Det først lange stykke tid har den amerikanske indsats mod Corona-virussen været hæmmet af en modvilje fra administrationens side til at gøre andet end offentligt at nedtone omfanget og betydningen af den. Forsinkelser af en brugbar test, begrænsede forsyninger til at foretage sådanne tests, og en omfattende proces med at genetablere central styring og koordination af indsatsen har alt sammen hæmmet den amerikanske indsats mod Corona-virussen.
Taler fra Det Ovale Kontor er forbeholdt meddelelser om nationale kriser, hvor præsidenten kan fortælle nationen, hvordan man vil håndtere den, og helst i uklare vendinger. Præsident Trumps tale til nationen om administrationens håndtering af Corona-virussen skulle også have været en sådan begivenhed. Det endte dog med, at præsidentens udmeldinger skabte forvirring på en række centrale punkter, og på en række andre gav intet svar. For eksempel fik præsidenten i første omgang givet udtryk for, at rejseforbuddet til og fra Europa også gjaldt varer. Det måtte embedsmænd efterfølgende gøre klart, at den massive transatlantiske handel selvfølgelig ville fortsætte.
Et andet eksempel på voldsomme forkerte udtalelser var, da præsidenten udtalte, at han havde fået en aftale i stand med forsikringsselskaber, om at de ville dække omkostningerne af diagnosticering og behandling af Corona-virus. Dette var en markant udmelding for en amerikansk befolkning, hvor, ifølge en undersøgelse citeret af Fox Business, kun ca. 40% af befolkningen ville have råd til uforudsete udgifter på $1.000. Den udtalelse måtte embedsmænd også trække tilbage, og gøre opmærksom på at der altså kun var delingen af betaling af tests for Corona-virussen.
De forvirrede udmeldinger fra præsidenten fra Det Ovale Kontor er desværre meget sigende for admininstrationens håndtering af krisen. Reelt var talen første gang, at præsidenten overhovedet virkede til at gå med på tanken om, at Corona-virussen faktisk er en massiv udfordring og krise. Hidtil har administrationens linje været at underspille effekten af virussen og klart sørge for at stablisere de økonomiske markeder i højere grad end at anerkende, at der var et problem og sætte sundhedsmyndighederne i fuld sving med at følge smittespredningen og inddæmme den så vidt muligt.
Man valgte egne tests
Et af de helt store problemer som sundhedsmyndighederne i USA har haft, er at man valgte at fravælge en test for Corona-virus som World Health Organization ellers delte med næsten 60 andre lande. Hvis man havde brugt denne test, kunne det have afhjulpet den tid som lå mellem at behovet opstod, og de amerikanske myndigheder hos Centers for Disease Control and Prevention kunne udvikle deres egen test. Ingen i administrationen har forklaret, hvem der tog beslutningen om ikke at bruge WHO’s test eller hvorfor man gjorde det.
Det faktum at man valgte at fokusere på udvikling af egne tests før man kunne gå i gang, har betydet at man ikke har kunne følge de indledende smittekæder i USA, og dermed har man været bagud i arbejdet med at finde ud af, hvor virussen havde ramt og dens hastighed. En anden kritik af administrationens indledende tiltag har været, at man forlod sig i for høj grad på at indrejseforbuddet mod Kina ville holde virussen ude af USA.
Men nu er endnu et problem stødt til.
Mediet Politico kunne for nogle dage siden afsløre, at de amerikanske sundhedsmyndigheder er ved at løbe tør for essentielle materialer til at udføre de tests, som nu efter meget besvær endelig er blevet udviklet.
Selv lægger præsident Trump ansvaret hos de amerikanske sundhedsmyndigheder for at have været for ineffektive i årevis, og at det først er nu under hans administration at der bliver ryddet op i ineffektive processer.
Hertil skal det bemærkes, at præsident Trump allerede i 2018 afskaffede den task force, som præsident Obama i sin tid havde oprettet i Det Hvide Hus til koordination på tværs af ministerier og myndigheder i tilfælde af epidemier. En sådan enhed har man derfor nu skulle bygge op fra grunden igen.
En bevidst underspilning og politisering
Udfordringen virker nu til at være, at Trump-administrationen er blevet indhentet af virkeligheden, og at deres nedtoning af krisen har gjort denne proces langt sværere end nødvendigt.
Fordi man ikke har ville erkende omfanget af krisen,
så er myndighederne først meget sent gået i gang med at håndtere situationen og
modtage de nødvendige ressourcer.
I stedet har man fokuseret på at bruge krisen politisk og omtale det som et nyt
forsøg på at sværte præsidenten og hans indsats til. Men netop fordi det skulle
fremstilles som politisering og overdrivelse af problemet fra demokratisk side,
så har man ikke officielt kunne vedkende problemets omfang, og her ligger kimen
til den langsommelige og ineffektive proces, som Trump-administrationen indtil
videre har præsteret.
