Kongressen.com
Analyse

Over 300 virksomheder boykotter Facebook

Antallet af virksomheder, der boykotter Facebook, er vokset de seneste dage. Indtil videre ser det dog ikke til at ramme Facebook økonomisk – i hvert fald ikke på den lange bane.

Coca-Cola, Ben & Jerry’s, Starbucks, Verizon, Best Buy og Patagonia er nogle af de mange – faktisk over 300 – virksomheder, der de seneste par dage er røget på listen over brands, der har valgt at boykotte Facebook ved ikke længere at købe annoncer på det sociale medie.

Foruden de førnævnte amerikanske giganter, tæller listen også en række mindre amerikanske virksomheder. En bekræftet liste over virksomhederne er udarbejdet af folkene bag #StopHateForProfil-kampagnen og kan ses her.

Kampagnen mod Facebook sker i kølvandet på de seneste par ugers debat om racisme i USA, efter politimordet på den sorte George Floyd, og efter Facebooks stifter Mark Zuckerberg officielt har nægtet at faktatjekke præsident Trump, der har delt misinformationer om Black Lives Matter på platformen.

Folkene bag #StopHateForProfit mener derfor, at Facebook tjener penge på at sprede had på platformen, og det har nu fået flere amerikanske virksomheder til officielt at gå ud og boykotte verdens største sociale medie ved at standse deres annoncer på platformen i 30 dage.

Facebook tjente 69.7 milliarder dollars sidste år
Detaljen ligger dog netop i ”30 dage”.

Facebook tjener en stor del af sine penge på netop at sælge annoncer til virksomheder, der på den måde kan sprede deres budskaber til et stort og meget målrettet publikum.

I skrivende stund udgør de mange virksomheder, der har valgt at boycotte Facebook ved at trække deres annoncer på platformen dog ifølge Axios.com kun otte procent af Facebooks indtjening på annoncer.

Og selvom det da vil have en økonomisk effekt på platformen på den korte bane, fordi det er annonce-dollars, der ikke ryger i Facebooks bank i de 30 dage, og fordi det påvirker Facebooks aktier, så vil det ikke få den store økonomiske betydning for Facebook på den lange bane, hvis virksomhederne kun stopper deres annonce-køb i 30 dage og derefter begynder at placere deres annoncer på platformen igen.

Alene sidste år genererede Facebook 69,7 milliarder dollars bare på annonce-salg, skriver Forbes.com.

Og det kan meget vel ske, at virksomhederne holder sig til de 30 dage. For mange – især mindre virksomheder – er Facebook nemlig et kærkomment sted at annoncere.

For det første er annoncer på platformen ofte billigere end store tv-reklamer eller billboards. For det andet kan virksomhederne med Facebook-annoncer ofte ramme deres målgrupper meget nemmere og mere præcist, fordi de med annoncerne også køber sig adgang til data, som deres kernepublikum har udvekslet med Facebook ved at bruge platformen, og som Facebook dermed sælger videre til virksomhederne til højest bydende.

Taler til fremtidens forbrugere
Det er ikke første gang, store amerikanske brands blander sig i samfundsdebatten og forsøger at påvirke politisk.

Eksempelvis valgte flere virksomheder – Subaru, Gap, Amazon og Levi Strauss m.fl. – at boykotte delstaten Indiana tilbage i 2015, efter daværende guvernør Mike Pence (i dag Trumps vicepræsident, red.) underskrev anti-lgbt loven The Religious Freedom Restoration Act. Loven skulle tillade netop virksomheder i Indiana, at de kunne diskriminere homoseksuelle kunder.

Samtidigt er det ikke første gang, Facebook oplever en koordineret boykot. Efter Cambridge Analytica-skandalen i 2018, hvor Facebook delte ud af brugernes private data, kørte en #DeleteFacebook-kampagne, der opfordrede brugerne til at slette deres Facebook.

Facebook lever dog som bekendt stadig i bedste velgående og er stadig verdens største sociale medie målt på antal brugere.

Hvor virksomhedernes boykot af Indiana gav en økonomisk lussing til delstaten, bliver det altså næppe samme tilfælde med det nuværende #NoProfitForHate-boykot.

Til gengæld kan det få betydning for brugerne af Facebook og den samfundsaktuelle debat om virksomheders marketing på de sociale medier.

Facebook har de seneste uger – uden held – forsøgt at afbøde den kampagne, der altså lige nu er i gang mod platformen, og mens listen dagligt kun vokser sig større og større, er det sociale medie og dets stifter Mark Zuckerberg fortsat tavs.

Det er dog nok en dum tilgang på den lange bane.

En stor del af både nutidens og fremtidens forbrugere – de såkaldt generation millennials – er meget optagede af – og baserer deres forbrugsvalg på – netop virksomheders CSR-tilgang til samfundsaktuelle debatter.

Samtidigt kan det nuværende Facebook-boykot også foranledige, at debatten om sociale mediers rolle og pligt i de her sager, hvor deres platforme bliver brugt til at dele faktuelt forkerte oplysninger, misinformationer samt racistisk indhold, også sprede sig til andre platforme.

Det har vi set de seneste dage, hvor både diskussionsforummet Reddit har fjernet sit kontroversielle pro-Trump forum og opdateret sine retningslinjer for, hvad man må på deres platform, ligesom streaming-tjenesten Twitch har midlertidigt suspenderet Donald Trump fra deres platform.

Den nuværende debat har altså allerede spredt sig – og vil med sikkerhed – sprede sig yderligere de kommende måneder.

I kølvandet på de seneste ugers racisme-debat i USA og platformenes ansvar i at promovere bestemt indhold, ser mange af de sociale platforme derfor også nu muligheden for at tage et større ansvar.

Det handler ikke længere kun om penge. Det handler også om at stå på den rette side af historien.

Men i hele denne debat mangler vi – stadig – at høre fra Facebook.

Læs også

Jon Stewart kaster sig ind i veteraners kamp for hjælp

Philip Chr. Ulrich

Senatorer i svingstater under pres efter RBG’s død

Simon Fjordvang Brenøe-Jensen

Prisen for støtten til Trump er et misset genvalg

Simon Fjordvang Brenøe-Jensen

Har din virksomhed en strategi for Trumps genvalg?

Torsten Jansen

Pandemien svækker amerikanske universiteters tiltrækningskraft

Johs Rasmussen

Kampen om Amerika: Vestkysten står i flammer, Biden er på stoffer

Kongressen