Connect with us

Hi, what are you looking for?

Kongressen.comKongressen.com

Politisk analyse

Ny bog: “Præsidenter – fra Washington til Trump” på gaden nu

Udenrigsredaktør Philip Chr. Ulrich har sammen med historiker Rasmus Dahlberg redigeret en ny bog om amerikanske præsidenter, som både fortæller historien om de 44 mænd, som har bestredet embedet, men også USA’s historie. Tanken bag bogen er at den skal være “den ultimative bog at have liggende på sofabordet frem til november”. Bogen “Præsidenter – fra Washington til Trump” er på gaden nu fra forlaget Lindhardt og Ringhof.

Det anses generelt for at være verdens mægtigste embede. Den amerikanske præsident står i spidsen for verdens største økonomi, det mægtigste militær verden nogensinde har set og været den politisk dominerende magt i international politik i mange år.

Med en ny stor bog fortælles historien om USA’s præsidenter lige fra den første, George Washington, til nummer 45, Donald Trump.

Udenrigsredaktør Philip Chr. Ulrich har sammen med historiker Rasmus Dahlberg fra Forsvarsakademiet, været redaktør på bogen, som på lidt over 700 sider både fortæller historien om de 44 mænd, som har bestredet embedet som USA’s præsident, men også USA’s historie fra 13 delstater, som erklærede deres uafhængighed fra Storbritannien til den globale supermagt vi kender i dag.

Bogen er en opdateret udgave af Aschehougs klassiker om amerikanske præsidenter fra 2001, forsynet med nyskrevne kapitler om de seneste præsidenter, samt en flot visuel præsentation af USA’s historie fortalt gennem historiske kort.
Forordet til bogen er skrevet af den tidligere amerikanske ambassadør til Danmark, Rufus Gifford.

Udenrigsredaktør Philip Chr. Ulrich siger om bogen: “Tanken er, at det skal være den ultimative bog at have liggende på sofabordet frem til november. Gennem dens kapitler får du en historisk gennemgang ikke blot af de 44 mænds historie, men også USA’s historie. Den fortæller altså både den enkelte personlige historie om dem som har stået i spidsen for nationen, men altså også hvordan landet har udviklet sig gennem krige, sociale reformer og politiske kompromisser og sammenstød. Vi har sørget for at den er visuelt virkelig flot, så det er en bog, som du kan nyde at sidde og bladre i eller slå op direkte, der hvor du gerne vil have informationer.

Bogen kan købes i din lokale boghandler eller hos forlaget, Lindhardt og Ringhof

Written By

Kongressen.com er et uafhængigt netmedie om amerikanske samfundsforhold. Vi grundlagde mediet i oktober 2012 ud fra den ambition at tilføre dækningen af supermagten substans og analyse. Som verdens supermagt spiller USA en helt central rolle for den verden, som Danmark er en del af. Derfor er der behov for at dække såvel amerikansk indenrigs- som udenrigspolitik på en mere kvalificeret og nuanceret måde. Lige som der er behov for at fortælle historier om det amerikanske samfund generelt. Det er det, vi her på Kongressen.com ser som vores fornemmeste opgave at gøre.

Læs også:

Copyright © 2021 Kongressen