Kongressen.com
Analyse Premium

Teknologisk brydningstid i bilbranchen ryster posen af danske underleverandører

Elektrificeringsbølgen ruller henover det amerikanske samfund, og intet sted er det mere iøjefaldende end i den amerikanske bilindustri. Bilindustrien skal være grøn, og i den proces kommer producenter til at stille krav til alle led i forsyningskæden. Det er en mulighed for danske virksomheder, der skal bide sig fast og hoppe med på elvognen, skriver Louis Funder, DI’s chef i USA.

Hvad der er godt for General Motors, er godt for USA” var tidligere en berømt talemåde. Uanset sandheden af udtrykket har det ikke været sådan i lang tid. Amerikansk bilindustri har flere gange været dømt ude, men optimismen spirer nu igen i dele af industrien.

I slutningen af september underskrev Californiens guvernør Gavin Newsom et delstatsligt dekret om, at salg af benzinbiler skal ophøre senest i 2035. Meget symbolsk blev underskriften på papiret sat på kølerhjelmen af en Ford Mustang Mach-E elbil – én af de efterhånden mange elbiler, der skal produceres i delstaten.

Ønsket om at udfase benzinbiler er et signal om en progressiv miljø- og klimapolitik med ambition om at mindske udledningen af udstødningsgasser. Men det er også et spørgsmål om at fremtidssikre branchen, skabe nye produktionsarbejdspladser og styrke bilfabrikanterne, så de igen bliver et lokomotiv for amerikansk økonomi.

Spørger man markedet er der stor tiltro til bilindustriens transformation væk fra konventionelle biler. Eksempelvis er Tesla nu mere værd end den samlede markedsværdi for de øvrige store bilfabrikanter. Det er på trods af, at elbiler kun udgør kun en lille del af de ca. 17 mio. årligt solgte passagerbiler i USA, og at elbiler kun har en global markedsandel på ca. 2 pct. Det handler om potentialet og forventningerne til, hvordan markedet kommer til at se ud i takt med, at batterierne holder længere, og bilmodellerne bliver flere.

Politik medvind

Én anden ting er det politiske rygstød. Mens Trump forsøgte at blokere for kravet om, at der kun skal sælges elbiler i Californien, har Biden omvendt lovet at bruge milliarder USD på at investere i den infrastruktur og logistik, der kan understøtte elbiler – eksempelvis at bygge 550,000 ladestationer på tværs af landet.

I buketten af forslag fra den nye administration er desuden ambitionen om yderligere skatterabatter, som skal tilskynde køb af elbiler og give en lavere slutpris for forbrugeren. Derudover er ambitionen, at alt fra skolebusser til føderale køretøjer og postbiler fremadrettet skal køre på el. Der skal indføres mere striks billovgivning for konventionelle biler, og så skal udviklingsaktiviteter målrettes el- og hybridbiler, så deres andel af markedet kommer til at udgøre 25 pct. af nye solgte biler i 2030.

Politisk er det sandsynligt, at mange af initiativerne kan gennemføres – selv hvis Senatet forbliver republikansk. Tidligere blev et forslag om en yderligere skatterabat til elbiler vedtaget i Kongressen med støtte fra begge partier, for sidenhen at blive hældt af brættet hos Trump. Dertil kommer, at elbilsproduktionen allerede er i gang med at kaste masser af arbejdspladser af sig i stater som Texas, Arizona og Ohio. I Ohio vil General Motors eksempelvis investere i en fabrik, der skal lave batterier til deres kommende elbiler og ansætte henved 1100 personer. Der er som bekendt ikke noget, der kan forene de to partier som vækst, store investeringer og arbejdspladser.

Et nyt eksporteventyr?

Alt sammen er også interessant set med danske briller. For godt nok har Danmark hverken bilfabrikker eller bilmærker, men hvis danske virksomheder fastholder deres andel af den globale bilbranches grønne revolution kan de stå foran et eksporteventyr.

Alene inden for fremstillingen af elbiler kan der blandt danske underleverandører skabes grundlag for 35.000 job i løbet af 10 år, har DI peget på i en analyse. Det er markant flere end i dag, hvor der er ca. 4.000 danske arbejdspladser beskæftiget med at levere dele til den grønne bilindustri.

Cirka 400 danske virksomheder er i dag underleverandører til industrien og fremstiller alt fra effektmoduler til hastighedsstyring af elmotorer til støjdæmpende dele til bremsesystemer. For dem vil det være interessant at orientere sig mod det amerikanske marked, hvor bilproducenterne skal investere milliardbeløb i nye produkter, og hvor tidligere fastlåste underleverandøraftaler bliver skiftet ud til fordel for dem, der tænker i nye løsninger.

Dertil kommer, at Washington hellere vil bruge gulerod end pisk, når det kommer til at fremme en energipolitisk agenda. Derfor vil det bl.a. være relevant at holde øje med de føderale støtteordninger, der formentlig vil skyde op over de næste år og særligt hjælpe mindre virksomheder til at levere til de globale forsyningskæder.

Allerede medlem? Log ind her. Har du ingen adgangskode, så klik på "glemt/mangler din adgangskode?" nedenfor:

Læs også

Dagen, hvor Washington blev Bidens

Kongressen

Schumer ny flertalsleder: Flittig og med forbindelserne i orden

Simon Fjordvang Brenøe-Jensen

Welcome Mr. President

Mads Høeg-Mikkelsen

Trumps sidste benådninger

Emil Friis Lauszus

Fra sammenbrud til sammenhold: Bidens inspirationskilder til indsættelsestalen

Mark Herron

Bidens indsættelse skiller sig ud på mange måder, men symbolikken er stort set den samme

Mads Oddershede