Kongressen.com
Feature Premium

Sådan vil Demokraterne nå endnu en rigsretssag

Trump har de sidste fire år sat mange rekorder, og i denne uge kan han sætte en ny, ved at blive den eneste præsident i amerikansk historie, der er blevet stillet for en rigsretssag to gange. Men kan Demokraterne overhovedet nå at dømme Trump, inden hans præsidentperiode er slut? Og hvordan foregår rigsretssagsprocessen?

Reglerne vedrørende rigsretssager har sine rødder i tiden før den amerikanske føderale regering eksisterede. De blev kopieret fra britisk ret og brugt til at fjerne royale udvalgte embedsmænd. Da den amerikanske forfatning skulle skrives, blev det heftigt debatteret, hvordan reglerne skulle udformes og lyde i den nye republik. Da der på tidspunktet heller ikke fandtes føderale love, endte man med en beskrivelse der lød på, at man kunne dømmes ved en rigsretssag for: forræderi, bestikkelse eller anden alvorlig forbrydelse eller forseelse.

De to først er lette at forstå; præsidenten må ikke hjælpe fremmede magter mod USA; og præsidenten må ikke tage imod bestikkelse.

Den sidste del mere vag og fungerer som en slags generalklausul. Den almindelige konsensus er at ordlyden ikke nødvendigvis skal forstås som kriminelle handlinger, men derimod handlinger som kun gavner præsidenten og vil være skadelige for føderationen.

Normalt burde checks and balances princippet sikre imod sådanne situationer, men det er ikke altid muligt, og når det sker, er det jf. forfatningens art. 1, sec (2), clause V, op til Repræsentanternes Hus at sætte gang i rigsretssagsprocessen.

Grundlaget for Rigsretssagen
Første skridt er, at et eller flere medlemmer af Huset sender et dokument med grundlaget for en rigsretssag til en eller flere af Husets komiteer, almindeligvis er det Huset retsudvalg, som modtager dokumentet. Komiteen igangsætter en undersøgelse af påstandene, beviserne og slutteligt skriver de en anbefaling til medlemmerne af Repræsentanternes Hus.

Forfatningen nævner ikke en komiteundersøgelse, som et krav for at starte en rigsretssag, det er ”blot” en kutyme. Demokraterne har dog på trods af tidspresset, fået Husets retsudvalg til at tage stilling til sagen. Udvalget offentliggjorde d. 12. januar at de anbefaler at starte en rigsretssag mod Trump.

Almindeligvis vil det dog foregå således, at hvis komiteen mener, at der er grundlag for anklagerne, kan forslaget nu blive sendt til afstemning i Huset. Her skal delstaternes repræsentanter stemme om hvert enkelt anklagepunkt i rigsretssagens anklageskrift. 

Hvis et simpelt flertal af Husets medlemmer stemmer for et eller flere af anklagepunkterne, betyder det at personen, i dette tilfælde præsidenten, nu er sigtet for den overtrædelse og kan stilles for en rigsretssag. Det er denne sigtelse, som man henviser til, når man på engelsk taler om at præsidenten er blevet ”impeached”.

Det forventes, at medlemmerne af Huset i denne uge vil stemme om anklagepunktet for en ny rigsretssag mod Trump. Det er udarbejdet af Ted Lieu, David Cicilline, Jamie Raskin, Jerrold Nadler og medarbejdere af Husets retsudvalg. De og 218 medunderskrivere mener, at Trump har begået anden alvorlig forbrydelse eller forseelse ved at opfordre til vold mod den føderale regering og truet det demokratiske systems integritet. Det er muligt at endnu et anklagepunkt om magtmisbrug vil blive tilføjet til anklageskriftet, inden Huset stemmer om forslaget.

Rigsretssagens anklageskrift sendes til Senatet
Hvis et flertal af medlemmerne i Repræsentanternes Hus stemmer for anklagepunkterne, er den sidste opgave i huset at sende grundlaget for rigsretssagen til Senatet, som står for den resterende del af processen.

Forfatningen beskriver ikke hvornår grundlaget skal sendes til Senatet. Det er derfor op til formanden for Huset, Nancy Pelosi, at beslutte, hvornår det skal ske. Der gik næsten en måned, første gang Trump blev sigtet i en rigsretssag.

Der er konsensus blandt demokraterne om at rigsretssagen gerne må starte hurtigst muligt, men i øjeblikket er Senatet på ferie, hvilket betyder, at de ikke kan påbegynde rigsretssagen før d. 20. januar. For at gå i gang tidligere kræver det at enten, alle 100 senatorer er enige om det, eller at mindretals- og flertalslederen er enige om at bruge en speciellovgivning lavet efter 11. september-angrebet, der i undtagelsessituationer giver dem mulighed for at kræve, at Senatet genoptager arbejdet.

At starte en rigsretssag omkring indsættelsen af Joe Biden som ny præsidenten kan dog ende med at være en hæmsko for hans nye administration. Senatet skal nemlig prioritere rigsretssagen over alle andre aktiviteter. Joe Biden forhører i øjeblikket medlemmer af Kongressen, om det er muligt for Senatet kun at behandle den mulige rigsretssag halvdelen af dagen, og dermed give plads til andre aktiviteter den anden del af dagen.

Af samme grund har senator Jim Clyburn foreslået at vente med at sende anklageskriftet til Senatet til efter Bidens første 100 dage, så hans planer ikke får en unødvendig dårlig start.

Selv hvis rigsretssagen kunne starte i morgen, vil den ikke være afsluttet inden d. 20. januar hvor Biden bliver ny præsident. Det er dog general juridiske enighed, om at man godt kan føre en rigsretssag mod en tidligere præsident.

Senatet – Lovgivende, udøvende og dømmende magt
Når Senatet modtager rigsretssagens anklageskrift, går de almindeligvis straks i gang med at omdanne Senatet til en retssal jf. forfatningens Art. 1 sec (3), clause VI.

Det foregår ved, at der bliver valgt en række ”managers” fra Repræsentanternes Hus, som fungerer som anklagere i sagen. På den anden side af salen kommer præsidenten til at sidde med sine forsvarsadvokater.

Medlemmer af Senatet påtager sig alle sammen rollen som dommere og nævninge, og de skal sværge på at være upartiske under rigsretssagen. Udover at høre og slutteligt dømme i rigsretssagen, er det også senatorerne som bestemmer reglerne for retssagen. Der er nemlig ingen fastsatte regler i forfatningen om hvordan selve rigsretssagen skal foregå. Alle beslutningerne om hvordan f.eks. bevisførelsen og vidneafhøringer skal foregå, skal besluttes af et simpelt flertal i Senatet. Hvilket demokraterne vil have efter 20. januar

Slutteligt er det i rigsretssager mod siddende præsidenter eller vicepræsidenter Højesteretspræsidenten, som styrer sagens gang for at sikre mod inhabilitet. Han vil have de samme beføjelser som en dommer almindeligvis har. Det er dog muligt for medlemmerne at Senatet at anfægte højesteretspræsidentens beslutninger, hvorefter et simpelt flertal i Senatet kan omgøre dem.

Når alle argumenterne er hørt fra begge sider af salen, skal Senatetes medlemmerne tage stilling skyldsspørgsmålet og strafudmålingen. For at præsidenten kan dømmes ved en rigsretssag, kræver det, at 2/3 af Senatets 100 medlemmer mener, at præsidenten er skyldig. Det vil derfor kræve, at minimum 17 republikanske senatorer stemmer imod Trump, for at han bliver dømt.

Hvis der kun er 66 stemmer for at dømme præsidenten, bliver han eller hun frifundet, det er det man på engelsk kalder ”acquitted”.

I anklageskriftet, der er blevet præsenteret i Repræsentanternes hus, ønsker demokraterne, at Trump udover at blive fjernet fra præsidentposten også mister retten til at bestride alle offentlige embeder i det føderale system. En sådan diskvalificering kræver kun et simpelt flertal, og det vil betyde, at Trump heller ikke kan stille op som præsident i 2024.

Grundlaget for rigsretssagen / Article of impeachment kan læses her


Allerede medlem? Log ind her. Har du ingen adgangskode, så klik på "glemt/mangler din adgangskode?" nedenfor:

Læs også

Dagen, hvor Washington blev Bidens

Kongressen

Schumer ny flertalsleder: Flittig og med forbindelserne i orden

Simon Fjordvang Brenøe-Jensen

Welcome Mr. President

Mads Høeg-Mikkelsen

Trumps sidste benådninger

Emil Friis Lauszus

Fra sammenbrud til sammenhold: Bidens inspirationskilder til indsættelsestalen

Mark Herron

Bidens indsættelse skiller sig ud på mange måder, men symbolikken er stort set den samme

Mads Oddershede