Kongressen.com
Feature

Trump forsøger at gøre olie til et valgtema for at vinde Texas

Siden 1960’erne har Texas været sikker grund for republikanerne, men i 2020 begynder grunden at ryste under partiet i den store stat. Det har Trump opdaget og går nu i offensiven i delstaten, han (heller) ikke kan tåle at tabe.

”Don’t mess with Texas”. Sådan lyder sloganet på en kampagne Texas Transportministerium lavede tilbage i 2015, hvis mål var at reducere mængden af affald på delstatens landeveje. Men sloganet har siden vundet indpas hos de fleste texanere. Det indrammer da også på fornemste vis den uafhængighedsfølelse de fleste har i Texas, en delstat der vel og mærke fra 1836 -1846 var et selvstændigt land. Og frihedselskende borgere i Texas vil da også helst lades være i fred, fordi her er staten i sig selv et overgreb mod det enkelte individ og enhver statslig indblanding bliver mødt med dyb mistro. 

Det er et faktum, at Texas ikke har haft flertal for en demokratisk præsidentkandidat i 44 år. Sidst det skete var da Jimmy Carter i 1976 knebent vandt delstaten over Gerald Ford med 3.2 procentpoint. Det interessante er, at Texas de seneste årtier har gennemgået en massiv demografisk forandring, hvor den latinamerikanske befolkning har vokset sig større og større, en befolkningsgruppe der vel og mærke ofte stemmer på demokraterne. Eksperter anslår, at USA i 2050 vil overgå til at være et ’minority-majority’ samfund, hvor minoriteterne tilsammen udgør en større andel end den hvide befolkning. I dag er den hvide befolkning i undertal i seks stater, hvor Texas er en af dem. Flere taler om at Texas kan blive en svingstat i den nærmeste fremtid, hvis ikke republikanerne får vundet flere minoritetsvælgere, særligt latinoer over på deres halvdel. De første faresignaler har allerede vist sig. Demokraten Beto O’Rourke gav den siddende republikanske Senator Ted Cruz kamp til stregen ved det seneste midtvejsvalg, og ved samme valg vandt demokraterne yderligere 2 sæder i Repræsentanternes Hus. 

Vi har været i kontakt med Carlos A. Algara, som er professor i statskundskab ved University of Texas at El Paso:

“Vælgere i år, inklusiv i Texas, er langt mere motiverede for at stemme end i 2016. Det ved republikanerne godt og derfor har den siddende republikanske guvernør i Texas, Greg Abbott, begrænset alle delstatens distrikter, til kun at have et sted pr. distrikt hvor vælgere kan afgive deres stemme. Valgstederne i de store distrikter er oftest placeret flere timers kørsel fra vælgere med minoritetsbaggrund. En vælgergruppe der ofte stemmer demokratisk. Det er ikke en tilfældighed”, siger professor Carlos Algara til Kongressen.com

”Texas er den delstat i hele USA, der har flest borgere uden sygeforsikring både målt per indbygger og i alt. I dag står omkring en ud af seks i delstaten uden nogen form for sygeforsikring midt i en global pandemi. Hovedårsagen til dette er, at Texas ikke har ladet Medicaid gælde for lavindkomstgrupper som led i sundhedsreformen The Affordable Care Act som blev vedtaget under præsident Obama. Republikanske ledere i delstaten har i årevis nægtet dette, hvilket betyder at indbyggere i Texas som er forsikret gennem deres arbejde, har sværere ved at blive forsikret, hvis de pludselig bliver ledige. Texas 23. distrikt er en af delstatens dårligst forsikrede distrikter. Demokraternes kandidat i distriktet Gina Ortiz Jones vil udbygge sundhedsreformen så den kommer til at dække dem der er på kanten af arbejdsmarkedet. Omvendt er den republikanske kandidat Tony Gonzales store støtte til olieindustrien og til det amerikanske militær attraktivt for mange vælgere, fordi distriktet har mange mennesker beskæftiget i energisektoren og på områdets store militærbaser”, siger professor Carlos Algara til Kongressen.com

Kamp om vælgere i energisektoren

Der bor kun en million mennesker i Texas 23. distrikt, som arealmæssigt er større end mange stater i USA. Distriktet er ikke bare unikt fordi syv ud af ti vælgere har latinamerikansk baggrund, det nyder også stor opmærksomhed fordi det huser Permian Basin, et værdifuldt område der er USA’s største olieregion. Permian Basin har været primusmotor i den skiferolierevolution, der har katapulteret USA op til verdens største producent af olie. Olie og gasindustrien beskæftiger over 200.000 mennesker i hele Texas, men i perioden mellem oktober sidste år og august i år meldte flere end 40.000 sig ledige i Permian Basin regionen som følge af det historiske fald i olieprisen i foråret, hvor amerikansk olie var nede og koste næsten minus 40 dollars pr. tønde. 

Joe Bidens klimaplan på 2 billioner dollars sigter mod at USA skal være CO2-neutralt i 2050, en plan Biden mener kan opnås uden et forbud mod fossile brændsler, hvis man lykkes med at blive bedre til at udvikle og udnytte teknologier på området. Men under præsidentdebatten gjorde Joe Biden det for første gang klart at han helt vil ”udfase olieindustrien, og udskifte den med vedvarende energi på sigt.” 

Donald Trump, bagud i meningsmålingerne, svarede prompte med en appel til vælgere i de olierige stater:  ”Det han siger er, at han vil tilintetgøre olieindustrien. Vil i huske det Texas? Vil i huske det Pennsylvania, Oklahoma, Ohio?”

Republikanerne, der i disse uger ihærdigt forsøger at dreje fokus væk fra præsidentens håndtering af coronapandemien, siger at Bidens plan koster tusindvis af jobs i industrien. Texas guvernør, Greg Abbott røg til tasterne på Twitter efter debatten og skrev følgende: ”Biden tog lige lønnen fra hårdtarbejdende familier i Texas. Joe vil negligere Texas, husk det på valgdagen.”

Selv en række demokrater var ude at tage afstand til Bidens kurs over for olieindustrien. Det demokratiske kongresmedlem Kendra Horn fra konservative og olierige Oklahoma udtalte efter debatten: ”Vi må beskytte vores olie og gasindustri.”

Det samme gjorde demokraten Xochitl Torres Small, der er medlem af Repræsentanternes Hus, valgt i et distrikt i New Mexico, der også huser dele af Permian Basin: ”Vi skal arbejde sammen om at promovere en ansvarlig energiproduktion og stoppe klimaforandringerne, men vi skal ikke dæmonisere en hel industri.”

I et forsøg på at mane til besindighed forsikrede han kort efter præsidentdebatten: ”Vi har ingen intentioner om at afskaffe fossile brændsler det næste lange stykke tid.”

Og ved et vælgermøde i Pennsylvania lørdag sagde Biden: ”Lad mig gøre det klart for alle og enhver. Jeg vil ikke forbyde fracking. Punktum.”

Et billede, der indeholder hegn, udendørs, person, bygning

Automatisk genereret beskrivelse
Tony Gonzales mener ligesom Præsident Trump at olie er nøglen til Texas fremtid. Han har været udsendt i Irak og Afghanistan, er abortmodstander og stærk tilhænger af grænsemuren mod Mexico. Foto: Tony Gonzales For Congress

Vi har set det før

Joe Biden udtalte på et tidspunkt i primærvalgkampen at han var imod fracking, men har senere trukket dette synspunkt tilbage, og mener nu i stedet at olie og gasindustrien ikke skal modtage føderale tilskud. Selvom vedvarende energi vokser eksplosivt i disse år og står for mere og mere af USA’s elektricitetsproduktion, kan ønsket om udfasningen af fossile brændsler – trods nødvendigheden – blive en hæmsko for Joe Bidens ambitioner om at vinde oliearbejdere tilbage fra Trump-lejren i det vestlige Texas og i det sydvestlige Pennsylvania. Men det er en balancegang for Joe Biden, der også skal mobilisere nok progressive, mere klimabevidste vælgere der i disse år galvaniseres ydereligere af klimaforandringernes mærkbare konsekvenser for USA. Overgangen til vedvarende energi vil dog komme med en pris på den korte bane for mange vælgere, og i disse uger har Trump-kampagnen indrykket alarmerende reklamer hvor budskabet er at Biden vil ”smadre energisektoren” og at en Biden sejr til november vil betyde ”enden på manges levebrød” i stater som Texas, Pennsylvania og Ohio. 

Det er retorik der minder om republikanernes kampagner ovenpå Hillary Clintons udtalelse i 2016 hvor hun måtte sande at: ”mange kulvirksomheder og kulminearbejdere vil gå konkurs og blive sat fra bestillingen” i overgangen til grøn energi. En melding der vakte bekymring hos såkaldte ”blue-collar workers” i kulrige stater som Wyoming, Kentucky og West Virginia.

Joe Bidens udmelding ved præsidentdebatten flytter næppe det helt store, også selvom republikanerne forsøger at gøre det til en ’game changer’ i valgkampens slutspurt ved at skabe fortællingen om at Biden vil lukke en af USA’s største industrier. Dertil fylder emner som sundhed, økonomi og præsidentens corona håndtering for meget hos vælgerne. Men nu hvor meningsmålingerne entydigt går Bidens vej, må man ikke glemme at Trump i 2016 vandt præsidentvalget med under 80.000 stemmer fordelt på 3 stater.

Et billede, der indeholder udendørs, person, beklædning, stående

Automatisk genereret beskrivelse
Gina Ortiz Jones med sin mor Victorina Ortiz. For Gina Ortiz Jones er kampen for bedre sygeforsikring til udsatte borgere i distriktet personlig. Hendes mor fik nemlig konstateret tyktarmskræft mens Gina var udsendt til Irak med den amerikanske flåde. Foto: Gina Ortiz Jones For Congress

Vælgere beskæftiget i energisektoren vil være med til at afgøre ikke bare valget mellem Gina Ortiz Jones og Tony Gonzales til Repræsentanternes Hus men også præsidentvalget mellem Joe Biden og Donald Trump. Man gør klogt i at følge med. Både republikanere, demokrater, virksomheder og NGO’er har for længst forstået energisektorens afgørende betydning for en række delstater. ”Don’t mess with Texas” vil være et slogan mange år endnu, men staten vil stadig være afhængig af den føderale energipolitik.

Læs også

”Vi bliver nødt til at lære, hvordan vi rent faktisk snakker med hinanden”

Victoria Bogetoft

Manden, der aldrig blev gammel, fylder 60

Anders Agner Pedersen

Obama er godt, veloplagt og sjovt litterært selskab

Anders Agner Pedersen

Valget der satte nye standarder for negative kampagner

Dorte Rasmussen

Vejen til 270: Wisconsin

Otto Lykketoft

Vejen til 270: Pennsylvania

Otto Lykketoft