Connect with us

Hvad søger du?

Kongressen.comKongressen.com

Politisk analyse

Kan Buttigieg stå distancen i Iowa?

Med under en uge til primærvalgssæsonen for alvor begynder i USA, står Bernie Sanders, Joe Biden, Pete Buttigieg og Elizabeth Warren tæt i meningsmålingerne for Iowa. For kort tid siden førte Buttigieg, men det har Bernie Sanders i de seneste målinger lavet om på.

SOUTH BEND, INDIANA: Det hjælper ikke noget at føre meningsmålingerne i november.

I et primærvalg altså. Det forstås på visse kloge hoveder, og hvis det er sandt, er det skidt nyt for vidunderdrengen Pete Buttigieg, for det var netop, hvad han gjorde.

Mon ikke Buttigieg alligevel var godt tilfreds, da han lå øverst i Iowa i November og ind i december, hvor han også tog en føring i New Hampshire. Bare et år inden da var han nærmest ukendt for de fleste amerikanere. Han var jo bare en borgmester i by med 100.000 indbyggere i det nordlige Indiana, og så var han kun lige gammel nok til overhovedet at stille op til at blive præsident.

Så ja, Buttigieg var og er denne primærvalgkamps helt store positive overraskelse. Problemet er bare, at han har tabt sine føringer.

I skrivende stund har RealClearPolitics’ gennemsnit af meningsmålinger Bernie Sanders som nummer et i både Iowa og New Hampshire, mens Buttigieg er faldet til en trejdeplads.

Sanders’ føring i Iowa og New Hampshire skal være skræmmende for Buttigieg. Den yngste kandidat i feltet har alligevel en meget lille chance for at vinde stater som Nevada og South Carolina, men de to første stater passer ham perfekt. Iowa er under fire timers kørsel fra South Bend og har en meget hvid befolkning. Det samme har New England, som Buttigieg kender fra sine Harvard-dage. Det er steder, hvor vælgerne kan relatere sig til ham, og hvor hans moderate idéer finder et hjem.

Derfor er det også afgørende for Buttigieg at klare sig godt dér. Han skal minimum i top tre i begge stater, hvis han forsat vil være et seriøst bud på at blive USA’s næste præsident. Minimum. Lykkes det ikke, kan amerikanerne godt forberede sig på, at deres Commander-in-Chief den 20. januar 2020 er i sine 70’ere.

Lad os, for at få en bedre idé om mulighederne i de to tidlige stater, kigge på RealClearPolitics’ gennemsnit af meningsmålinger:

Iowa

  1. Sanders 25%
  2. Biden 22%
  3. Buttigieg 17%
  4. Warren 13,5%
  5. Klobuchar 8,5%

New Hampshire

  1. Sanders 24%
  2. Biden 16%
  3. Buttigieg 14,8%
  4. Warren 13%
  5. Klobuchar 7%

Buttigieg er knapt 10 procentpoint efter begge steder, men det betyder langt fra, at Sanders har sikret sig sejren.

Iowa er kan være særligt åbent, fordi vælgerne dér ikke afgiver stemmesedler men i stedet går til caucus, hvor ens støtte vises ved at stå sammen med de andre vælgere, der støtter ens kandidat. For at få del i statens delegerede, der i sidste ende afgør partiets nominering, skal en kandidat minimum have 15% af vælgerne. Det gælder også på helt lokalt plan, hvor de vælgere, der har stillet sig ved en kandidat, der ikke klarer cuttet på et valgsted, skal flytte sig til en af de tilbageværende kandidater.

Det betyder, at vælgere, der egentlig foretrækker Andrew Yang eller Amy Klobuchar med stor sandsynlighed skal støtte deres andetvalg. Selv Warren og Buttigieg kan meget vel risikere at, at deres støtter må gå et andet sted hen, i hvert fald på visse valgsteder. Omvendt kan de også begge katapulteres til en overraskende sejr.

Og det har de begge brug for. En sejr i Iowa eller New Hampshire, eller begge steder, har nemlig været et krav for alle præsidenter siden Jimmy Carter, lige på nær Bill Clinton. En sejr i de to tidlige stater kan give en kandidat det løft, der sender dem til Det Hvide Hus.

Det løft vil især kunne ses, hvis Warren eller Buttigieg sejrer dér, fordi det vil være uventet, og fordi det vil bevise, at de har, hvad alle demokrater efterspørger i år men er i tvivl om ved den unge og homoseksuelle tidligere borgmester og den kvindelige østkyst-senator: Valgbarhed.

Med en sejr vil også følge den opmærksomhed, som Buttigieg har haft svært ved at få i de seneste nyhedscyklusser, der har handlet mest om, hvad Sanders sagde til Warren, om Biden og hans søn gjorde noget forkert med Ukraine, og om Donald Trump eller Mike Pence er på stemmesedlen til november.

Vinder Buttigieg ikke, og slutter han uden for top tre i en eller begge stater, ligner det begyndelsen på enden for kandidaten, som Barack Obamas rådgiver David Axelrod for et år siden kaldte et “longest of longshots,” og som har overrasket næsten alle ved at nå så langt, som han har.

Skrevet af

Rasmus S. Jorgensen er uddannet journalist ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og University of Notre Dame. Han startede sin karriere i amerikansk journalistisk på Notre Dame Magazine, hvor han fortsat er freelanceskribent, og har siden været på South Bend Tribune. Han har tidligere boet i Arlington, Virginia, men er nu bosat i South Bend, Indiana, hvorfra han følger Midtvesten for Kongressen.com. Tlf. +1 (574) 318-6357 Mail: rschjorgensen@gmail.com

Læs også:

Copyright © 2021 Kongressen