Avisen Washington Post kunne fortælle, at Rusland igen er i gang med at blande sig i den amerikanske præsidentvalgkamp. Senest handler det om russisk støtte til Sanders-kampagnen. Formålet vil være fortsat splittelse i amerikansk politik ved at skubbe på en proces mod en dybt polariserende valgkamp mellem Sanders og præsident Trump. Med den baggrund er det igen relevant at se på russisk indblanding i amerikansk valgkamp.
Med historien om at Rusland tilsyneladende søger at hjælpe Sanders-kampagnen gennem aktiviteter på sociale medier, er spørgsmålet om russisk indblanding i amerikansk præsidentvalg igen blevet et varmt emne.
Historien fra Washington Post fortalte, at Bernie Sanders og hans kampagnefolk var blevet informeret af amerikanske efterretningstjenester om russisk aktivitet for at støtte Sanders-kampagnen. Det er altså vigtigt at understrege, at der ikke var anklager om et samarbejde mellem russere og Sanders-kampagnen, og at det faktisk er mest udbredt blandt Sanders-støtter at tale om en sådan anklage som et næste naturligt skridt fra ”the establishment” for at undergrave Bernie Sanders. Men det er altså ikke set i de amerikanske medier.
Debatten er nu igen blusset op om den russiske indblanding i valgkampen i 2016. For der var en indblanding fra russisk side, som det dog er vigtigt at understrege vi ikke har nogen som helst mulighed for at måle effekten af. Det er altså for meget at tale om, at Vladimir Putin sikrede præsident Trumps valg i 2016, for der var en lang række andre faktorer på spil. Men det betyder ikke, at man bør undervurdere eller helt afvise, at Rusland gennemførte en omfattende todelt påvirkningskampagne mod det amerikanske valg i 2016.
Første del af påvirkningskampagnen
Allerede den 7.oktober 2016 udsendte chefen for de amerikanske efterretningstjenester, Director of National Intelligence, i samarbejde med Department of Homeland Security en pressemeddelelse om, at man var ”confident that the Russian Government directed the recent compromises of e-mails from US persons and institutions, including from US political organizations.” Det man her talte om var hacking af det demokratiske partis databaser og emailsystemer og de efterfølgende lækager af dette materiale gennem Wikileaks. Denne nyhed blev dog overskygget, da Planet Hollywood optagelserne af Donald Trump senere på dagen kom frem med hans udtalelse om ”grab them by the…” Dette stjal nyhedsbilledet og ikke anklagen om russisk indblanding.
Ved at hacke demokraternes systemer og senere offentliggøre materialet skete der en udvikling i denne type operationer. For det er ikke unormalt i en efterretningssammenhæng, at fremmede magter søger adgang til sensitive informationer fra præsidentvalgkampe. Det var f.eks. også målet da Kina i 2008 hackede både Obama- og McCain-kampagnerne og stjal oplysninger. Men disse oplysninger blev ikke offentliggjort. De blev efter al sandsynlighed gemt med efterretningsmæssige formål. Anderledes forløb det altså i 2016, hvor materialet blev brugt som et våben i en påvirkningskampagne – noget man ikke havde set før.
Formålet for denne del af den russiske kampagne var at skade Hillary Clintons chancer for at blive valgt. I sidste ende var det dog ikke nødvendigvis, fordi russerne specifikt ønskede Donald Trump som præsident, men de ønskede i hvert fald ikke Clinton. Hvis Hillary Clinton var blevet valgt, var man fra russisk side overbeviste om, at man vidste hvad man fik, og det var ikke ønskværdigt i et russisk perspektiv. Så var satsningen med Donald Trump bedre.
Den anden og mere aktuelle del
Den anden del af den russiske påvirkningskampagne var meget aktiv på sociale medier. Her var der ikke tale om specifik støtte til en bestemt kandidat men om at puste til den polarisering, som er blevet stærkere og stærkere i det amerikanske samfund gennem de senere år. Derfor har man set eksempler på, at russere ved det såkaldte Internet Research Agency i Skt. Petersborg sidde og arrangere en Black Lives Matter demonstration og samtidig arrangere en demonstration på samme tid og sted for højreorienterede grupper for at kunne fremprovokere fysiske konfrontationer.
Det gjaldt altså for disse russere om at blande sig i
diverse politiske diskussioner på sociale medier eller selv direkte begynde
dem. Mange profiler og sider på Facebook og Twitter er senere blevet afsløret
som værende styret fra Skt. Petersborg, og disse har haft millioner af følgere
og interaktioner på sociale medier, og altså nået et utal af amerikanere.
Netop at formålet var at skabe splittelse ses også ved, at det ikke ”blot” var
politiske diskussioner som man blandede sig i. Der er også fundet beviser for,
at russere blandede sig i vaccinediskussioner – et emne som vi også i Danmark
ved kan bringe sindene i kog. For denne del af den russiske påvirkningskampagne
har det altså primært handlet om at skabe splittelse og kaos.
Denne målsætning er igen aktuel, fordi det igen lader
til at være formålet med den nye russiske indblanding. For en valgkamp mellem
Bernie Sanders og Donald Trump vil potentielt set være enormt polariserende, og
vil sætte to voldsomt dedikerende vælgergrupper overfor hinanden, i hvad der af
mange ses som et politisk såvel som kulturelt sammenstød.
Det er altså ikke på baggrund af Sanders’ selverklærede status som socialist eller
det faktum at han var på bryllupsrejse i Sovjetunionen, at Rusland nu søger at
hjælpe hans kampagne. Det er med det formål at skabe splittelse og svække
amerikansk politisk sammenhæng (mere end det allerede er).
Den voldsomme diskussion som er blusset op igen efter den seneste historie fra Washington Post viser meget tydeligt, at Rusland i første omgang har fået stor valuta for sin relativt lille investering i 2016, og at der i høj grad er gløder (hvis ikke direkte ildebrand) at puste til for russerne i den valgkamp, som nu er i fuld sving.
