For tredje tirsdag i træk er der mange delegerede på spil for de Demokratiske præsidentkandidater, når de tre delstater, Arizona, Florida og Illinois går til valg. Biden har surfet på en bølge af succes og er nu de fleste eksperter og bookmakeres stor favorit til at vinde nomineringen, mens Sanders skal levere ved tirsdagens valg, hvis ikke han endnu engang skal tabe kampen om Demokraternes nominering.
Det blev den tidligere vicepræsident, Joe Biden, der blev den helt store vinder på ”Little Super Tuesday,” hvor han vandt mindst fire stater. Delstaten Washington blev utroligt tæt, og er stadig ikke endeligt afgjort, men den estimeres at gå til Biden. Biden udvidede dermed sin føring og har styrket det momentum, han har redet på siden primærvalget i South Carolina.
Biden står nu som kæmpefavorit til at blive Demokraternes præsidentkandidat, og hos mange eksperter er spørgsmålet ikke så meget om Biden slår Bernie Sanders, men mere om Sanders kommer til at overgive sig for den Demokratiske husfreds skyld.
Bernie Sanders havde et dårligt valg sidste tirsdag og særligt i Michigan, Missouri og Washington underpræsterede Sanders. Det lykkedes kun Sanders at vinde en smal sejr i sidste tirsdags mindste stat, North Dakota, og i den forgangne uge at hive fire ud af seks delegerede hjem, da Nordmarianerne i Stillehavet, lørdag holdt lokalt konvent.
Sanders er efter sejrene i de tidligste stater, gået fuldstændig i stå, og han levnes nu meget små chancer for at vinde nomineringen. Sanders skal derfor bruge tre mirakler, et i hver af tirsdagens primærvalg, for forsat at kunne udfordre en Joe Biden, der ser ud til at kunne lukke spændingen om udfaldet med gode valg tirsdag.
Alle tre delstater ved tirsdagens valg er vigtige for Demokraterne, Illinois er en solid Demokratisk bastion i Midtvesten, hvor kandidaterne endnu engang skal vise sig frem hos partiets base, mens de tre andre delstater bliver vigtige svingstater til november, hvor de tilbageværende kandidater skal vise valgbarhed.
Arizona
Arizona var fra 1950’erne og frem til 1990’erne en solid Republikansk stat. Statens mangeårige senator Barry Goldwater var en af drivkræfterne i det Republikanske Partis konservative fløj, mens hans efterfølger John McCain også har spillet en markant rolle, dog som en mere moderat profil, i det Republikanske Parti.
Arizona er dog ikke så solid rød en stat længere, som den engang var. Præsidentvalgene er de seneste 30 år oftest blevet vundet af Republikanske kandidater, men deres sejrsmarginer er svundet ind, og blot 3,5% af stemmerne skilte den senere præsident, Donald Trump fra Hillary Clinton ved valget i 2016. Senest hele staten gik til valg, blev det da også til en Demokratisk sejr, da Kyrsten Sinema vandt kampen om statens senatorpost, og der er et skred i gang i Arizona, hvor Demokraterne begynder at vejre morgenluft.
I alt 44 delegerede skal tildeles fra delstatens 9 kongresdistrikter sammen med 14 delegerede samt 9 partilederdelegerede, der tildeles på baggrund af resultatet i hele Arizona. Sidst der var Demokratisk primærvalg i Arizona blev Hillary Clinton vinderen, og skal man tro de sparsomme meningsmålinger i delstaten, står Bernie Sanders endnu engang til at tabe ”The Grand Canyon State.”
Det bliver afgørende for de Demokratiske præsidentkandidater at vise, at de kan begejstre de Demokratiske vælgere og få dem ud at stemme ved valget til November. Det er ikke blot vigtigt i forhold til præsidentvalget, hvor Arizona kan blive en vigtig svingstat, men også i valgene til senatet, hvor Demokraternes håb om at vinde kontrollen i Senatet, afhænger af senatsvalget i Arizona mellem Demokraten Mark Kelly og den nuværende senator, Republikaneren Martha McSally.
Florida
Florida er den største delstat, der tirsdag går til valg. Her skal hele 219 delegerede fordeles. 143 af disse delegerede skal fordeles i delstatens 27 kongresdistrikter, mens de resterende 47 delegerede og 29 partilederdelegerede bliver tildelt på baggrund af resultatet i hele ”the Sunshine State.”
Florida er en fast svingstat ved præsidentvalgene og har siden 1928 kun stemt på taberen af et præsidentvalg to gange (Richard Nixon i 1960 og George H. W. Bush i 1992). Florida er på grund af sin størrelse også en af de absolut vigtigste stater ved præsidentvalget.
Derfor er det også vigtigt for Demokratiske præsidentkandidater at kunne vise sig stærkt frem ved primærvalgene. Skønt meget peger på, at valget ligesom sidst skal afgøres i delstaterne omkring de store søer, bliver Floridas 29 valgmænd stadigt afgørende for valgmatematikken til november.
Derfor skal man som Demokratisk præsidentkandidat have fat i Floridas store Demokratiske base, der blandt andet findes i delstatens store latinamerikanske befolkning i Floridas sydlige del og i storbyerne Miami og Tampa Bay samt hos den store afroamerikanske befolkning i det nordlige Florida. Demografien i Florida taler umiddelbart til Joe Bidens fordel, da Floridas vælgerkorps udover de ovennævnte grupper generelt er ældre, en gruppe, der oftere stemmer Biden end Sanders, og Biden fører da også med godt 40% i de seneste meningsmålinger. Florida kan med de markante marginer i målingerne samt Floridas mange delegerede ende med at blive en katastrofe for Sanders.
Illinois
Illinois er den eneste af de fire delstater, der holder valg tirsdag, der ikke må formodes at blive en svingstat ved det kommende præsidentvalg. Illinois var ellers frem til 1970’erne en svingstat delt mellem Republikanske områder i det nordlige og central Illinois og en velsmurt Demokratiske ”maskine” under Daley-familien, der styrede Chicagos politiske liv med hård hånd.
Netop Daley-familien og Illinois er værd at hæfte sig ved, når man følger de Demokratiske primærvalg, da staten har en enorm historisk betydning for den nuværende Demokratiske proces. Chicago var nærmest fast arrangør af Demokraternes nationale konventer takket være ”Boss Daleys” indflydelse, der op igennem 50’erne og 60’erne kunne få selv de mest sikre præsidentkandidater til at ryste i bukserne. Men da konventet i 1968 endte i kaos og Daleys politikorps slog hårdt ned på demonstranter udenfor konventet, samtidig med at Daley og andre partiledere forsøgte at diktere valget af præsidentkandidat indenfor, fik partiets græsrødder nok, og man gik herefter over til de regler om proportionel repræsentation og primærvalg og vælgermøder i alle delstater, som vi kender i dag.
Siden 70’erne er Illinois bevæget sig mere og mere i en Demokratisk retning, og delstaten, der har været hjemstat for både Præsident Lincoln og Præsident Obama er i dag en solid ”blå” stat. Demokrater sidder på de fleste væsentlige embeder i delstaten og i delstatens delegation til Kongressen.
Der er næppe nogle af de Demokratiske præsidentkandidater, der skal bruge primærvalget til at vise styrke i delstaten frem mod præsidentvalget. Men Illinois er stadig USA’s sjette største stat og ligger midt imellem en række vigtige svingstater, så et godt resultat her, giver et godt rygstød. Herudover er der i alt 155 delegerede at hente i Illinois’ 18 kongresdistrikter samt yderlige 34 delegerede og 20 partilederdelegerede i resten af delstaten. Der er derfor masser at kæmpe for i ”the Land of Lincoln.”
