Connect with us

Hi, what are you looking for?

Kongressen.comKongressen.com

Business

Mette Frederiksen hjalp Biden i Glasgow

Danmarks initiativ på skibsfart fik Joe Biden til at stråle under COP26.

Danmarks initiativ på skibsfart fik Joe Biden til at stråle under COP26.

Af Torsten Jansen, USA analytiker og forfatter til bogen “SPRÆKKER – om rystelserne i venskabet mellem Danmark og USA”. Torsten har en baggrund som USA-korrespondent, diplomat og er nu strategisk rådgiver i LEAD Agency for en række globale virksomheder – samt organisationen STRING, som er nævnt i artiklen.

Det er for tidligt at fælde den endelig dom over COP26, som fortsætter i næste uge. Her kommer det til at handle handle om detaljerne – og det er som bekendt her djævelen plejer at gemme sig. En af dem, der sidder med ved bordet er danske Thomas Becker, som i denne sammenhæng rådgiver den britiske regering. Til dagligt er Becker direktør i organisationen STRING, men tidligere var han dansk klimaforhandler op til COP15-mødet i København i 2009 og har siden været involveret i den løbende FN-proces med at reducere klodens udslip af drivhusgasser.

  • Et af de centrale formål med mødet i Glasgow er at monitorere om landene lever op til det de forpligtede sig til i Paris i 2015. Her forpligtede de rige lande sig som bekendt til at kompensere de fattigste lande med 100 milliarder dollar om året fra 2020-25. Det har hverken USA, EU eller Danmark levet op til, siger Thomas Becker.

Alligevel lykkedes det for Joe Biden at få USA til at stråle under besøget i Glasgow. Også selvom han endnu ikke har fået sine klimainitiativer igennem kongressen.

  • Det lykkedes Biden, at gøre lande som Kina, Rusland, Indien, Brasilien, Sydafrika og Indonesien til de store syndere ved COP26. Forsamlingen accepterer, at det er præsidenten der fører landets udenrigspolitik – men også, at Biden ikke kan forpligte USA økonomisk uden kongressens godkendelse, siger Thomas Becker.

En af de store konkrete initiativer, som har fået stor anerkendelse, er erklæringen, der opfordrer Den Internationale Søfartsorganisation (IMO) til at bidrage til klimaindsatsen ved at vedtage et mål om klimaneutral skibsfart i 2050. Her har Danmark stor vægt, som den tredje største søfartsnation i verden. USA har pladsen som den anden største. Derfor var det godt arbejde fra dansk side, at statsminister Mette Frederiksen kunne fremlægge forslaget sammen med USA’s særlige klimaudsending, John Kerry. Her er Danmark naturligvis godt hjulpet af Mærsk, som er det rederi i verden, der er længst fremme med udviklingen af CO2-neutrale skibe. Dermed repræsenterer aftalen også en indirekte konkurrence-fordel for Danmark.

  • Det er dygtigt arbejde fra de danske embedsmænd, som har forberedt dette træk. Vi ved jo allesammen, at hvis et lille land kan få et stort land til at stråle, så er det noget der bliver skrevet ind i den store bog og husket, siger Thomas Becker.

Således udnytter Danmark sin position som fører-nation indenfor grøn omstilling til at styrke relationen til Det Hvide Hus. Hvor relationen mellem Danmark og USA i de sidste 20 år er plejet gennem militære bidrag og en aktivistisk udenrigspolitik, viser kampen mod klimaforandringer måske en ny vej til at bevare en stærk dansk position i Washington.

Måske belønningen kommer i 2022 i form af en invitation fra Det Hvide Hus til statsminister Mette Frederiksen?

Written By

Torsten Jansen er uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole. Har gennem sin karriere blandt andet været USA-korrespondent for DR, været vært på TV Avisen og presse- og kulturattache på den danske ambassade i Washington D.C. Forfatter til bogen 'Sprækker' om det dansk amerikanske forhold og blandt bidragyderne til bogen 'JFK100'. Tilknyttet Kongressen.com som USA-analytiker. Mobil: 51299108 Mail: torsten@leadagency.dk

Læs også:

Politisk analyse

Hvis Demokraterne skal bevare flertallet i Senatet bliver Sherrod Browns genvalg i Ohio afgørende - lige nu er der tæt kamp mellem Brown og...

Courtroom

I flere stater foregår der lige nu en kamp om valgreglerne - udfaldet kan få stor indflydelse på valgresultatet.

Podcast

Anders Agner og Camilla Sebelius ser nærmere på situationen i de afgørende svingstater, samt Harris' medie-turné. Lyt med her.

Politisk analyse

Vælgermobilisering bliver afgørende for, hvem der vinder svingstaterne og dermed også det samlede valg, lyder analysen fra Camilla Sebelius

Copyright © 2021 Kongressen