi den dødsdømte ganske enkelt ikke døde,” fortæller Jeffrey Fagan og gengiver en notorisk sag fra Alabama:

“Doyle Hamm havde siddet på dødsgangen siden 1987, dømt for mord. Han var dødelig syg af kræft, havde leverbetændelse og havde, på grund sine sygdomme, meget lidt synlige og tilgængelige blodårer. Alligevel ville guvernøren ikke benåde ham og i februar i år, forsøgte man så at gennemføre henrettelsen. Det varede mere end 3 timer, hvor man forsøgte at finde en brugbar blodåre til indsprøjtningen. Til sidst havde man i forsøget blandt andet punkteret Hamms blære og stukket ham mere end et dusin gange, inden man opgav at gennemføre henrettelsen.” 

På trods af de mange kontroverser omkring brugen af et enkelt medikament og den voksende modstand mod dødsstraf, annoncerede Justitsminister William Barr sidst på sommeren, at den føderale administration igen ville begynde at henrette dødsdømte fanger. Dem sidder der 62 af i det topsikrede føderale fængsel i Terre Haute i Indiana. Fem af dem skal efter planen henrettes ved indsprøjtning af pentobarbital i løbet af december 2019 og januar 2020.

Daniel Lewis Lee, Lezmond Mitchell, Wesley Ira Purkey, Alfred Bourgeois og Dustin Lee Honker har alle mord på samvittigheden, men derudover skal man også se en anden lighed mellem dem, mener Jeffrey Fagan.

“Fire ud af de fem er hvide amerikanere. Dermed kan Trumps administration ikke tillægges race-motiver i udvælgelsen, men der er ingen tvivl om de politisker motiver bag den her udmeldingen og kurs”, mener professoren.

“Vi går ind i et valgår og for Trump og dermed også republikanerne, er det vigtigt at holde fast i fortællingen, at man er “tough on crime”. At hos ham og dem får man retssikkerhed og retfærdighed – og at man får det modsatte hos hans modstandere.”

Debatten om dødsstraf og eksekveringen af disse er endnu ikke blevet en del af Demokraternes primærdebat, men bliver det med al sandsynlighed, når Trump og den nominerede Demokrat står overfor hinanden næste år.

“Trumps beslutning om at genindføre henrettelser bliver massivt udfordret ved domstolene allerede nu og vil blive det helt frem til datoen for den første henrettelse, hvis ikke det ændres inden. Uanset hvad der kommer ud af de sværdslag, vil præsidenten og hans folk have opnået det, de i virkeligheden gerne ville: nemlig bruge dødsstraf som et politisk værktøj i præsidentvalgkampen,” slutter Jeffrey Fagan.

Jeffrey Fagan er professor ved Columbia Law School i New York. Læs hans profil – klik her.

Læs også

“Jeg tror ikke, vi har set det værste fra White Power-bevægelsen endnu”

Anders Agner Pedersen

Den større risiko ved at efterlade kurderne

Philip Chr. Ulrich

Thule beskytter stadig USA i det kolde nord

Morten Tastum

Højspændte højesteretsdramaer i vente

“America First” efterlader USA’s allierede på kamppladsen

Philip Chr. Ulrich

Trumps primærvalgsudfordringer

Mads Høeg-Mikkelsen