Efter Bidens første 100 dage står konklusionen klar: Den nye præsident har allerede sat så mange gode reformer i søen, at han sandsynligvis kommer til at gøre mere for flere i både USA og resten af verden end nogen anden amerikansk præsident i nyere tid.
Af Martin Lidegaard, formand, Udenrigspolitisk Nævn, tidligere udenrigs- og klimaminister (R)
Bill Clinton var utvivlsomt en bedre taler end Joe Biden. Hvem husker ikke den fantastiske tale om broen til det 21. århundrede og de tusindvis af begejstrede tilhængere, der sang ”Åh Maguerita”?
Barak Obama skrev utvivlsomt en anden form for amerikansk historie, da han som den første afroamerikanske præsident talte et håb ind i hjertet på amerikanerne og alle os andre – et håb om fred, lighed og sameksistens trods etniske, religiøse, økonomiske og geopolitiske forskelle.
Men det ser alligevel ud som om, at det er 78-årige Joe Biden, der bliver den største demokratiske reformator i nyere amerikansk historie.
Tag bare den gigantiske pakke til genopretning af den amerikanske økonomi efter Corona, der dels er målrettet de nedre indkomstgrupper i det amerikanske samfund, dels sigter på at foretage de stærkt tiltrængte investeringer i landets infrastruktur, både når det handler om veje, jernbaner, energi og bredbånd. Pakken vil i enhver forstand binde USA bedre sammen.
Eller tag de nye social,- og skattereformer, der sigter efter at bygge bro over den enorme økonomiske ulighed i det amerikanske samfund.
Eller brevet til resten af OECD, hvor Biden foreslår at indføre en global bundgrænse i selskabsskatten på 21%, der for alvor kunne eliminere skattely og den skattefusk, der rammer alle lande så hårdt med en himmelråbende uretfærdighed til følge.
Eller det nye klimamål om 50% CO2-reduktion i USA inden 2030 og forsøget på at trække verdens stormagter med i en efterlevelse af Paris-aftalen.
Eller de klare tilsagn om at styrke det transatlantiske samarbejde mellem USA og Europa som et svar på Kinas, Ruslands og de mange andre nye stormagters entré på den geopolitiske scene.
Eller genoptagelsen af støtten til de palæstinensiske områder og anerkendelsen af det armenske folkemord, der mest er et udtryk for, at Biden i sin modne alder ikke lader sig koste rundt af nogen eller noget, når det handler om at træde på de ømme udenrigspolitiske ligtorne.
Og det er måske samlet set den overordnede konklusion:
Stik imod alle forventninger viser det sig, at det netop er den langsomt talende alderspræsident Joe Biden, der kan mobilisere både den politiske erfaring og det politiske mod, der skal til, hvis man for alvor skal bruge verdens mest magtfulde embede til at forandre verdens til det bedre.
Og det har også en kæmpe betydning for Danmark.
Den gigantiske økonomiske indsprøjtning vil sætte sig positive spor i dansk økonomi, ikke mindst i forhold til eksporten af grønne teknologier, hvor Danmark er førende på globalt niveau.
USA bliver en mere troværdig allieret for Danmark, både når det handler om forsvaret og om det afgørende samarbejde mellem USA og Europa om at sikre en regelbaseret verdensorden i forhold til klima, handel, sikkerhed, menneskerettigheder mv.
Og endelig kan vi måske også håbe på et mere gnidningsfrit samarbejde om udviklingen af Arktis, hvor både USA, Grønland og Danmark har meget at vinde ved en fælles vision for området og et tæt samarbejde.
Mange hæfter sig ved, at Biden endnu ikke selv har ringet til Mette Frederiksen og andre nære allierede, men ærligt talt; intet kunne være mere ligegyldigt. Det er, hvad manden gør, ikke hvad han siger, der betyder noget. At gå efter konkrete reformer er både, hvad USA og USA’s allierede har brug for.
Joe Biden ved, at han sandsynligvis kun har de to næste år til at skabe sit eftermæle, inden Demokraterne risikerer at miste flertallet i et eller to kamre i Kongressen. Joe Biden ved også, at én ting er at mene noget i amerikansk politik, noget helt andet er at få det igennem. Det sidste kræver en sjælden kombination af erfaring, netværk og frygtesløshed – og dertil en så tilpas lav toneføring, at alt ikke drukner i de identitetspolitiske kampe og den polarisering, der har martret amerikansk politik de seneste år.
Så alt det prioriterer han lige nu – og det er godt.
For samlet set tegner det lovende for det dansk-amerikanske samarbejde i de kommende år.
I hvert fald har Biden allerede gjort mere for Danmarks udenrigspolitiske prioriteringer – herunder klimaet – end Obama og Clinton gjorde tilsammen.
