Kongressen.com
Analyse Premium

Med blokeringen af Trump har Twitter åbnet Pandoras æske

Trump er fortid på Twitter, og snart også i Det Hvide Hus. Men debatten om platformenes magt og ansvar er først lige begyndt, og Twitter har formentlig med sin blokering af præsidenten også åbnet Pandoras æske.

Trump har længe givet de sociale platforme stor hovedpine.

Trump er en præsident, der rent kommunikativt har presset grænserne for, hvad en præsident kan tillade sig.

Fra starten af Trumps præsidentskab har han lagt sin primære kommunikation på yndlingsmediet Twitter, der har fungeret som en kæmpemæssig megafon, hvorigennem han kunne kommunikere direkte – og vigtigst af alt – uredigeret til millioner af støtter, andre politikere og medierne.

Ret hurtigt i Trumps præsidentskab blev det dog besluttet, at på grund af præsidentens aktivitet på den sociale platform, så måtte hans tweets altså også indgå i det, der i USA kaldes ”the presidential record”: præsidentielle dokumenter, der skal bevares, fordi det er i befolkningens interesse.

Der er bare det problem med Trump, at han ofte spiller efter egne regler.

Bare det faktum, at han har brugt sin private profil på platformen og altså ikke den officielle POTUS-profil (President of the United States), som i sin tid blev oprettet til Obama, og som nu også vil gå i arv til Biden, stadfæster om noget, at Trump har kommunikeret ud fra egne spilleregler.

Skulle et af hans tweets ikke falde i god jord, kunne han jo bare henlede til, at det ikke var sendt fra en officiel kanal, men fra hans private profil.

Af samme grund meddelte Twitter i en blog-post i 2019, hvordan de definerer ”offentlig interesse” på platformen.

Med andre ord: Var det du og jeg, der havde tweetet som Trump, så var vi nok for længst udelukket fra platformen, fordi det var at gå imod Twitters retningslinjer for brug af mediet. Men fordi Trump er præsident, har Twitter – og øvrige platforme – ment at den amerikanske befolkning havde ret til at høre fra præsidenten i uredigeret form.

Lige indtil nu, altså. For i lørdags var det slut. Efter onsdagens stormløb mod Kongressen – en åbenlys kulmination på fire år med Trump på Twitter – og efterfølgende intern evaluering valgte Twitter at kvittere med en blokering af præsidenten.

Platforme har tjent godt på Trump
Blokeringen er blevet hyldet af mange rundt om i verden, for, som jeg startede med at indlede denne analyse med, så har Trump været en præsident, der konstant har presset grænserne for, hvordan en præsident har kunnet tillade sig at kommunikere.

Det har vakt stor forargelse for mange – både menig befolkning og øvrige politikere og verdensledere – når præsidenten netop har brugt sine sociale medier til at sprede misinformationer, sætte politisk dagsorden, forme egne politiske narrativer og holde pressen for døren.

Og for hver gang, det er lykkedes, er det faldet tilbage på netop tech-giganterne og en politisk debat om, hvorvidt de efterhånden har fået for meget magt og ansvar.

Det er dog også værd at huske på, at platformene har tjent styrtende med penge på netop Trump de sidste fire år, hvor han har været præsident.

Derfor har det jo nok været svært at smide manden for porten – før altså nu, hvor han er få dage fra at være fortid i Det Hvide Hus.

Samtidigt så er der måske noget om snakken? Har platformene fået for meget magt og ansvar? 

Det var næppe det her, Mark Zuckerberg og Jack Dorsey drømte om at bryde deres hoveder med, da de i sin tid grundlagde Facebook og Twitter. De var formentlig mere optagede af at nørde koder og algoritmer.

Men ingen privat virksomhed bør have så megen magt, at den kan styre den offentlige debat og sætte diskursen for den politiske dagsorden i et land, og det har både Twitter og Facebook fået.

Skal platforme reguleres politisk?
Af samme grund har det også længe været til debat i USA, hvorvidt de sociale medier skal reguleres politisk.

Skal de have et fælles kodeks, som de bør regulere ud fra, så vi ikke risikerer, at Facebook håndterer en sag på en måde, mens Twitter gør noget andet?

Bør de have publicist-ansvar?

Den debat har længe været på dagsorden i USA, og den vil helt sikkert også blive relevant og vigtig i USA efter alt dette.

Ja, faktisk har Twitter med sin blokering af Trump selv været med til at åbne Pandoras æske til netop dette.

Særligt Facebook har haft travlt med at ”feje for egen dør”, hver gang Trump har brugt platformen til egen vinding. Ved at lave interne reguleringer, har de med nød og næppe undgået politiske reguleringer.

Det er altid sjovere at blive reguleret indefra end oppefra.

Platformene selv har længe nægtet, at de har redaktøransvar. De er blot platforme, der lægger spalteplads til andre, har det lydt.

Ja, de er sågar beskyttet af den amerikanske lovgivning ”section 230”, der groft sagt giver platformene en form for immunitet.

Med den i hånden har de altså hævdet, at de ikke kan stå til ansvar for, hvad andre deler hos dem.

Men med Trump som en evig hovedpine siden 2016 har tingene også ændret sig for platformene.

Vores tilgang til de sociale medier er forældet
Sociale medier er ikke statiske medier. De er medier, der konstant udvikler sig med brugernes aktivitet.

Derfor har det for mange sikkert også følt som om, platformene lidt har ”opfundet” deres egne regler ”on the go”, mens historien har udviklet sig.

Tag bare stormløbet mod Kongressen i sidste uge. De sociale platforme har aldrig stået i sådan en situation før. Her skulle de i realtid, mens Kongressen blev angrebet af vrede Trump-støtter, tage stilling til, hvordan de ville håndtere situationen.

Det samme med Trump. Platformene har aldrig stået i en situation før, hvor de har skullet forholde sig til en præsident som Trump, der har brugt medierne til at sprede misinformationer og undgå kritiske spørgsmål fra sandheden.

Derfor er Twitters tanker om ”offentlig viden på platformen” fra 2019 og den amerikanske lovgivning ”section 230” (fra 1996!) også forældede.

Det er særligt kommet til udtryk op til præsidentvalget i november sidste år.

Først så vi, hvordan de begyndte at faktatjekke ham under præsidentvalget i november sidste år – ja, sågar fjerne indhold fra hans profil.

Og med blokeringen af ham denne weekend får Twitter altså en gang for alle slået fast, at de har taget et valg.

De har udelukket Trump fra platformen. De har redaktøransvar.

Ironisk nok åbner Twitter dermed for den debat, platformene så længe har forsøgt at undgå, og nu er der ingen vej tilbage.

Tech-giganterne har fået for meget magt og for stort et ansvar.

Nu er spørgsmålet, om en politisk regulering vil hjælpe.

Det vil med sikkerhed også være en debat, der snart vil komme på dagsorden i USA.

Allerede medlem? Log ind her. Har du ingen adgangskode, så klik på "glemt/mangler din adgangskode?" nedenfor:

Læs også

Dagen, hvor Washington blev Bidens

Kongressen

Schumer ny flertalsleder: Flittig og med forbindelserne i orden

Simon Fjordvang Brenøe-Jensen

Welcome Mr. President

Mads Høeg-Mikkelsen

Trumps sidste benådninger

Emil Friis Lauszus

Fra sammenbrud til sammenhold: Bidens inspirationskilder til indsættelsestalen

Mark Herron

Bidens indsættelse skiller sig ud på mange måder, men symbolikken er stort set den samme

Mads Oddershede