Connect with us

Hi, what are you looking for?

Kongressen.comKongressen.com

Politisk analyse

Justitsministerens ”grønne mænd” på gaderne i D.C.

De seneste par dage har mystikken spredt sig i USA’s hovedstad ved synet af tungt udrustede vagtfolk, som har bevogtet afspærringer bl.a. ved Det Hvide Hus men uden klare identifikationsmærker. Hvor kom de fra? Det viser sig at være justitsminister William Barr, som har udkommanderet fængselsbetjente til hovedstaden. Det åbner en række demokratiske problem, når et regeringsmedlem pludselig inddrage egne folk uden det sædvanlige ansvar og regler.

I de seneste dage har grupper af tungt udrustede sikkerhedsfolk taget opstilling ved vejspærringer og bidraget til at holde folk væk fra bl.a. Det Hvide Hus. Det særlige ved dem har været, at deres udrustning ikke ligner politiets eller National Guard, men har haft et mere simpelt look, og de har ikke båret identifikationsmærker. Det vil sige, at man ikke har kunne identificere, hvilken offentlig myndighed de kommer fra (ligesom de store bogstaver ”FBI” på jakkerne af ansatte i tjenesten identificerer dem som sådan), og heller ikke navneskilte, så man kan identificere dem individuelt. Når de er blevet adspurgt af journalister hvem de var, så har man ikke fået noget svar. Sammenligningen til de russiske specialstyrker som i 2014 var med til at overtage kontrollen med Krim-halvøen, blev lavet ret hurtigt. Disse soldater dukkede pludselig op i fuld militær udrustning med uden klar identifikationsmærker for at skjule, at de kom fra Rusland, og tog kontrollen med halvøen.

Andre, inklusiv undertegnede, mistænkte at det var private sikkerhedsfolk fra det tidligere sikkerhedsfirma Blackwater, som ejes af Erik Prince. Prince er god ven af Trump-administrationen, og deltog aktivt i diskussionerne i 2017 om en ny strategi i Afghanistan. Desuden er han bror til undervisningsminister Betsy DeVos.

Det viser sig nu, at det er fængselsbetjente, som justitsminister William Barr har sendt til hovedstaden for at supplere de mange øvrige styrker, som politi og National Guard, som Trump-administrationen ellers har sendt dertil.
Det skaber en række demokratiske problemer, når et medlem af regeringen på denne måde hiver egne folk ind, som ikke er omfattende af normale regler for håndtering af uro på gaderne af USA’s byer, og når disse styrker samtidig ikke kan identificeres.

Egen ”hær”?

Det er det et stort problem, at et medlem af administrationen bringer sine egne folk ind i en situation, hvor en række andre myndigheder allerede har folk på gaderne. Der er allerede politi, Secret Service og National Guard på gaderne i hovedstaden i stort antal, men alligevel har justitsministeren følt behov for at indkalde egne folk.

Den grimme mistanke er, at han har ønsket folk på jorden, som han har kan kontrollere direkte uden at skulle igennem enten politiets ledelse eller militæret, som kunne tænkes at stille ham forhindringer i vejen. Det sidste stykke tid har vi set William Barrs udprægede loyalitet overfor præsidenten i hans håndtering af en række sager, og derfor er det muligt at denne loyalitet også strakte sig til at sætte egne folk på gaden for at sikre en loyal styrke på gaderne. Det er en meget dyster tanke, men alligevel en man bør have i baghovedet. Præsident Trump stod mandag aften og truede med at indsætte militæret mod demonstranterne, men denne udtalelse har både forsvarsministeren og den militære ledelse taget afstand fra. Denne modstand har nok kunne mærkes tidligt i processen, og for at omgå denne kan William Barr have set en løsning i sine egne folk under justitsministeriets myndighed.

Et spørgsmål om rettigheder

Hvilke rettigheder har disse styrker til at deltage i ordenshåndhævelse på gaderne af Washington D.C.? Fordi der er tale om personel, som normalt arbejder indenfor fængselssystemet med at dæmpe uroligheder her, så er der ikke klare retningslinjer for, hvad de må eller ikke må på gaderne af amerikanske byer – det er ikke del af deres normale jobbeskrivelse.

Justitsministeriet har efter spørgsmål fra pressen sagt, at de er blevet givet samme autoritet som de såkaldte U.S. Marshals, som bl.a. vil give dem ret til at bære våben og foretage anholdelser uden først at skulle have en arrestordre (som f.eks. ved optøjer). Ifølge mediet Defense One er dette meget vage retningslinjer for folk som normalt opererer under andre forhold og derfor heller ikke har modtaget træning i dette.

Hvilke rettigheder har personer, som står overfor disse betjente? For det første kan man risikere, at det er svært for demonstranter at vide, at de står overfor en repræsentant for en offentlig myndighed, når der ikke er klare mærker på deres udstyr. Problemet bliver forværret af den tendens, som man i højere og højere grad ser rundt omkring, hvor bevæbnede militsgrupper dukker op til demonstrationer i fuld militær udrustning, som de har købt på overskudslagre, og våben. De kan også ligne udsendte fra de offentlige myndigheder.
Desuden er det også problematisk, at de ikke bærer individuelle identifikationsmærker, således at i tilfælde af magtmisbrug at den enkelte person stilles til ansvar. Men hvis man blot har et billede eller video af en person, hvor det ikke er muligt at identificere myndigheden eller personen, hvordan stiller man dem så til ansvar? Det er et demokratisk problem, at sådanne situationer kan risikere at opstå.

Written By

Philip Chr. Ulrich er udenrigsredaktør på Kongressen.com og har ansvaret for 'Sikkerhedsrådet'. Han er cand.mag. i amerikanske studier fra Syddansk Universitet med studieophold i Amsterdam. Han har tidligere arbejdet som fuldmægtig ved Institut for Strategi ved Forsvarsakademiet, og ved Civil-Military Cooperation Centre of Excellence i Holland. Forfatter til 'I Nationens Tjeneste. David H. Petraeus og USA i krig fra Vietnam til Islamisk Stat' som udkom ved Syddansk Universitetsforlag. Desuden har han skrevet udgivelsen 'Velkommen til Trumps verden' og været redaktør på bogen 'Præsidenter - fra Washington til Trump' fra Lindhardt & Ringhof. Han har også bidraget til en række andre udgivelser og bøger om amerikansk politik og historie.

Læs også:

Copyright © 2021 Kongressen