South Carolina er Demokraternes sidste stop på primærvalgskalenderen inden Super Tuesday. Og når det første primærvalg i sydstaterne løber stablen, skal de demokratiske kandidater vise, at de kan vinde demokratiske stemmer i et område, der typisk stemmer republikansk. Her bliver kandidaternes appel til særligt afroamerikanere enormt vigtig for, om man kan tage de mange sydstatsdelegerede med til konventet i juli.
Med en storsejr i Nevada, har Bernie Sanders lagt afstand til resten af det Demokratiske felt, og fører lige nu kampen om at blive Demokratisk udfordrer til Præsident Trump. Sanders har i de første tre stater vundet 45 ud af de 100 tildelte delegerede (Dette er et estimat, da Iowa og Nevada endnu ikke officielt har afgjort, hvem der er deres delegerede).
Sanders ligner med andre ord manden, som resten af Demokraterne skal slå, og de skal starte i South Carolina. Hvor Nevada var første gang, det latinamerikanske vælgerkorps for alvor kom i spil, bliver South Carolina første alvorlige test af kandidaternes evne til at engagere Demokraternes måske mest trofast segment: De afroamerikanske vælgere.
Tidligere Vicepræsident Joe Biden, der længe har været i problemer, har hidtil ført meningsmålingerne stort i ”the Palmetto State,” men Bernie Sanders’ succes har været med til at lukke hullet op til Biden, og South Carolina bliver knald eller fald for især Joe Biden, der satser stort på at appellere til de afroamerikanske vælgere.
Kan Biden ikke slå Sanders i South Carolina, så har Biden formentlig ikke flere skud tilbage i bøssen. Kan Sanders derimod overraske og vinde eller overperforme i en stat, hvor han længe har været afskrevet, så er det svært at få øje på, hvordan nogle kan stoppe ham.
South Carolinas valgsystem
I alt skal 54 delegerede fordeles i South Carolina. 35 delegerede er blevet fordelt mellem South Carolinas 7 kongresvalgdistrikter, hvor hvert distrikt har mellem 4 og 8 delegerede. Disse delegerede fordeles proportionelt i de enkelte valgkredse, hvor en kandidat skal have mindst 15% af stemmerne for at kunne få delegerede.
Yderligere 12 delegerede fordeles proportionelt på baggrund af hele statens valgresultater. Her gælder det også, at en kandidat skal over spærregrænsen på 15% for at få delegerede. De sidste 7 delegerede bliver lokale partiledere. Endeligt kommer der senere til at blive udpeget 9 superdelegerede bestående af partiledere og statens to Demokratiske kongresmedlemmer, Joe Cunningham og Jim Clyburn.
South Carolina er ikke blot ”First in the South,” men også det første såkaldte åbne primærvalg. Det betyder, at alle registrerede vælgere i staten må stemme. Da South Carolinas Republikanske Parti har valgt at aflyse deres primærvalg, er der god grund til at tro, at en del Republikanske og uafhængige vælgere vil vælge at deltage i det Demokratiske primærvalg i stedet. Det betyder, at vælgerkorpset umiddelbart kan blive mere konservativt og midtsøgende end det plejer i South Carolina.
Det dybe sydens højlydte stemme
South Carolina var ligesom resten af delstaterne i ”det dybe syden” gennem et århundrede Demokratisk hjerteland. Fra 1828 til 1964 stemte South Carolina på Demokratiske præsidentkandidater med kun en håndfuld undtagelser, mens Demokraterne sad på et de facto etpartisystem i lokalpolitik.
South Carolina var i denne periode ofte den mest højrøstede af staterne i det dybe syden, og den delstat, der pådrog sig mest opmærksomhed med markante udtalelser fra statens politiske ledere som John C. Calhoun og senere Strom Thurmond, der ikke var bange for at lægge sig ud med partifæller og USA som helhed. South Carolinas egenrådighed og uregerlighed udmøntede sig, da også i, at delstaten førte an i løsrivelsesbevægelsen, der førte til den Amerikanske Borgerkrig, og i kampen mod borgerrettighedsbevægelsen i 1950’erne og 60’erne.
Netop modstanden mod borgerrettighedsbevægelsen i 60’erne førte til, at mange ellers Demokratiske vælgere vendte partiet ryggen til fordel for det Republikanske Parti. South Carolina blev her endnu engang bannerføreren for andre Deep-South stater, som Mississippi, Alabama og Georgia, der først i 80’erne og 90’erne blev solide røde stater.
Det Demokratiske Parti har siden 60’erne i stigende grad været oppositionsparti i South Carolina og finder primært sin støtte i South Carolinas afroamerikanske befolkning, der udgør lige over en fjerdedel af delstatens indbyggere.
Valget i South Carolina handler ligeså meget om resten af sydstaterne
Der er formentlig ingen af de Demokratiske præsidentkandidater, der gør sig forhåbninger om at skulle vinde South Carolinas 9 valgmænd ved valget i november. Dertil er den afroamerikanske befolkning i South Carolina ganske enkelt for lille og resten af South Carolinas vælgerkorps for konservativt. Så kandidaterne skal ikke vise konkurrencedygtighed i delstaten.
Skønt South Carolina er den af de 4 første Demokratiske primærvalg, hvor flest delegerede skal fordeles, så blegner ”The Palmetto State” i sammenligning med supertirsdag-stater som Californien og Texas, der er på valg blot dage senere.
Så hvorfor bruger kandidaterne overhovedet tid på South Carolina? Svaret er, at valget i South Carolina ikke handler om South Carolina, det handler om at vise stærke takter blandt afroamerikanske vælgere og hos de mere moderate Demokratiske vælgere og skabe sig et momentum at trække på senere i primærvalgene. Disse vælgergrupper bliver også vigtige til november, både i Midtvestens industristater omkring de Store Søer og i sydstater som Texas, Florida og Georgia, hvor et stort vælgerfremmøde kan tippe balance til Demokraternes fordel.
Biden skal have succes, Sanders skal undgå en fiasko
Det var netop for at skabe sig momentum hos vigtige vælgergrupper, der fik Joe Biden til at skynde sig til South Carolina på valgnatten i New Hampshire. Han har skulle forstærke sin branddør af afroamerikanske og moderate vælgere, der både skal stoppe blødningen og skal ”jumpstarte” hans kampagne. Joe Biden har i den seneste tid forsøgt at begrænse skaderne og sikre sig, at South Carolina bliver startskuddet til succes på Super Tuesday.
Joe Bidens kampagne har i deres forsøg på at sikre sig South Carolina gjort et scoop ved en anbefaling fra det prominente kongresmedlem, Jim Clyburn. Det afroamerikanske kongresmedlem fra South Carolinas 6. distrikt er Demokraternes nr. 3 i Repræsentanternes Hus og har en enorm stor indflydelse i South Carolinas Demokratiske liv. Clyburn, der ellers på en lang række punkter er langt mere venstreorienteret end Biden, har givet Biden et stærkt kort i South Carolinas 6. distrikt, der med sine 8 delegerede, skal fordele flest delegerede.
Bidens moderate konkurrenter, Pete Buttigieg og Amy Klobuchar skal begge håbe på at kunne tiltrække tilstrækkeligt med uafhængige, hvide vælgere og ”lyserøde” Republikanere til at kunne slå Biden af pinden, mens de mere venstreorienterede konkurrenter, Bernie Sanders og Elizabeth Warren skal håbe på tilstrækkeligt mange anti-establishment vælgere fra blandt andet det uafhængige og Republikanske segment til at kunne tage delegerede med fra South Carolina.
Joe Biden er med sin stærke støtte fra det lokale Demokratiske Parti og blandt afroamerikanske vælgere favorit til at vinde South Carolina, men Bidens dårlige resultater har måske sået tvivl i hans base, og Bernie Sanders’ succes har skabt grobund for, at Bernie endeligt overkommer sit ”sydstatskompleks.” Det er således formentlig blandt de to ældre kandidater, at vinderen af ”first in the South”-valget skal findes, men hvor stor forskellen mellem vinder og taber bliver, bliver enormt afgørende for det videre forløb.
