Connect with us

Hvad søger du?

Kongressen.comKongressen.com

Politisk analyse

Kommandoskifte i høj sø

Udfordringerne står i kø for den nye forsvarsminister, Chuck Hagel: Massive nedskæringer, manglende budget, slidt personnel og materiel, og midlertidigt flyveforbud for det nyeste og dyreste våbensystem, F-35. Pentagon gennemgår en turbulent periode, og det ser ikke umiddelbart ud til at lysne

PENTAGON-FOKUS: For knap 13 år siden spillede George Clooney kaptajn Billy Tyne i filmen ‘The Perfect Storm’, hvor hans skib rammes af en kombination af flere stormsystemer i Atlanten, som ender med at danne en superstorm.

Hvis Chuck Hagel, nyudnævnt forsvarsminister, føler sig lidt som Billy Tyne figuren for tiden, så er det ikke uden grund. Pentagon er nemlig på sikker kurs mod en superstorm, som det kræver en sikker hånd at navigere igennem. Det bliver lige på og hårdt for Chuck Hagel.

Stormvejret begyndte allerede under høringerne i Senatets forsvarsudvalg forud for Hagels udnævnelse. Han blev angrebet af den indflydelsesrige republikanske senator, John McCain, fordi Hagel tidligere havde været modstander af en troppeforøgelse i Irak, modsat McCain, der havde været en af de varmeste fortalere for flere tropper i Irak.

Da Hagels udnævnelse efterfølgende skulle bekræftes af Senatet, arrangerede republikanerne ligefrem en såkaldt ‘Filibuster’ for at forhindre en afstemning om Hagels udnævnelse. En filibuster er afholdelsen af en lang tale fra Senatets talerstol for at forhindre en afstemning. Den længste filibuster nogensinde varede over 24 timer! For at kunne stoppe en filibuster skal tre femtedele af senatorerne stemme for at få et nyt emne på dagsordenen og dermed tvinge dagsordenen videre. I dette tilfælde kunne Demokraterne ikke skaffe de nødvendige 60 stemmer, og den republikanske filibuster lykkedes dermed.

I sidste ende lykkedes det dog at få Hagel bekræftet med stemmetallet 58-41.

Besparelser og slidte soldater
Men hvis Chuck Hagel synes, at selve udnævnelsen var besværlig, så kan han glæde sig, for han har stadig det ‘bedste’ i vente:

Frem til september 2013 skal der skæres 47 milliarder dollars i forsvarsbudgettet, og over de næste ti år skal der spares i alt yderligere 500 milliarder dollars som konsekvens af den såkaldte sequestration – de automatiske offentlige nedskæringer.

De umiddelbare konsekvenser af de store besparelser og manglende budgetter har jeg tidligere skrevet om i artiklen ‘Massivt pres fra værnscheferne for budgetaftale’ her på Kongressen.com.

Problemerne for Chuck Hagel stopper ikke med budgetterne. Han står foran en stor opgave med at indrette den militære organsation, så den bedre kan tage sig af de mange krigstrætte soldater samt materiel, der er godt og grundigt slidt. Efter Vietnam krigen snakkede man om, at det amerikanske forsvar var blevet en udhulet styrke. Med alle de udfordringer det amerikanske forsvar står overfor, er der en reel risiko for, at det samme kan ske igen.

Mere end 1,5 million soldater har været udsendt til oversøiske operationer siden 11.september 2001. Af dem har over en halv million været udsendt flere gange, nogle helt op til seks gange! En udsendelsesperiode ligger i gennemsnit på mellem 12 og 18 måneder. Den enkelte soldat bliver udsat for et hårdt psykisk pres ved så mange og lange udsendelser, men det lægger også et kæmpe pres på familierne, der må blive hjemme. Selve den militære organisation oplever også et hårdt pres fra de mange og lange udsendelser. Organisationen skal nemlig hele tiden kunne støtte soldaterne i felten, træne erstatningstropper, levere nyt materiel til erstatning af beskadiget og være klar til at kunne reagere på pludselige konflikter.

Nu skal tropperne til Asien
Man skulle måske tro, at det amerikanske forsvar får lidt ny luft, når de sidste soldater bliver trukket ud af Afghanistan i løbet af 2014. Men det bliver langt fra tilfældet. USA’s nye Asien strategi vil nemlig kræve fortsatte udstationeringer, dog ikke til kampzoner, men soldaterne og deres familier skal stadig leve med det pres, det er at være adskilte i lange perioder ad gangen. Den konstante og forøgede tilstedeværelse, som den nye Asien strategi kræver, vil også lægge et pres på forsvarets materiel. Materiel, som der i øjeblikket ikke er penge til at vedligeholde på grund af de store nedskæringer og manglende budgetter.

Disse fortsatte deployeringer vil kræve, at man gør en indsats for, at man ikke mister de erfarne soldater, som kunne tænkes at have fået nok efter så mange års konstant krig. Indsatsen for den enkelte soldat, veteraner og familier, er en af hjørnestenene i Hagels billede af sine prioriteter som forsvarsminister.

Prestige-projekt drillede
Tekniske problemer har også drillet Hagel i hans første tid for bordenden i Pentagon. I midten af af februar blev der fundet en revne i et turbineblad i den nye kampflyver F-35 Joint Strike Fighter, der fik flyveforbud, indtil man havde undersøgt sagen nærmere. Flyveforbuddet blev løftet 1. marts, men det var stadig en dårlig historie for Pentagon, fordi projektet er det dyreste nogensinde i militærhistorien. Pentagon anslår, at man vil bruge op til 396 milliarder dollars på anskaffelse af mere end 2.000 nye F-35 frem til 2030. Projektet har allerede været ramt af fejl budgettering og forsinkelser i leveringer, og derfor er tekniske problemer ikke, hvad man ønsker at lægge oveni listen af problemer.
Situationen skal også ses i lyset af de problemer, som det amerikanske flyvevåben har haft med deres nyeste jagerfly F-22, hvor piloter besvimede i cockpittet, og nogle endda styrtede ned.

Udfordringen for Hagel er nu at få ledt Pentagon gennem denne storm. Pentagons budgetter har altid været en politisk krigsskueplads. Demokraterne har traditionelt ønsket at skære ned, mens republikanerne har villet beholde status quo eller tilføje flere midler til forsvaret. Det bliver Hagels opgave at samle Pentagon bag den opgave, det bliver at komme igennem krisen, uden at det kommer til at have samme negative konsekvenser for det amerikanske forsvar, som man så efter Vietnam-krigen.

Velkommen på broen må man nok sige.

Skrevet af

Philip Chr. Ulrich er udenrigsredaktør på Kongressen.com og har ansvaret for 'Sikkerhedsrådet'. Han er cand.mag. i amerikanske studier fra Syddansk Universitet med studieophold i Amsterdam. Han har tidligere arbejdet som fuldmægtig ved Institut for Strategi ved Forsvarsakademiet, og ved Civil-Military Cooperation Centre of Excellence i Holland. Forfatter til 'I Nationens Tjeneste. David H. Petraeus og USA i krig fra Vietnam til Islamisk Stat' som udkom ved Syddansk Universitetsforlag. Desuden har han skrevet udgivelsen 'Velkommen til Trumps verden' og været redaktør på bogen 'Præsidenter - fra Washington til Trump' fra Lindhardt & Ringhof. Han har også bidraget til en række andre udgivelser og bøger om amerikansk politik og historie.

Click to comment

You must be logged in to post a comment Login

Leave a Reply

Læs også:

Copyright © 2021 Kongressen