Kongressen.com
Analyse

Sundhedspolitik sætter sindene i kog i USA

Det sundhedspolitiske område er et af de politiske områder, der optager de amerikanske vælgere mest, når de går til stemmeurnerne. Ved det seneste midtvejsvalg i 2018 var sundhedspolitik suverænt det vigtigste, mens det denne gang formentlig kun bliver økonomien, der ligger vælgerne tungere på sinde. Netop sundhedsområdet er et af de områder, der over det seneste årti har været genstand for de hårdeste politiske kampe mellem de to store amerikanske partier, der er dybt splittet over, hvilken rolle det offentlige USA skal spille i befolkningens sundhed. 

Præsident Obamas mest betydelige aftryk på USA blev hans store sundhedsreform, The Affordable Care Act, der åbnede for at millioner af amerikanere, der ikke tidligere var dækket af sundhedsforsikring kunne anskaffe sig en forsikring. 

Sundhedsreformen, der måske er bedre kendt under Republikanernes øgenavn, ”Obamacare,” sørgede blandt andet for at forsikringsselskaber ikke kunne nægte at forsikre patienter med kroniske eller forud eksisterende lidelser. Den endelige reform var dog ikke så gennemgribende, som det første udkast, og byggede ikke et nyt sundhedssystem op fra bunden, men rettede i stedet det nuværende system til. Den amerikanske sygesikring er derfor stadig grundlæggende et kludetæppe af private, offentlige og statslige forsikringer.

Amerikanernes sundhedsforsikring udbydes primært fra tre aktører, Medicare, Medicaid & CHIP samt arbejdsgiverbetalte privatforsikringer. Medicare dækker godt 59 millioner ældre over 65, og står for godt en femtedel af amerikanernes sundhedsforsikring. Medicaid og Child Health Insurance Programme er offentlige sygesikringer, der hjælper økonomiske dårligt stillede amerikanere med at købe sundhedsforsikringer, og dækker godt hver femte amerikaner. Endeligt er godt hver anden amerikaner sundhedsforsikret gennem deres arbejdsgiver. 30 millioner amerikanere, svarende til 9% af befolkningen, havde sidste år ingen sundhedsforsikring og kunne derfor i tilfælde af sygdom eller ulykke se frem til enorme regninger, hvis uheldet var ude. 

Modstand mod Obamacare samlede Republikanerne 

Obamas sundhedsreform mødte enorm modstand i det Republikanske Parti til trods for at sundhedsreformen i høj grad lignede tidligere republikanske forslag. Modstanden mod sundhedsreformen var en af hovedmotorerne bag Tea Party-bevægelsens pludselige succes i start-10’erne. De mange republikanere valgt til Kongressen i kølvandet på sundhedsreformen blev valgt på et løfte om at ændre den hadede sundhedsreform, der blev beskyldt for at øge allerede sundhedsforsikrede amerikaneres forsikringspræmier i en tid, hvor middelklassens pengepung allerede var spændt til bristepunktet.

Præsident Trump tog den republikanske modstand mod sundhedsreformen til sig og gik til valg på at få den forhadte reform fjernet. Republikanerne kunne dog i sidste ende ikke få flertal til at fjerne sundhedsreformen, da tre republikanske senatorer i Senatet brød partilinjen tilbage i 2017. 

Det Republikanske Parti er grundlæggende imod en udvidelse af det amerikanske sundhedssystem, som bliver beskrevet som for dyrt og for ineffektivt. Den republikanske linje har hidtil søgt at løse disse problematikker gennem det private marked og ikke et offentligt sundhedssystem, som vi kender dem i Europa.

Det Demokratiske Parti er splittet på sundhedsområdet 

Til trods for at det nuværende sundhedssystem er skabt med demokratiske stemmer, er det de færreste demokrater, der er tilfredse med det nuværende sundhedssystem. Den amerikanske venstrefløj ledt an af senator Bernie Sanders har argumenteret for en langt mere gennemgribende reform af det amerikanske sundhedssystem efter skandinavisk forbillede, mens mere moderate kræfter i det Demokratiske Parti ønsker at forbedre Obamas sundhedsreform. 

En af den amerikanske venstrefløjs mest tydelige mærkesager er den såkaldte ”Medicare for All,” der skal udvide det amerikanske Medicare system til at dække samtlige amerikanere, og som ville give alle amerikanere adgang til sygesikring via skatten. Medicare for All, der startede som en radikal idé på den yderste venstrefløj har vundet indpas i det Demokratiske Parti og flere og flere demokrater er åbne for denne mere gennemgribende løsning fremfor at gøre mere ved Obamacare. 

Demokraternes præsidentkandidat Joe Biden er også rykket mere og mere til venstre på sundhedsområdet. Han har dog endnu ikke helt taget Medicare for All til sig, men det har store dele af hans bagland, og derfor kan Joe Biden, hvis valgt, nemt ende med at skulle kæmpe for at erstatte hans tidligere chef og gode vens hjertebarn på sundhedsområdet.   

Coronakrisen er med til at puste til usikkerheden på sundhedsområdet

Ifølge de seneste målinger bliver sundhed og økonomien de to vigtigste emner ved præsidentvalget til november. Og de to er svære at skille fra hinanden, et faktum, der er blevet tydeligt under coronakrisen. Den økonomiske krise, der er blevet udløst af nødlukninger, og som medfører en stigende arbejdsløshed har medført, at mange amerikanere mister deres sundhedsforsikring samtidig med deres job på et tidspunkt, hvor de nemt kan komme til at få brug for begge dele. 

Dette er med til at give vind i sejlene til dem, særligt på den amerikanske venstrefløj, der længe har krævet at arbejde og sygesikring skilles ad. Samtidig giver en strammere privatøkonomi som følge af en økonomisk krise også ny ammunition til de kritikere på den amerikanske højrefløj, der længe har påstået, at det amerikanske sundhedssystem bebyrder den enkeltes økonomi for meget grundet offentlig indblanding. Coronakrisen kommer således formentligt til at trække linjerne hårdere op i en allerede meget heftig debat om, hvorvidt det er den amerikanske stat eller den enkeltes ansvar at sikre borgernes sundhed. 

Læs også

Jon Stewart kaster sig ind i veteraners kamp for hjælp

Philip Chr. Ulrich

Senatorer i svingstater under pres efter RBG’s død

Simon Fjordvang Brenøe-Jensen

Prisen for støtten til Trump er et misset genvalg

Simon Fjordvang Brenøe-Jensen

Har din virksomhed en strategi for Trumps genvalg?

Torsten Jansen

Pandemien svækker amerikanske universiteters tiltrækningskraft

Johs Rasmussen

Kampen om Amerika: Vestkysten står i flammer, Biden er på stoffer

Kongressen