Kongressen.com
Analyse Premium

Sådan udnytter du corona-krisen

Danske virksomheder står godt rustet til at vinde på krisen i USA, hvis de spiller deres kort rigtigt.

Af Torsten Jansen

Det var Bill Clintons legendariske toprådgiver, Rahm Emanuel, som senere blev stabschef for Obama og borgmester i Chicago og kendt under øgenavnet “Rahmbo”, der blev berømt for citatet:  “You never let a serious crisis go to waste. And what I mean by that it’s an opportunity to do things you think you could not do before”.

Øgenavnet “Rahmbo” er naturligvis en reference til action-helten Rambo i skikkelse af Sylvester Stallone. I en tid hvor verden er under angreb og projektilerne fyger gennem luften, er det en god idé at genbesøge Emanuels kyniske logik. 

Først skal vi være bevidste om, at der i USA lige nu kører mindst tre parallelle kriser:

  • Covid-19 som udgør både en sundhedskrise, en økonomisk krise og en tillidskrise mellem befolkning og myndigheder. Samtidig udfordrer Corona en gammel konflikt mellem den føderale stat og delstaternes magt og beføjelser 
  • Handelskrig med Kina, hvor ideologien bag “America First” kommer tydeligt frem som en naturlig del af den Trumps doktrin. Bliver Trump genvalgt er det forventningen, at  Europa vil blive hans næste mål.
  • Identitet “Black lives Matter” møder #MeToo. I begge tilfælde er der tale om kraftfulde opgør mod status quo, som ryster mange organisationer og i bogstavelig forstand flår fortidens helte ned fra piedestalerne.

Danske virksomheder burde, som udgangspunkt være godt rustet til at håndtere alle tre kriser. Covid-19 styrker ikke mindst de danske virksomheder indenfor life science, som på mange måder har fået et pusterum fra den opslidende diskussion om priser. Handelskrigen rammer også danske virksomheder, der har dele af deres produktion i Kina, imens deres største marked er amerikansk. Omvendt har de største danske virksomheder i USA, øget deres amerikanske investeringer betydeligt igennem de seneste mange år. Når det gælder temaerne om ligestilling mellem både køn og etnicitet, burde danske virksomheder også stå stærkt i forhold til mange amerikanske aktører. Den sidste påstand er der dog – mig bekendt – ikke noget data som dokumenterer. Skulle antagelsen være lige lovlig optimistisk, er der i hvert fald være et mulighedsrum, hvor solide værdibaserede, nordiske virksomhed burde have en udebane-fordel.

Uanset hvor man som virksomhed er placeret på krise-banen, er der tre nedslagspunkter for handling:

  • Justér din amerikanske forretning. Selv de største danske virksomheder er mere agile end mange af deres store amerikanske konkurrenter. Derfor handler det om at justere sin supply chain, så den langsomt bliver mindre afhængig af delkomponenter fra Kina. Samtidig kan og bør danske virksomheder være foran på deres implementering af FN´s verdensmål, og dermed på diversitet og ligestilling. Ellers skal man hurtigt igang, for samfundsansvar kommer til at være et afgørende konkurrenceparameter.
  • Kommuniker dit bidrag til det amerikanske samfund. Efter Corona-krisen har det aldrig været vigtigere for udenlandske virksomheder at kommunikere om det samfundsbidrag de kommer med til de lande, hvor de tjener deres penge. Det gælder i høj grad for amerikanske virksomheder i Danmark og resten af Europa. Og det gælder om muligt i endnu højere grad for ikke-amerikanske virksomheder i USA. Du skal vise, hvordan du bidrager til at gøre America Great Again.
  • Reflekter over fremtiden og din strategi i markedet. Det har aldrig været vanskeligere, fordi udviklingen er går hurtigere og er mere uforudsigelig end alt hvad vi tidligere har oplevet. Hvad bliver konsekvensen af et genvalg af Trump? Hvad sker der, hvis Biden vinder til november? Har valget overhovedet betydning, eller er det blot en distraktion væk fra de egentlige udfordringer?

Til sidst skal man naturligvis være opmærksom på de væsentlige forskelle, der gælder inden for de enkelte sektorer. Lad mig blot slå ned på et par af de områder, som er danske styrkepositioner:

  • Sundhed hvor medicinalindustrien og hele life science sektoren har en unik mulighed for at forbedre sit image i kølvandet på Corona. Uanset om du taler om Bavarian Nordic med deres innovative vaccine-program eller du ser på medicinsk engangsudstyr fra Ambu, har krisen skabt et nyt og styrket mulighedsrum. Det kan både være meget konkret, som i disse to eksempler. Men det kan også skabe PR-muligheder, hvilket den danske topchef Kåre Schultz hos israelske Teva, var hurtig til at udnytte. I krisens begyndelse donerede Teva 6 millioner doser af malaria-medicin til amerikanerne. Årsag: Donald Trump havde vist stor tiltro til effekten af til behandling af COVID-19.
  • Energi er et område, hvor mange danske virksomheder står stærkt. Indenfor vindenergi har vi naturligvis Vestas, Ørsted og CIP (Copenhagen Infrastructure Partners). Men også virksomheder som Novozymes (bio-brændstof), Rockwool, Velux og Grundfos med sine energieffektive pumper, skal inkluderes.Selvom den nuværende beboer af det Hvide Hus er klimafornægter, er disse danske virksomheder  stormet frem takket være høje klima ambitioner i delstater og blandt store amerikanske virksomheder. I en tid hvor den amerikanske oplevelses-økonomi er ramt hårdt, står langsigtede investeringer i grøn energi, som er stærk motor for skabelsen af nye arbejdspladser og bæredygtig vækst.
  • Transportsektoren har både Maersk og DSV som centrale aktører – også på det Nordamerikanske kontinent. For dem udgør handelskrigen mellem USA og Kina en væsentlig trussel, ligesom de kan blive presset af faldende forbrug og økonomisk krise. Corona-krisen giver dem imidlertid en unik mulighed om at kommunikere om globaliseringens positive effekter. Ikke mindst skabelsen af blue-collar arbejdspladser i amerikanske havne, lagerbygninger og landeveje.
  • Tech-industrien i Danmark er domineret af amerikanske giganter, ligesom det gælder i resten af den vestlige verden. For USA handler handelskrigen med Kina derfor om at bevare USAs dominerende position. Konflikten omkring 5G fra HUAWEI, har givet nordiske virksomheder som Ericsson og Nokia fornyede muligheder i USA. Danmark mangler desværre tech virksomheder i den kaliber, men vi har en række små og mellemstore aktører, der kan spille en vigtig rolle som underleverandører. Hvis kortene spilles rigtigt af virksomheder som Systematic, NNIT og SimCorp kan de vinde på teknologi-krigen mellem Kina og USA ved at komme fra et loyalt NATO-land som Danmark. Digital infrastruktur er blevet moderne sikkerhedspolitik.
  • Design made in Denmark, har længe været stigende kurs på det amerikanske marked. Lige nu kæmper B&O og Georg Jensen for deres overlevelse, imens Lego er stærkt udfordret af at have oliebaseret plastik som sit bærende materiale. Økonomisk krise og faldende forbrug som konsekvens af Corona, står næppe på ønskelisten hos disse tre danske virksomheder eller hos listen af danske tøj- og møbelproducenter. De som tør satse, kan opnå meget ved at flytte produktion til USA netop nu. Hvis man vil sælge til USA, skal man også investere i Amerika, lyder den afgørende tommelfingerregel. Lige nu er der historisk gode mulighed for at opnå gode betingelser for sin investering. Arbejdskraft er der nok af, og jord og bygninger får du nærmest gratis, hvis du skaber lokale arbejdspladser.

Mange danske virksomheder har opnået deres succes ved at være mere agile end deres konkurrenter i andre lande. Det er nu disse evner skal testes. Der er hele tre kriser at vælge imellem. Gør som “Rahmbo” – udnyt det.

Læs også

Rigtig god sommer fra alle os på Kongressen.com

Anders Agner Pedersen

Frafaldne Republikanere går til angreb på Trump

Mads Høeg-Mikkelsen

Over 300 virksomheder boykotter Facebook

Katrine Villarreal Villumsen

Her lurer nogle af overraskelserne ved kongresvalget i november

Lars Græsborg Mathiasen

Russisk dusør for drab i Afghanistan bekymrer på flere niveauer

Philip Chr. Ulrich

Præsidentvalgkamp set gennem en græsrods øjne

Camilla Sebelius Winther