Kongressen.com
Feature Premium

Sådan finansieres en præsidentkampagne

Det er en bekostelig affære at blive valgt til præsident og summerne, kandidaterne bruger på at markedsføre sig selv og deres politik på tværs af USA slår nærmest rekorder hvert fjerde år. Hvordan finansieres en præsidentkampagne og hvorfor er det et ’money game’?

For få dage siden slog Biden sin egen fundraising rekord i september med imponerende 383 millioner dollars. Derved slog han præsidenten med adskillige millioner. En stor del af de totale indsamlede beløb går under betegnelsen: Soft money. Her er opsummeringen på Super PACs, de bløde penge og de hårde fakta bag finansieringen af en præsidentkampagne.

Hvorfor koster en præsidentkampagne så meget?

Hillary Clintons kampagne endte med samlet at bruge 1,2 milliarder dollars og tabte. Det var mindre end Obama og mere end Trump, men ikke desto mindre, så kræver en seriøs kampagne en stærk finansering – og det er da også en ganske almindelig årsag under primærvalgene til at en kandidat trækker sig.

Set udefra kan det lyde absurd, at det skal koste så store summer, men forestil dig, at Ursula von der Leyen skulle vælges direkte via folkestemmer i hele Europa. Lidt karikeret, men det giver et billede af, at det kræver en massiv indsats er nå flest mulige vælgere med mindst mulige ressourcer. Og det er begrænset, hvor langt en kandidat kan komme ud i hele landet på egen hånd og derfor tages der massemedier i brug. Det er fx fortællinger om kandidaten, hvad de står for politisk og kerneområder gennemsyrer sendefladen, men også angreb på modstanderens person, politik og ”svage punkter”.

I svingstater som er det ikke overraskende særligt dyrt at købe sig plads i reklamepauserne hos tv-kanalerne og via sociale medier.

Biden vs. Trump

Som Hillary Clinton for fire år siden, så fører Joe Biden ret massivt på det finansielle parameter, omend vi har lært at penge ikke er alt, så har det absolut en betydning for rækkevidden på demokraternes kampagne.

Priorities USA, en demokratisk Super PAC har allerede brugt 66 millioner dollars siden Joe Biden blev valgt som demokraternes kandidat midt i august. Future Forward er ligeledes estimeret til at sætte 108 millioner dollars på tv-annoncer, der understøtter Joe Biden og to kandidater til sentatet, ifølge Advertising Analytics, der tracker annonce-spend.

Donationer kommer typisk på baggrund af begivenheder, fx valgdebatter, politiske udmeldinger, mens ActBlue, der samler små donationer, rapporterede 100 millioner i bidrag weekenden for Ruth Bader Ginsburgs død.

De to største eksterne grupper, der støtter Mr. Trump – America First Action og Preserve America PAC – har sammen brugt eller reserveret ca. 75 millioner dollars på annoncer her i den sidste måned af valget, hvilket er mindre end det samlede forbrug af Future Forward alene. Et ikke uvæsentligt faktum, når vi for første gang hører Donald Trump udtrykke bekymring for om han taber til Joe Biden og ikke mindst, at han retorik sætter hårdt ind overfor for Biden de sidste uger op til valget. Men alt kan stadig ske. Soft money eller ej.

FAKTA: Soft money og Super PACs

Først er der de ressourcer som kandidaten kan bruge, og som kommer typisk fra mindre donorer. F.eks. er Biden gennemsnitlige donation 50 dollars – til hans egen kampagne og som kampagnestaben råder over. Det kaldes hard money og med pengene følger en lang række juridiske restriktioner, fx beløbets størrelse. Målet med lovgivningen er blandt andet at undgå påvirkning af kandidaternes politiske indhold på baggrund af økonomisk indflydelse.

Men. Og der er et men. Donationer kan i stedet gives til såkaldte PAC, der står for Political Action Commitee, det kaldes soft money. Det er en måde at finansiere et givet synspunkt og parti, men ikke direkte til en given kandidat. Det er ikke et nyt fænomen, men fylder ikke meget i mediedækningen generelt i USA. Den første reelle PAC opstod i 1944 i forbindelsen med genvælgelsen af F. D. Roosevelt.

Det handler om at hælde flest mulige penge i den kandidat, man ønsker, skal indtræde i Det Hvide Hus. Tilbage i 1970’erne lovgav man på området. Hele tankegangen bag var blandt andet et forsøg på at skabe transparens i den økonomiske side af en valgkamp, og lovgivningen på området har flyttet sig fra 1974 i kølvandet på Watergatesagen og komiteen, der støttede genvælgelsen af Richard Nixon. Dernæst igen i 2002 og senest i 2010 med en afgørelse ved Højesteret (Citizens United v. Federal Election Commission), hvor ubegrænsede donation blev muligt, dog med den begrænsning, at det ikke var direkte til kampagnen, men til Super PACs.

Super PACs opstod altså i kølvandet på to afgørelser, der fandt at begrænsninger af bidrag var overtrædelse af den første amendment (ytringsfrihed), hvor der frem til da, var loft på donationer.

Soft money – det, der doneres til PACs – kan ikke knyttes direkte til eller ledes af den politiske kandidat eller de kandidater, de støtter. En kandidat må omvendt heller ikke influere, hvilke budskaber eller fx tv-annonce PAC eller Super PAC er afsender på, og derved også direkte indflydelse på, hvordan pengene bruges. Det må altså ingen kontakt være mellem kandidaten og PACs ellers krænker det lovgivningen. Området er til stadig diskussion og særligt smuthuller i lovgivningen diskuteres med jævne mellemrum politisk.

Allerede medlem? Log ind her. Har du ingen adgangskode, så klik på "glemt/mangler din adgangskode?" nedenfor:

Læs også

Kulmine-demokrat kan bremse grønne danske muligheder

Simon Fjordvang Brenøe-Jensen

Dos and don’ts for danske virksomheder, der vil til USA

Kongressen

Teknologisk brydningstid i bilbranchen ryster posen af danske underleverandører

Kongressen

”Vi bliver nødt til at lære, hvordan vi rent faktisk snakker med hinanden”

Victoria Bogetoft

Håbet er lysegrønt

Kongressen

Dansk smykkeplatform åbner USA op for europæiske designere

Simone Okkels