Kongressen.com
Analyse Premium

Kig mod delstaterne i 2020 – det føderale USA er brudt sammen

Glem alt om store tværpolitiske føderale love i 2020. Demokraterne og Republikanerne ligger i krig og der er ingen udsigt til forsoning. I delstaterne derimod kører lovgivnings maskineriet videre

Det føderale USA er brudt sammen. Nogenlunde så kort, sørgeligt og sandt er det. Det store lovgivnings apparat, der har til huse i kongresbygningen på Capitol Hill, er lammet af en dysfunktionalitet, hvis lige sjældent er set. Republikanerne styrer Senatet, Demokraterne styrer Huset og selv om den sitaution ville indbyde til tværpolitisk samarbejde, så sker det ikke. Tværtimod vil grøfterne blive gravet endnu dybere end de i forvejen er herfra og frem mod valgdagen den 3. november.

Med andre ord: skulle man sidde og kigge i retning af det lovgivende arbejde i USA i øjeblikket, så kigger man forgæves, hvis man kigger i retning af Washington D.C. I hvert fald resten af indeværende kalenderår.

Det kan være det ændre sig i 2021. Det afhænger af om det ene af de to partier kan sikre sig magten i begge kamre, plus Det Hvide Hus. Sker det ikke, ja, så fortsætter det politiske dødvande i DC.

Betyder det så at der slet ikke bliver bedrevet politik i USA anno 2020? Nej, bestemt ikke. Det er bare ikke i nationens hovedstad at der bliver skrevet flest love under. Det er i stedet i rundt om i de amerikanske delstater. Ganske vidst er der også fuld gang i valgkampen derude, men helt den samme grad af lammende effekt, som splittelsen har ført til i Washington, er der ikke tale om.

Tværtimod bliver der faktisk lavet en hel del lovgivning rundt om i delstaterne. Økonomiske tiltag, sundhedslovgivning og omstilling til en grønnere og mere bæredygtig hverdag for de lokale. Det glemmer man tit midt i al Trump-virakken, men det er ikke desto mindre tilfældet. Og vigtigt at huske på, når man ser på det med danske briller. For selv om det vil være oplagt at tænke at Trump kører USA i en fundamental anden retning end hvad Danmark har interesse i, så er det vigtigt at huske nuancerne. Det er primært den føderale del af Amerika, og kun i mindre grad delstats Amerika, så at sige.

Lad os tage et konkret eksempel – klima. Det er ingen hemmelighed at Trump ikke prioriterer den grønne dagsorden, hvilket blandt andet kom til udtryk ved at han meldte USA ud af Paris-aftalen. Det, der bare er vigtigt at huske på i den kontekst er, at det kun er det føderale Amerika, Trump har handlet på vegne af. Adskillige af de store amerikanske byer er en del af det, der kaldes C40 – en sammenslutning af større byer rundt om på kloden. Blandt de amerikanske byer, der er en del af C40 er Los Angeles, New Orleans og Austin, for nu blot at nævne tre. Og C40 er stadig en del af Paris-aftalen, hvilket dermed betyder at de amerikanske C40-storbyer fortsat er en del af aftalen og arbejder ud fra dens målsætninger.

Derfor handler det om at kigge mod delstaterne og mod byerne mere end i retning af Washington D.C. og det føderale Amerika. For kigger man kun der, så kan man hurtigt blive trist til mode over hvor dysfunktionelt, det politiske miljø er i DC i skrivende stund.

Ved det seneste C40 topmøde i København sidste efterår talte jeg med Austins borgmester Steve Adler om forskellen på det føderale og delstats/storbys situationen. Meldingen var ikke til at tage fejl af: klimakampen fortsatte i de amerikanske storbyer, på trods af Trump.

Det samme kan siges om flere andre områder politisk rundt om i landet. Af samme grund ser vi det danske diplomati rette fokus netop delstaterne – helt konkret ved at være til stede i form af nye konsulater og lignende. Lige nu varetages danske interesser i USA nemlig bedre på delstats- og storby niveau end føderalt. Og det kommer ikke til at ændre sig – i hvert fald ikke på denne side af præsidentvalget den 3. november.

Læs også

Rigtig god sommer fra alle os på Kongressen.com

Anders Agner Pedersen

Frafaldne Republikanere går til angreb på Trump

Mads Høeg-Mikkelsen

Over 300 virksomheder boykotter Facebook

Katrine Villarreal Villumsen

Her lurer nogle af overraskelserne ved kongresvalget i november

Lars Græsborg Mathiasen

Russisk dusør for drab i Afghanistan bekymrer på flere niveauer

Philip Chr. Ulrich

Præsidentvalgkamp set gennem en græsrods øjne

Camilla Sebelius Winther